A+E Efteruddannelse
Fra A+E Workshop
Et af de mest populære indslag i A+E forløbet er den afsluttende 1/1 dags workshop, hvor kursusdeltagerne omsætter al den viden, som de har arbejdet med på de tre indledende moduler i en konkret skitseopgave, som udføres i grupper. Se, hvem der er faste undervisere på A+E, ved at klikke 'vis' på billedet.
Et af de mest populære indslag i A+E forløbet er den afsluttende 1/1 dags workshop, hvor kursusdeltagerne omsætter al den viden, som de har arbejdet med på de tre indledende moduler i en konkret skitseopgave, som udføres i grupper. Se, hvem der er faste undervisere på A+E, ved at klikke 'vis' på billedet.
Fra A+E Workshop
I dette tilfælde var opgaven at koncipere et bæredygtigt kontorhus for Energitjenesten i København - Kontorbygningen skal ligge på Christianshavn.
I dette tilfælde var opgaven at koncipere et bæredygtigt kontorhus for Energitjenesten i København - Kontorbygningen skal ligge på Christianshavn.
Graves Simonsen, SBS Rådgivning
Graves er udviklingschef i SBS med særligt fokus på bæredygtig og energirigtig renovering af især boliger. Graves introducerer til værktøjet Energikoncept. dk på A+E l.
Graves er udviklingschef i SBS med særligt fokus på bæredygtig og energirigtig renovering af især boliger. Graves introducerer til værktøjet Energikoncept. dk på A+E l.
Kim Wittchen, Statens Byggeforskningsinstitut
Kim er ingeniør og forsker i energiforhold i bygninger. Kim er involveret stærkt i undersøgelser og udvikling omkring forudsætningsstof i f.t. De danske energibestemmelser og har leveret meget af baggrundmaterialet hertil. Kim underviser på A+E Basis.
Kim er ingeniør og forsker i energiforhold i bygninger. Kim er involveret stærkt i undersøgelser og udvikling omkring forudsætningsstof i f.t. De danske energibestemmelser og har leveret meget af baggrundmaterialet hertil. Kim underviser på A+E Basis.
Rob Marsh, Statens Byggeforskningsinstitut
Rob har adskillige forskningsprojekter bag sig, med fokus på energi og miljøforhold, især i nybyggeri. Har være tovholder på bl.a. "Arkitektur & Miljø", "Arkitektur og Energi", "Bygninger, Energi og Klima". Rob underviser på A+E Basis og A+E Workhop
Rob har adskillige forskningsprojekter bag sig, med fokus på energi og miljøforhold, især i nybyggeri. Har være tovholder på bl.a. "Arkitektur & Miljø", "Arkitektur og Energi", "Bygninger, Energi og Klima". Rob underviser på A+E Basis og A+E Workhop
Morten Ørsager, Erik Møller Arkitekter
Morten har særligt fokus på bæredygtig planlægning inden for helhedsplaner, grønne strategier og samarbejdsprocesser. Morten har deltaget i udvikling og projektering af lavenergibyggeri og passivhuse og er ansvarlig for EMA´s energigruppe - RE+ (Renovering og Energi). Morten underviser på A+E l.
Morten har særligt fokus på bæredygtig planlægning inden for helhedsplaner, grønne strategier og samarbejdsprocesser. Morten har deltaget i udvikling og projektering af lavenergibyggeri og passivhuse og er ansvarlig for EMA´s energigruppe - RE+ (Renovering og Energi). Morten underviser på A+E l.
Robin Lybecker, C.F. Møller Arkitekter
Robin har et stort engagement i bæredygtig arkitektur, som han anvender i sin egenskab af at være projektleder på masterplanen for Odense Research Park, samt andre projekter med fokus på bæredygtighed, herunder Hep House. Robin underviser på A+E l.
Robin har et stort engagement i bæredygtig arkitektur, som han anvender i sin egenskab af at være projektleder på masterplanen for Odense Research Park, samt andre projekter med fokus på bæredygtighed, herunder Hep House. Robin underviser på A+E l.
Signe Kongebro, Henning Larsen Arkitekter
Signe har bæredygtighed som indsatsområde i sit virke som bærende kraft i udviklingsprojekter og konkurrenceprojekter på tegnestuen. Signe er endvidere vejleder for tre phd-studerende, der arbejder med bæredygtighed. Signe underviser på A+E ll.
Signe har bæredygtighed som indsatsområde i sit virke som bærende kraft i udviklingsprojekter og konkurrenceprojekter på tegnestuen. Signe er endvidere vejleder for tre phd-studerende, der arbejder med bæredygtighed. Signe underviser på A+E ll.
Thomas Nørgaard, Christensen & Co
Thomas er sagsarkitekt på adskillige af CCOs projekter, hvor der arbejdes meget bevidst med at generere arkitektonisk merværdi ud af såvel hensyn til bæredygtighed som energihensyn. Har bl.a. stået for projektet Green Lighthouse. Thomas underviser på A+E Basis.
Thomas er sagsarkitekt på adskillige af CCOs projekter, hvor der arbejdes meget bevidst med at generere arkitektonisk merværdi ud af såvel hensyn til bæredygtighed som energihensyn. Har bl.a. stået for projektet Green Lighthouse. Thomas underviser på A+E Basis.
Liv Kartvedt Lyskjær, UBST
Liv har mange år som miljøkoordinator bag sig, dels som arkitekt hos bl.a. KHR Arkitekter, dels som konsulent i SBS By og nu i Univeristets- og Bygningsstyrelsen, med særligt ansvar for bæredygtige udviklingsprojekter. Liv underviser på A+E ll.
Liv har mange år som miljøkoordinator bag sig, dels som arkitekt hos bl.a. KHR Arkitekter, dels som konsulent i SBS By og nu i Univeristets- og Bygningsstyrelsen, med særligt ansvar for bæredygtige udviklingsprojekter. Liv underviser på A+E ll.
[Aug 2010] Arkitektur + Energi, efteruddannelse for arkitekter om energioptimering af arkitektur, har været en succes so far. VGLCPH er projektleder for forløbet, A+E, som gennemføres i regi af Akademisk Arkitektforening og DANSKE ARK. Tjek Arkitektur+Energi. Vibeke underviser på alle fire moduler.
De fire kursustilbud i Energistyrelsens projekt hedder:
Arkitektur + Energi Basis - Forudsætningsstof
Arkitektur + Energi I - Metode
Arkitektur + Energi II - Værktøjer
Arkitektur + Energi Workshop - Case
Kurserne finansieres af en bevilling fra Energistyrelsen og tilbydes gratis, som åbne kurser og som firmakurser. Kurserne kan tages enkeltvis eller i sammenhæng.
I første halvår af 2010 har der været afholdt 35 kurser, fordelt på:
13 X A+E Basis
9 X A+E l
8 X A+E ll
5 X A+E Workshop
7 arkitektfirmaer har benyttet sig af tilbuddet, og i AA har der været afholdt 10 ud af de ialt 35 kurser.
Ca 200 arkitekter har deltaget i de 35 kurser, mange på mere end én kursusdag, og den gennemsnitlige tilfredshed med et sæt gennemgående og meget kompetente undervisere har været meget høj.
I september 2010 gennemføres endnu 8 kurser.
Herefter vil der ske en videreudvikling af kursusrækken, og fra januar 2011 udbydes kurserne som betalingskurser fra Akademisk Arkitektforening.
Arkitektur + Energi Basis - Forudsætningsstof
Arkitektur + Energi I - Metode
Arkitektur + Energi II - Værktøjer
Arkitektur + Energi Workshop - Case
Kurserne finansieres af en bevilling fra Energistyrelsen og tilbydes gratis, som åbne kurser og som firmakurser. Kurserne kan tages enkeltvis eller i sammenhæng.
I første halvår af 2010 har der været afholdt 35 kurser, fordelt på:
13 X A+E Basis
9 X A+E l
8 X A+E ll
5 X A+E Workshop
7 arkitektfirmaer har benyttet sig af tilbuddet, og i AA har der været afholdt 10 ud af de ialt 35 kurser.
Ca 200 arkitekter har deltaget i de 35 kurser, mange på mere end én kursusdag, og den gennemsnitlige tilfredshed med et sæt gennemgående og meget kompetente undervisere har været meget høj.
I september 2010 gennemføres endnu 8 kurser.
Herefter vil der ske en videreudvikling af kursusrækken, og fra januar 2011 udbydes kurserne som betalingskurser fra Akademisk Arkitektforening.
Projekter
2010 handler om arbejdsmetoder til energioptimering og arkitektonisk kvalitet, og VGLCPH arbejder bl.a. med at udvikle digitalt redskab for arkitekter til energioptimering af bygninger (ELFORSK) og A+E efteruddannelse (Akademisk Arkitektforening og Danske Ark). En ny metodebeskrivelse til Bæredygtig projektering vil blive sat i søen (for Danske Ark), BOLIG+ i Aalborg skal realiseres, og nye BOLIG+ projekter skal udvikles.
Efteruddannelse
Se billeder fra firmakurser og kurser i Akademisk Arkitektforening ved at klikke 'vis' på billedet.
Vilhelm Lauritzen Arkitekter
Christensen & Co
BBP Arkitekter
C.F. Møller Århus
Lyngby Taarbæk Kommune
JJW Arkitekter
C.F. Møller København
Akademisk Arkitektforening
[2010] VGLCPH er projektleder for udvikling og gennemførelse af større efteruddannelsesforløb, Arkitektur + Energi, om energirigtig projektering. A+E gennemføres i regi af Akademisk Arkitektforening og DANSKE ARK. Tjek Arkitektur+Energi.
De fire kursustilbud i Energistyrelsens projekt hedder:
Arkitektur + Energi Basis
Arkitektur + Energi I - Inspiration
Arkitektur + Energi II - værktøjer
Arkitektur + Energi Workshop
Kurserne tilbydes som åbne kurser og som firmakurser. Kurserne kan tages enkeltvis eller i sammenhæng. En kursist, der tager samtlige 4 kursustilbud i sammenhæng vil få tildelt et diplom, som vil blive godskrevet i de certificeringsuddannelser, som Akademisk Arkitektforening og Danske Ark vil udvikle.
Overordnet mål for kursusforløbet
Nybyggeri og energirenovering i såvel den offentlige som den private sektor forudsætter at der arbejdes helhedsorienteret med æstetik og teknik i formgivning og projektering af byggeprojekter. Dette kursuforløb zoomer ind på den praksis arkitekter arbejder i, indenfor nybygning og renovering. Er værktøjs- og løsningsorienteret.
Mål, A+E Basis
At opbygge ny og konkret viden om BR08 samt forventet BR10/15 (energikapitlet) hos arkitekter
At udvikle og skærpe arkitektens mulighed for at være en aktiv og positiv medspiller i samfundet i forhold til energiforbrug og arkitektur
At få indsigt i det forventede nye tillæg for arkitektur og energiforbrug
Mål, A+E l + ll
At bibringe arkitekten energiteknisk viden og forståelse af basale forhold omkring energioptimeret nybygning og energirenovering, med fokus på arkitektoniske potentialer
At udvikle arkitektens evne til forbrugerorienteret salg og rådgivning indenfor energioptimeringsrådgivning (A+E l)
At give arkitekten grundlæggende og specialiserede redskaber til besparelsesberegninger og energieffektive konstruktioner (A+E ll)
Mål, A+E Workshop
At højne vidensniveauet på tegnestuerne ved at formidle viden om energibesparelser i et helhedsperspektiv for nybyggeri og energirenovering, med særligt fokus på elbesparelser.
At fremme en designstrategisk tilgang til lavenergiarkitektur, så tegnestuerne kan indgå tværfagligt samarbejde med ingeniører og bygherrer om energibesparelser tidligt i designprocessen.
At igangsætte et bredt spektrum af el- og energibesparende tiltag i tegnestuernes projekter tidligt i designprocessen, således at der kan opnås dokumenterbare energibesparelser i praksis.
Målgruppe
Kursusforløbet er rettet mod arkitekter og ansatte på arkitekttegnestuer på alle niveauer. Kursusforløbet skal give inspiration til temaer som: arkitekten som ansvarlig, arkitektonisk potentiale, historik, udfordringer / klima, helhed.
Målsætning
Kursusforløbet fokuserer på at ruste arkitekterne til at gå i kritisk dialog med medrådgivere og producenter, samt at understøtte deres viden om arkitektoniske virkemidler, i forventningen om at arkitekterne efterfølgende kan danne sig overblik og får kundskaber, der sætter dem i stand til at tænke- og rådgive helhedsorienteret indenfor energiområdet.
Form
Kursusforløbets form vil være oplæg, gennemgang af cases, eventuelt øvelser samt diskussion. Specifik for workshoppen foregår denne som en workshop over et fiktivt eller konkret eksempel på programmeringsniveau.
Der er mulighed for tilkøb af en workshop 2, der omhandler en videreudvikling af skitseprojekterne i forhold til de foreslåede energibesparende tiltag. Dette er ikke omfattet af det gratis tilbud.
Arkitektur + Energi Basis
Arkitektur + Energi I - Inspiration
Arkitektur + Energi II - værktøjer
Arkitektur + Energi Workshop
Kurserne tilbydes som åbne kurser og som firmakurser. Kurserne kan tages enkeltvis eller i sammenhæng. En kursist, der tager samtlige 4 kursustilbud i sammenhæng vil få tildelt et diplom, som vil blive godskrevet i de certificeringsuddannelser, som Akademisk Arkitektforening og Danske Ark vil udvikle.
Overordnet mål for kursusforløbet
Nybyggeri og energirenovering i såvel den offentlige som den private sektor forudsætter at der arbejdes helhedsorienteret med æstetik og teknik i formgivning og projektering af byggeprojekter. Dette kursuforløb zoomer ind på den praksis arkitekter arbejder i, indenfor nybygning og renovering. Er værktøjs- og løsningsorienteret.
Mål, A+E Basis
At opbygge ny og konkret viden om BR08 samt forventet BR10/15 (energikapitlet) hos arkitekter
At udvikle og skærpe arkitektens mulighed for at være en aktiv og positiv medspiller i samfundet i forhold til energiforbrug og arkitektur
At få indsigt i det forventede nye tillæg for arkitektur og energiforbrug
Mål, A+E l + ll
At bibringe arkitekten energiteknisk viden og forståelse af basale forhold omkring energioptimeret nybygning og energirenovering, med fokus på arkitektoniske potentialer
At udvikle arkitektens evne til forbrugerorienteret salg og rådgivning indenfor energioptimeringsrådgivning (A+E l)
At give arkitekten grundlæggende og specialiserede redskaber til besparelsesberegninger og energieffektive konstruktioner (A+E ll)
Mål, A+E Workshop
At højne vidensniveauet på tegnestuerne ved at formidle viden om energibesparelser i et helhedsperspektiv for nybyggeri og energirenovering, med særligt fokus på elbesparelser.
At fremme en designstrategisk tilgang til lavenergiarkitektur, så tegnestuerne kan indgå tværfagligt samarbejde med ingeniører og bygherrer om energibesparelser tidligt i designprocessen.
At igangsætte et bredt spektrum af el- og energibesparende tiltag i tegnestuernes projekter tidligt i designprocessen, således at der kan opnås dokumenterbare energibesparelser i praksis.
Målgruppe
Kursusforløbet er rettet mod arkitekter og ansatte på arkitekttegnestuer på alle niveauer. Kursusforløbet skal give inspiration til temaer som: arkitekten som ansvarlig, arkitektonisk potentiale, historik, udfordringer / klima, helhed.
Målsætning
Kursusforløbet fokuserer på at ruste arkitekterne til at gå i kritisk dialog med medrådgivere og producenter, samt at understøtte deres viden om arkitektoniske virkemidler, i forventningen om at arkitekterne efterfølgende kan danne sig overblik og får kundskaber, der sætter dem i stand til at tænke- og rådgive helhedsorienteret indenfor energiområdet.
Form
Kursusforløbets form vil være oplæg, gennemgang af cases, eventuelt øvelser samt diskussion. Specifik for workshoppen foregår denne som en workshop over et fiktivt eller konkret eksempel på programmeringsniveau.
Der er mulighed for tilkøb af en workshop 2, der omhandler en videreudvikling af skitseprojekterne i forhold til de foreslåede energibesparende tiltag. Dette er ikke omfattet af det gratis tilbud.
1. generation BOLIG+ bygges i Aalborg
Situationsplan for det kommende BOLIG+ byggeri, Mellem Broerne
Principdiagram for energineutrale løsninger
Facade mod sydøst med solceller i altanbrystningerne
REALEA og entreprenørfirmaet A. Enggaard A/S er gået sammen om at realisere projektet BOLIG+ langs havnefronten i Aalborg. BOLIG+ bliver Danmarks første aktivt energiproducerende, energineutrale etagebolig-byggeri og har samtidig fokus på sunde boliger, indeklima og livskvalitet.
[JULI 2010] BOLIG+ som vision opstod i forbindelse med EnergyCamp05 i 2005, da en række repræsentanter fra byggesektoren fik 36 timer til at løse opgaven: "Hvordan kan vi udvikle energirigtige boliger til verdens voksende befolkning?". Siden blev det til et stærkt samarbejde i byggesektoren, et koncept, et dogme-sæt for fremtidens byggeri, et sekretariat og en projektkonkurrence. Nu bliver visionen til konkret, bygget virkelighed.
"Vi går ind i dette projekt, fordi BOLIG+ projektet er en betydningsfuld isbryder for udviklingen af aktivt energiproducerende og energineutralt byggeri. Vi glæder os til at vise og efterprøve, at man kan få energihensyn og livskvalitet til at gå op i en højere enhed med en helt almindelig boligøkonomi", siger administrerende direktør i Realea, Peter Cederfeld.
En ekstra gevinst for miljøet
Når BOLIG+ kaldes energineutralt, er det i mere end traditionel forstand. Bygningen skal ikke blot selv producere den energi, der skal anvendes til at varme boligerne op, den skal også produceres al den elektricitet, som beboerne skal anvende til apparater, madlavning og belysning. BOLIG+ projektet vil således allerede nu mere end realisere EU kommissionens plan om, at alt nybyggeri skal være energineutralt i 2020.
"Danmark har i et stykke tid været langt fremme med energineutrale enfamiliehuse. Nu går vi kraftigt op i skala, og skal bygge det første aktivt energiproducerende og energineutrale etagehus, med mere end 70 lejligheder endda indenfor en almindelig boligøkonomi. Det vil være en markant bedrift for os, og vil give et helt nyt perspektiv på sammenhængen mellem byggeri og miljøet fremover", siger Asger Enggaard fra A. Enggaard A/S.
Det nye etagebyggeri
Projektet, som nu opføres i Aalborg, er udviklet af TEAM+, der i oktober 2009 vandt BOLIG+ konkurrencen om Danmarks første energineutrale etageboligbyggeri. TEAM+ er et samarbejde mellem arkitektfirmaet Arkitema Architects, Esbensen Rådgivende Ingeniør A/S, ingeniørfirmaet Orbicon | Leif Hansen A/S, og komponentdesignfirmaet Faktor 3. Det opføres "Mellem Broerne" i Aalborg og bliver på 6 hhv. 10 etager. Det forventes klar til indflytning i slutningen af 2012.
Udviklingen af BOLIG+ projektet og afholdelse af BOLIG+ konkurrencen er gennemført med støtte fra Realdania, Elsparefonden, Energistyrelsen og BOLIG+ parterne.
"Det er både utroligt spændende, og også forløsende efter den lange proces, at BOLIG+ konceptet nu udmøntes i Aalborg", siger Kurt Emil Eriksen, formand for BOLIG+ samarbejdet. "Med Realea og A. Enggaard ligger projektet i hænderne på to kompetente bygherrer som forener ambition, vilje, erfaring og lokalkendskab på bedste vis, og vi ser meget frem til at følge processen fremover".
Bygherrer
Projektets bygherrer er ejendomsselskabet REALEA A/S og entreprenørfirmaet A. Enggaard A/S i Aalborg. Sidstnævnte har også har deltaget i udviklingen af projektkonkurrencen sammen med BOLIG+ samarbejdet.
Realea A/S er et ejendomsselskab for udvikling og bevaring. Realea er et helejet Realdaniaselskab. Læs mere på REALEA
For yderligere oplysninger kontakt:
Realea A/S, adm. direktør Peter Cederfeld, tlf: 70 11 06 06 / pc@re.dk
Realea A/S, projektleder Jørgen Søndermark, tlf: 29 69 52 65 / jso@re.dk
A. Enggaard A/S, Direktør Asger Enggaard, tlf: 98 38 18 88 / asger.e@enggaard.dk
Få mere at vide om BOLIG+ Samarbejdet og TEAM+ rådgivergruppen:
BOLIG+ Samarbejdets formand, Kurt Emil Eriksen / tlf: 23 20 01 41 www.boligplus.org
Arkitema Architects, projektleder Lars Kvist, tlf: 70 11 70 11 / 61 63 74 06 / lk@arkitema.dk Esbensen A/S, projektleder Simon Kamper, tlf: 86 19 24 00 / ska@esbensen.dk
Orbicon Leif Hansen A/S, projektchef Lars Nordenhof, tlf. 96 85 86 21
"Vi går ind i dette projekt, fordi BOLIG+ projektet er en betydningsfuld isbryder for udviklingen af aktivt energiproducerende og energineutralt byggeri. Vi glæder os til at vise og efterprøve, at man kan få energihensyn og livskvalitet til at gå op i en højere enhed med en helt almindelig boligøkonomi", siger administrerende direktør i Realea, Peter Cederfeld.
En ekstra gevinst for miljøet
Når BOLIG+ kaldes energineutralt, er det i mere end traditionel forstand. Bygningen skal ikke blot selv producere den energi, der skal anvendes til at varme boligerne op, den skal også produceres al den elektricitet, som beboerne skal anvende til apparater, madlavning og belysning. BOLIG+ projektet vil således allerede nu mere end realisere EU kommissionens plan om, at alt nybyggeri skal være energineutralt i 2020.
"Danmark har i et stykke tid været langt fremme med energineutrale enfamiliehuse. Nu går vi kraftigt op i skala, og skal bygge det første aktivt energiproducerende og energineutrale etagehus, med mere end 70 lejligheder endda indenfor en almindelig boligøkonomi. Det vil være en markant bedrift for os, og vil give et helt nyt perspektiv på sammenhængen mellem byggeri og miljøet fremover", siger Asger Enggaard fra A. Enggaard A/S.
Det nye etagebyggeri
Projektet, som nu opføres i Aalborg, er udviklet af TEAM+, der i oktober 2009 vandt BOLIG+ konkurrencen om Danmarks første energineutrale etageboligbyggeri. TEAM+ er et samarbejde mellem arkitektfirmaet Arkitema Architects, Esbensen Rådgivende Ingeniør A/S, ingeniørfirmaet Orbicon | Leif Hansen A/S, og komponentdesignfirmaet Faktor 3. Det opføres "Mellem Broerne" i Aalborg og bliver på 6 hhv. 10 etager. Det forventes klar til indflytning i slutningen af 2012.
Udviklingen af BOLIG+ projektet og afholdelse af BOLIG+ konkurrencen er gennemført med støtte fra Realdania, Elsparefonden, Energistyrelsen og BOLIG+ parterne.
"Det er både utroligt spændende, og også forløsende efter den lange proces, at BOLIG+ konceptet nu udmøntes i Aalborg", siger Kurt Emil Eriksen, formand for BOLIG+ samarbejdet. "Med Realea og A. Enggaard ligger projektet i hænderne på to kompetente bygherrer som forener ambition, vilje, erfaring og lokalkendskab på bedste vis, og vi ser meget frem til at følge processen fremover".
Bygherrer
Projektets bygherrer er ejendomsselskabet REALEA A/S og entreprenørfirmaet A. Enggaard A/S i Aalborg. Sidstnævnte har også har deltaget i udviklingen af projektkonkurrencen sammen med BOLIG+ samarbejdet.
Realea A/S er et ejendomsselskab for udvikling og bevaring. Realea er et helejet Realdaniaselskab. Læs mere på REALEA
For yderligere oplysninger kontakt:
Realea A/S, adm. direktør Peter Cederfeld, tlf: 70 11 06 06 / pc@re.dk
Realea A/S, projektleder Jørgen Søndermark, tlf: 29 69 52 65 / jso@re.dk
A. Enggaard A/S, Direktør Asger Enggaard, tlf: 98 38 18 88 / asger.e@enggaard.dk
Få mere at vide om BOLIG+ Samarbejdet og TEAM+ rådgivergruppen:
BOLIG+ Samarbejdets formand, Kurt Emil Eriksen / tlf: 23 20 01 41 www.boligplus.org
Arkitema Architects, projektleder Lars Kvist, tlf: 70 11 70 11 / 61 63 74 06 / lk@arkitema.dk Esbensen A/S, projektleder Simon Kamper, tlf: 86 19 24 00 / ska@esbensen.dk
Orbicon Leif Hansen A/S, projektchef Lars Nordenhof, tlf. 96 85 86 21
Energiberegner for arkitekter
VGLCPH er projektleder på udviklingen af A+E:3D, som gennemføres i en integreret designproces sammen med SBi, Henning Larsen Architects, Interactive Lab Production, Esbensen Rådgivende Ingeniører og Akademisk Arkitektforening. (Illustration: Henning Larsen Architects).
[Mar 2010] VGLCPH skriver kontrakt med Dansk Energi om udvikling af A+E:3D, digitalt værktøj til at kunne foretage iterative, 3D-grafiske energiberegninger af arkitektoniske og geometriske løsninger tidligt i designfasen. Læs mere her: ELFORSK projekter 2010.
Green Building Council DK
Green Lighthouse (CCO Arkitekter) bliver certificeret efter et af de systemer, det amerikanske LEED, som er i spil som et muligt forlæg for et dansk system. De andre systemer i spil er britiske BREEAM og tyske DGNB. De tre systemer og andre aspekter blev diskuteret ved en minikonference i AA og Danske Ark, marts 2010.
[12 APRIL] Foreningen DK GBC stiftes. VGL repræsenterer Akademisk Arkitektforening i styregruppen af DK GBC. DK GBCs mission er at fremme bæredygtighed i byggeri og miljø ved etablere et dansk system til certificering af bæredygtigt byggeri.
Revy
Watercube (Beijing) er et af eksemplerne på bæredygtigt idrætsbyggeri i LOA-publikationen "Energiske faciliteter". Bygningen er beklædt med det bæredygtige materiale ETFE og er den p.t. største ETFE-beklædte bygning i verden, med mere end 100.000 m2 ETFE. ETFE bruges også i The Watercubes nabo, "Fuglereden".
2009 var et godt og meget travlt år for VGLCPH med bl.a. opgaver som projektleder i A+E og BOLIG+ (for Akademisk Arkitektforening), med efteruddannelse i bÆredygtighed for CFMT, rådgivning for VKR, NNE, Hørsholm og Odense Kommune, publikation for LOA, samt udstillingen ARCHITECTURE 2.0 for Utzon Center i Aalborg.
Architecture 2.0
Lone Wiggers, partner i C.F. Møller Arkitekter: "Signalgivning er postmoderne naivitet!"
Kim Risager, partner i Arkitema: "Vi fungerer faktisk bedst under lidt stramme vilkår og jeg tror egentlig at det er en katalysator for designprocessen. at vi har et bæredygtigt lag indlagt."
Lars Bendrup, partner, TRANSFORM: "I Urban Energy radikaliserede vi de her bæredygtighedsaspekter og lod dem tegne konceptet, lod dem tegne huset, og fik så et urbant koncept der fik by og bygning til at smelte sammen omkring bæredygtighed."
Dan Stubbergaard, stifter, COBE: "Jeg tror at en ting, arkitekter skal kunne, det er at være nogle gode kommunikatorer og kunne kommunikere sine idéer til et meget bredere publikum og ikke kun til sig selv. Det tror jeg er meget, meget vigtigt at vi bliver bedre til."
Søren Nielsen, partner, Vandkunsten:
"Man skal lige passe på en ting: man skal passe på at man ikke kommer til at gøre sin arkitektur til en funktion af de nye parametre!.....der er ikke noget der bliver hurtigere forældet end forestillingen om fremtiden!"
"Man skal lige passe på en ting: man skal passe på at man ikke kommer til at gøre sin arkitektur til en funktion af de nye parametre!.....der er ikke noget der bliver hurtigere forældet end forestillingen om fremtiden!"
Henrik Schmidt, partner, Lundgaard & Tranberg: "Arkitektur er sexet, når man tænder på det og siger 'hold kæft det er spændende det her, på den lidt interessante måde', hvor man får lyst til at gå ind i den arkitektur og opleve den arkitektur.
Udstillingen blev åbnet på den 3. december 2009. Direktør for Utzon Research Center, Adrian Carter, påpegede sammenhængen mellem Jørn Utzons arkitektursyn og nutidens bæredygtighedsapproach, og VGL introducerede udstillingens idé og sammensætning.
[3 DEC 2009] ARCHITECTURE 2.0 viser bæredygtig arkitektur af Arkitema, C.F. Møller, Lundgaard & Tranberg, COBE, Transform og Vandkunsten. Tjek ARCHITECTURE 2.0 og hør og se arkitekterne: AFSÆT, VITRUVIUS, FREMSYN og UDSYN
Bæredygtighed i moderne betydning fandt vej ind i vores sprog i forbindelse med Gro Harlem Brundtlands definition af bæredygtig udvikling i Brundtlandrapporten (1987). Bæredygtig udvikling betyder, at man ikke skaffer sig kortsigtede fordele i nutiden på bekostning af kommende generationers muligheder. I den betydning er bæredygtighed et helhedsbegreb, der handler om samtidig miljømæssig, social og økonomisk bæredygtighed.
Miljømæssig bæredygtighed
De klimatiske betingelser I Danmark er udfordrende. Og i mange år har det danske bygningsreglement prioriteret områder som indeklima og energi, lige såvel som optimering af dagslyskvalitet. Siden 70erne har der været stærk tradition for energibevidst byggeri, og at bygge ét hus I Danmark betyder i princippet at man bygger to idet huse både har en indre og en ydre skal. Pr tradition er holdbare og traditionelle materialer indarbejdet i dansk byggeri på nytænkende måder. Hertil kommer at der i Danmark er stærk tradition for at fokusere på bygningers indpasning I konteksten I forhold til skala, klima, geografi, landskab og by.
Social bæredygtighed
I Danmark er begrebet bæredygtighed ikke knyttet til at få befolkningen til at ændre vaner. I stedet stræber danskerne efter at udvikle teknikker, der gør deres vaner bæredygtige, og tilpasser design til økonomisk og miljømæssig bæredygtig livsstil målet er at skabe et attraktivt bymæssigt miljø i komfortable byer med afsæt i det politiske system og den sociale etik er intentionen at sikre demokratiske og tilgængelige strukturer for alle.
Økonomisk bæredygtighed
Der har altid I Danmark været en indbygget opmærksomhed på ressourceforbrug I den danske bygningstradition idet den danske arkitektoniske tradition er alt andet end ekstravagant. Evnen til at skabe arkitektur ud af eller snarere igennem begrænsede midler er typisk for danske arkitekter at anvende de relativt få ressourcer, som er til stede, på en fornuftig men også artistisk helstøbt måde har altid være en præmis enkelthed, robusthed og økonomisk sans står over ekstravagance, hvilket gør (økonomisk) bæredygtighed til et grundparameter i dansk arkitektur.
Desværre bliver begrebet bæredygtighed ofte brugt forkert til at betegne status quo eller mindre forbedringer på et enkelt af de tre områder. Dette kan betyde "greenwashing" af projekter, der ikke er bæredygtige på langt sigt.
Arkitektur og planlægning formgives ud af funktion og lokalitet, med de bindinger, som ligger heri og heri er ressourcehensyn nu og i fremtiden et uomgængeligt parameter. Hensyntagen til klimatiske betingelser og reduktion af ressourceforbrug rummer i sig æstetiske muligheder, som i kombination med insisteren på kvalitet kan udløse spændende og fremtidsorienterede bygninger og planer.
Tjek ARCHITECTURE 2.0 og hør og se arkitekterne: AFSÆT, VITRUVIUS, FREMSYN og UDSYN
Miljømæssig bæredygtighed
De klimatiske betingelser I Danmark er udfordrende. Og i mange år har det danske bygningsreglement prioriteret områder som indeklima og energi, lige såvel som optimering af dagslyskvalitet. Siden 70erne har der været stærk tradition for energibevidst byggeri, og at bygge ét hus I Danmark betyder i princippet at man bygger to idet huse både har en indre og en ydre skal. Pr tradition er holdbare og traditionelle materialer indarbejdet i dansk byggeri på nytænkende måder. Hertil kommer at der i Danmark er stærk tradition for at fokusere på bygningers indpasning I konteksten I forhold til skala, klima, geografi, landskab og by.
Social bæredygtighed
I Danmark er begrebet bæredygtighed ikke knyttet til at få befolkningen til at ændre vaner. I stedet stræber danskerne efter at udvikle teknikker, der gør deres vaner bæredygtige, og tilpasser design til økonomisk og miljømæssig bæredygtig livsstil målet er at skabe et attraktivt bymæssigt miljø i komfortable byer med afsæt i det politiske system og den sociale etik er intentionen at sikre demokratiske og tilgængelige strukturer for alle.
Økonomisk bæredygtighed
Der har altid I Danmark været en indbygget opmærksomhed på ressourceforbrug I den danske bygningstradition idet den danske arkitektoniske tradition er alt andet end ekstravagant. Evnen til at skabe arkitektur ud af eller snarere igennem begrænsede midler er typisk for danske arkitekter at anvende de relativt få ressourcer, som er til stede, på en fornuftig men også artistisk helstøbt måde har altid være en præmis enkelthed, robusthed og økonomisk sans står over ekstravagance, hvilket gør (økonomisk) bæredygtighed til et grundparameter i dansk arkitektur.
Desværre bliver begrebet bæredygtighed ofte brugt forkert til at betegne status quo eller mindre forbedringer på et enkelt af de tre områder. Dette kan betyde "greenwashing" af projekter, der ikke er bæredygtige på langt sigt.
Arkitektur og planlægning formgives ud af funktion og lokalitet, med de bindinger, som ligger heri og heri er ressourcehensyn nu og i fremtiden et uomgængeligt parameter. Hensyntagen til klimatiske betingelser og reduktion af ressourceforbrug rummer i sig æstetiske muligheder, som i kombination med insisteren på kvalitet kan udløse spændende og fremtidsorienterede bygninger og planer.
Tjek ARCHITECTURE 2.0 og hør og se arkitekterne: AFSÆT, VITRUVIUS, FREMSYN og UDSYN
Energiske faciliteter
PTW Architects fra Australien vandt i 2003 en international arkitektkonkurrence om det Nationale Svømmecenter til OL, Water Cube, i Beijing 2008. Udover innovation på materialesiden har projektet et særligt fokus på vand som ressource regnvand opsamles og anvendes, og vand fra bassiner mm. genanvendes. Projektet er en af de viste cases i "Energiske Faciliteter".
[1 DEC 2009] Publikationen "Energiske faciliteter - bæredygtig idrætsarkitektur" (Lokale- og Anlægsfonden) er udkommet. Download publikationen her: ENERGISKE FACILITETER, eller bestil den i bogform hos LOA (60 dkk).
BÆREDYGTIGHED SOM PARAMETER I BYPLANLÆGNING
Træk i vores samtid, som disse, antyder dét paradigmeskift, som er pågår pt. På fire fronter, der alle har betydning for karakter og kvalitet af bæredygtigt byggeri, befinder vi os lige nu i en stærkt foranderlig tid i det globaliserede videnssamfund, som omgiver os, som afløser for industrialismen - og det forudsætter omstilling og nytænkning i f.t. byer og bygningers beskaffenhed, performance, funktioner og æstetik:
- ENERGIBEGREBET er bredere og i langt højere grad multidisciplinært end før.
- BRUGERBILLEDET er er mere nuanceret, og forventningerne til fleksibilitet er højere.
- ARKITEKTURBEGREBET er under forandring
- BÆREDYGTIG FORMGIVNING stiller nye krav til samarbejdsmetoder, som skal være langt mere integrerede i fremtiden.
PLANLÆGNING
Byer og bygninger er forbundet som komplekse interaktive systemer, og denne forbundethed skal være i et hensigtsmæssigt og symbiotisk i forhold til det naturgrundlag, som vi har at gøre godt med, for at undgå det overforbrug, der fører til for stor CO2-udledning. Derfor handler bæredygtig formgivning om ressourceeffektivitet gennem optimering i vores overvejelser om formgivning, herunder at indarbejde anvendelse af fornyelige ressourcer i videst muligt omfang og at integrere ressourceeffektive teknologier i bygningens udtryk, funktion og form.
Mere end 50% af verdens befolkning bor i byer og bymæssig bebyggelse, og byerne er miljø- og ressourceproblematiske. Funktionsopdeling i byerne og mellem byerne har fået transportbehovet til at stige, og støj, luft- og jordforurening præger hverdagen mange steder. Transporten og de mange andre aktiviteter medfører stort energiforbrug, og energi- og ressourceforbrug fører til CO2-udledning.
Dermed har byerne og deres aktiviteter en stor andel af grundlaget klimaforandringer. F.eks. er oversvømmede kældre og overbelastede kloakker er åbenlyse resultater af klimaforandringerne i kombination med de store befæstede arealer på veje, pladser og udearealer, der forhindrer regnvandet i at sive ned i jorden.
Omvendt er byer imidlertid også hensigtsmæssige, set med miljøbriller, idet mennesker bor tæt i fælles bebyggelser og med velplanlagte, korte transportveje, hvilket er bedre end at mennesker bosætter sig i hver sin uafhængige bolig på landet, hvor det kræver forholdsmæssigt flere ressourcer at fragte mennesker og ting.
Så byerne rummer både kilden til og løsningen på klimaudfordringen. Bæredygtig byudvikling er derfor en af vores væsentligste udfordringer m.h.p. bæredygtig fremtid. Byudviklingen og byggeriet skal sigte mod en vifte af løsninger, der tilsammen skaber den moderne, bæredygtige by, og fortætning er en vigtig strategi heri.
I Danmark har vi rundt regnet 300 byer med mere end 2.000 indbyggere. Udgangspunkterne for at tage udfordringerne om bæredygtig udvikling op er ikke ens fra by til by. Byernes størrelse, beliggenhed og muligheder er forskellige. Ligeledes er planlægningstraditioner og holdninger forskellige. Løsningerne skal passe til de lokale forhold.
Den store udfordring heri, m.h.p. såvel social som miljømæssig bæredygtighed, er at bygge med høj tæthed og alligevel sikre, at byer er grønne, blå og sunde. Det gælder såvel ved planlægningen af byerne og byens huse, som de tekniske løsninger omkring transport, vand, energi og affald.
Så den overordnede byplan er den vigtigste forudsætning for bæredygtig udvikling og heri indgår bygningerne, som afhængigt af typologi og tilgang er dele af en samlet strategi, som ideelt set baseres på såvel social, økonomisk som miljømæssig bæredygtighed.
RESSOURCEFORBRUG KNYTTET TIL BYGGERI
Bygge- og anlægsprojekter, såvel ny- som ombygning, kræver meget store mængder af de miljømæssige ressourcer, i f.t. hvad vi i dag har til rådighed på jorden. Dertil kommer, at drift af bygninger tegner sig for 42% af vores samlede energiforbrug. Oveni skal lægges det energiforbrug, der følger af bygningernes placering transport (en sektor som hvis energiforbrug er stigende), infrastruktur, servicefaciliteter, institutioner osv.
Det betyder kort sagt, at byggeri, der ikke fra starten er gennemtænkt og projekteret med henblik på at undgå unødvendige miljøpåvirkninger, vil komme til at belaste miljøet meget, samt at et dårligt placeret bygge- og anlægsprojekt kommer til at udløse unødvendigt stort energiforbrug.
På den baggrund bør nutidens og fremtidens byggeri anskues både på planniveau og bygningsniveau, når der skal tænkes bæredygtigt, hvilket giver anledning til for en stund at kaste et blik på byggeriets placering i den overordnede kontekst.
CO2- udledning er især knyttet til energiforbrug og reduktion af energiforbrug er et af mange aspekter af bæredygtig udvikling. Denne reduktion har afgørende betydning for, om det vil lykkes at nedbringe det danske udslip af CO2-. Energirigtigt byggeri og især renovering af ældre bygninger er nogle af de områder, hvor man kan opnå størst varig reduktion af energiforbruget og CO2--udledning hvert eneste år i bygningens levetid.
BÆREDYGTIG ARKITEKTUR
Energi- og ressourceforbrug kan have mange forskellige former, alt efter hvor i verden man befinder sig, og klimaforandringerne har meget forskellige konsekvenser over hele kloden, så tilegnelsen og effektueringen af en mangefacetteret arbejdsmetode og et holistisk grundsyn i form af overordnet bæredygtig formgivning af byer og bygninger er et vigtigt redskab til at imødekomme klimaforandringernes negative konsekvenser på den lange bane og i den store skala ikke mindst nu.
God arkitektonisk kvalitet kendetegnes ved, at der er arbejdet meget bevidst med en række kvalitative aspekter i udformningen, som er defineret i Akademisk Arkitektforenings miljøpolitik:
Arkitektoniske løsninger skal bidrage positivt til vore fysiske omgivelser
Formsproget skal repræsentere sin egen tid og holde over for eftertiden
Løsninger skal være fleksible
Konstruktioner skal optimeres
Rumligheder skal fungere i såvel fysisk, social som æstetisk henseende
Byggematerialer bør være sunde, med passende levetid samt gode muligheder for vedligeholdelse og smuk patinering
Byggeri skal relatere sig kvalitativt til stedets muligheder, materialer og klimatiske betingelser
Når så forskellige aspekter som æstetik, funktion, teknik og materialer går op i en syntese, hvor ingen af aspekterne kan fjernes, uden at det arkitektoniske udtryk svækkes eller forringes, er der tale om god kvalitet.
Når der lægges en indsats for at skabe arkitektur ud fra helhedsvurderinger af form, funktion og kontekst og med fokus på minimeret brug af ikke-fornyelige ressourcer under produktion, drift, vedligeholdelse og eventuel bortskaffelse, er disse grundlæggende aspekter tillige kendetegnende for bæredygtig arkitektur. Når det så drejer sig om at optimere byggeri energi- og miljømæssigt og samtidig generere arkitektonisk kvalitet, er det væsentligt, at programmering, skitsering og projektering foregår i dialog på tværs af fagområder i en integreret designproces mellem rådgiverne.
Med afsæt i en sådan tænkemåde skaber et kolossalt potentiale for nyskabelse i den arkitektoniske formgivning - nye måder at fortolke kendte materialer - at sammentænke det materialebesparende med konstruktioner, der giver en arkitektonisk oplevelse at minimere og forfine, søge styrke gennem form, optimere dagslys og akustik, sikre gode termiske forhold at anvende lokale, naturlige, nedbrydelige eller genanvendelige materialer med særlig stoflighed. Så bæredygtig formgivning omfatter omsorg for sunde bygninger og materialer, økologisk og socialt følsomt forbrug af land, og æstetisk følsomhed der inspirerer og forædler disse motiver.
Kan vi forfølge bæredygtig formgivning som sådan, kan vi reducere ikke blot det totale C02-aftryk markant, men også uhensigtsmæssig, samlet menneskelig påvirkning på det omgivende miljø - samtidig med at livskvalitet og velfærd forbedres.
DANSK ARKITEKTUR
Dansk arkitektur er kendt for, ude i den store verden, at være bæredygtig i sig selv, p.g.a. den sociale og demokratiske tradition, som kendetegner vores gode boligplaner og bebyggelsesplaner og vores overordnet set sunde og materialeøkonomiske bygninger. Danmark har dertil et godt ry for at være på forkant med energibesparelser og anvendelsen af vedvarende energi, aspekter omkring energi, der er integrerede i vores lovgivning og dermed har alment fokus i vores byggetradition.
Blandt den etablerede flok af danske arkitekter kan der på den baggrund spores en vis selvtilfredshed omkring egne kompetencer, som går ud på, at bæredygtighed er implicit i bygninger af god arkitektonisk kvalitet i klassisk forstand. Ikke blot store dele af arkitektstanden ser det sådan også mange andre aktører i byggeriet er tilbøjelige til at gå ud fra, at det er bedst og mest bæredygtigt at gøre, som vi plejer, fordi vi mener, at vi kan rose os af, at vi er hestehoveder foran vores omverden.
Det er imidlertid en sandhed med modifikationer for klimaudfordringerne stiller udfordringer op for os, der kalder på nye paradigmer og nye måder at tænke bæredygtigt på, for at begrebet bæredygtighed ikke blot forbliver retorisk legitimering eller "greenwashing", om man vil.
Derfor må arkitekter udfordre egen teknologiforskrækkelse og generere målbare vurderinger i en teknisk videnskabelig forståelsesramme, samt tilegne sig basal teknologisk knowhow og ny viden for at kunne sparre kvalificeret med ingeniører. Samtidig skal ingeniører være indstillet på at indgå i dialog om optimering af form og volumen af bygninger på et tidligt tidspunkt i designprocessen og ikke, som det ofte ses i dag, vente med at agere, til arkitekten har taget alle formmæssigt vigtige valg.
Det gør det nødvendigt at tænke i nye baner for at åbne for den nytænkning og innovation, der skal stå for eftertiden som vor tids bæredygtige arkitektur. De nødvendige energier hertil florerer især blandt de yngre kræfter i byggebranchen, såvel som i andre brancher. En åben holdning til at se på bæredygtige hensyn som "kreative benspænd" frem for nedbrydende barrierer tegner vejen for den gode sammenhæng mellem hovedgreb, detalje, materiale og kontekst.
PERSPEKTIV
Den nu afdøde, kendte danske arkitekt, Boje Lundgaard, sagde tilbage i 1980erne, at miljørigtigt byggeri bliver ikke sexet, før der er penge i det uanset at Boje Lundgaard selv som en utrættelig fighter for den arkitektoniske kvalitet arbejdede langt forud for sin tid med implementering af bæredygtige tiltag som integrerede aspekter af den arkitektoniske formgivning, f.eks. i projektet til det kongelige skuespilhus og flere boligbebyggelser og uddannelsesbyggerier.
Han havde fat i den lange ende for dét, som vi kan konstatere nu, er at bæredygtighed er blevet sexet og at bæredygtighed er kommet for at blive ikke bare herhjemme men i hele verden, al den stund at verden opfordres til at "go Glocal" og tænke ud af boxen i f.t. at sikre fremtidens verdensborgere.
Det vil forhåbentlig afstedkomme, at barrierer for bæredygtigt byggeri langsomt vil blive overvundet. Og at de potentialer, som ligger i bæredygtig formgivning og energiske faciliteter, kommer til udtryk.
FREMTIDENS ARKITEKTUR ER GRØN!
.hed det på Louisiana i 2009 og vores blik blev rettet imod en række projekter på by- og bygningsniveau verden over, der sætter fokus på at imødekomme klimaudfordringen ved at præsentere vitale og energiske arkitekters livtag med den aktuelle situation og gøre os opmærksomme på, at forståelsen af arkitektur som sådan skal udvides til at " være at forstå som en organisme med en levetid og et stofskifte, hvis materiale udskiftes løbende, nedbrydes og genopstår som nyt og bedre stof. Morgendagens skyskrabere har måske mosbelagte facader, der hjælper til at rense byluften, integrerede solfangere, træer og buske, der producerer energi og skaber mikroklimaer og biodiversitet til gavn for dyr og fugle, og farver, der skifter med årstiderne".
Byggebranchens grænser flyttes for tiden og hele tiden, ikke mindst hvad angår elementerne arkitekturæstetik og teknologi. Dette flow åbner for værker, der integrerer de to aspekter og samtidig er stærke udsagn om regionale afsæt for differentieret arkitektur, hvor miljømæssige tiltag er så integrerede, at de ikke kan undværes som en del af den arkitektoniske form.
Certificering
Certificeringssystemer m.h.p. dokumentation af bygningers bæredygtighed er ved at blive rullet ud over byggeriet på verdensplan, og vi vil stå os dårligt ved ikke at have opmærksomhed på, når vi projekterer i Danmark. I Danmark kan bygninger p.t. svanemærkes (dvs. at en bygning skal leve op til et sæt målbare kriterier). I USA kan en bygning LEED-certificeres på forskellige niveauer, og der findes også en række europæiske mærkningsordninger, f.eks. BREEAM, som er udbredt i UK. Det kan dertil overvejes, om de produkter, vi producerer, enten kan vende tilbage til naturen eller fuldstændig genskabes som nye produkter, som det anskues i Cradle to Cradle en filosofi, som i korte træk går ud på at designe vores levevis og moderne forbrugsgoder på en sådan måde, at vores affald bliver næringsstoffer for fremtidige generationer af produkter, råmaterialer og sunde levende organismer. Det drejer sig om at skabe produkter, bygningskomponenter, bygninger, bydele og byer som aktivt bidrager til livscyklussen, samt forsyner fremtidige generationer med et produktionsgrundlag og sunde, levende systemer. Tilhængere af Cradle to Cradle mener, at denne tankegang rummer kimen til ikke mindre end en ny industriel revolution.
Så internationalt kridtes banen op med eksempler på vidtrækkende virkemidler, der er af så stor betydning for det arkitektoniske formsprog, at de ikke kan undværes, og som kan danne inspiration for udfordring af konventionerne i Danmark og nå måske endnu et spadestik dybere end de projekter, som vi allerede har på tegnebrættet herhjemme i øjeblikket.
Tendenserne ses allerede i det digitale byggeri, hvor computeren som fælles arbejdsplatform tillader alle parter adgang til at arbejde i de samme filer og integrere oplysninger lagvis i de samme strukturer. Den dag ressourceproblematikkerne qua blokke og modeller med integrerede energi- og miljøoplysninger indgår i dette kredsløb, og rådgiverne løbende gennem projekteringsprocesserne kan fremkalde energi- og miljøprofiler på komponenter og bygninger og formgive derefter, i f.t. geografisk og klimatisk kontekst, da bliver energi- og miljøforhold for alvor til inspirerende formgeneratorer og ikke til nødvendige onder.
Også i f.t tid som en ressource kan arbejdsprocesser, der i højere og højere grad er integrerede, betyde større udbytte. Der er dog ingen tvivl om, at væsentlige kulturelle barrierer og konventionelle metoder skal retænkes, før vi når så vidt og heri ligger en meget stor kommunikationsopgave, al den stund at majoriteten af byggeriets rådgivere stadig tænker relativt traditionelt i form af faste overbevisninger om, hvem der, jvfr. de kendte fagligheder, gør tingene bedst".
På den måde står byggeriet altså midt i et paradigmeskifte i f.t. arkitekturbegrebet, der er tilsvarende stort, som da modernisterne kastede hele begrebsapparatet op i luften tilbage i 20-30-40erne og lod det lande på en ny made denne gang handler det om samarbejdsformerne og de potentialer, der ligger i at tage en regional tilgang til byggesagen, dvs. tage direkte udgangspunkt i de klimatiske betingelser, der, grebet an på ret vis, giver muligheder for individuel og unik arkitektur.
Det aktuelle paradigmeskift giver anledning til stor debat i fagkredse det gjorde det også i 20-30-40erne. Det spørgsmål, der presser sig på, for hvor hurtigt vi får cementeret, at kampen for at reducere drivhusgasserne er dybt nødvendig , lyder imidlertid hvor skal vi hen? Er det "sustainably less bad performance" for bygningsmassen, der er målet - eller er det "sustainably good performance", der er målet? Det spørgsmål stilles over alt Svaret afhænger af om klimaproblematikkerne fortsat trækkes i langdrag.
Men uanset hvad, ligger der en nøgle til et nyt arkitektonisk formsprog i bæredygtig helhedstænkning, og dette formsprog kan blive vor tids vidnesbyrd om et videnssamfund med adgang til begrænsede naturressourcer men med uendelige mængder af teknologiske muligheder.
Træk i vores samtid, som disse, antyder dét paradigmeskift, som er pågår pt. På fire fronter, der alle har betydning for karakter og kvalitet af bæredygtigt byggeri, befinder vi os lige nu i en stærkt foranderlig tid i det globaliserede videnssamfund, som omgiver os, som afløser for industrialismen - og det forudsætter omstilling og nytænkning i f.t. byer og bygningers beskaffenhed, performance, funktioner og æstetik:
- ENERGIBEGREBET er bredere og i langt højere grad multidisciplinært end før.
- BRUGERBILLEDET er er mere nuanceret, og forventningerne til fleksibilitet er højere.
- ARKITEKTURBEGREBET er under forandring
- BÆREDYGTIG FORMGIVNING stiller nye krav til samarbejdsmetoder, som skal være langt mere integrerede i fremtiden.
PLANLÆGNING
Byer og bygninger er forbundet som komplekse interaktive systemer, og denne forbundethed skal være i et hensigtsmæssigt og symbiotisk i forhold til det naturgrundlag, som vi har at gøre godt med, for at undgå det overforbrug, der fører til for stor CO2-udledning. Derfor handler bæredygtig formgivning om ressourceeffektivitet gennem optimering i vores overvejelser om formgivning, herunder at indarbejde anvendelse af fornyelige ressourcer i videst muligt omfang og at integrere ressourceeffektive teknologier i bygningens udtryk, funktion og form.
Mere end 50% af verdens befolkning bor i byer og bymæssig bebyggelse, og byerne er miljø- og ressourceproblematiske. Funktionsopdeling i byerne og mellem byerne har fået transportbehovet til at stige, og støj, luft- og jordforurening præger hverdagen mange steder. Transporten og de mange andre aktiviteter medfører stort energiforbrug, og energi- og ressourceforbrug fører til CO2-udledning.
Dermed har byerne og deres aktiviteter en stor andel af grundlaget klimaforandringer. F.eks. er oversvømmede kældre og overbelastede kloakker er åbenlyse resultater af klimaforandringerne i kombination med de store befæstede arealer på veje, pladser og udearealer, der forhindrer regnvandet i at sive ned i jorden.
Omvendt er byer imidlertid også hensigtsmæssige, set med miljøbriller, idet mennesker bor tæt i fælles bebyggelser og med velplanlagte, korte transportveje, hvilket er bedre end at mennesker bosætter sig i hver sin uafhængige bolig på landet, hvor det kræver forholdsmæssigt flere ressourcer at fragte mennesker og ting.
Så byerne rummer både kilden til og løsningen på klimaudfordringen. Bæredygtig byudvikling er derfor en af vores væsentligste udfordringer m.h.p. bæredygtig fremtid. Byudviklingen og byggeriet skal sigte mod en vifte af løsninger, der tilsammen skaber den moderne, bæredygtige by, og fortætning er en vigtig strategi heri.
I Danmark har vi rundt regnet 300 byer med mere end 2.000 indbyggere. Udgangspunkterne for at tage udfordringerne om bæredygtig udvikling op er ikke ens fra by til by. Byernes størrelse, beliggenhed og muligheder er forskellige. Ligeledes er planlægningstraditioner og holdninger forskellige. Løsningerne skal passe til de lokale forhold.
Den store udfordring heri, m.h.p. såvel social som miljømæssig bæredygtighed, er at bygge med høj tæthed og alligevel sikre, at byer er grønne, blå og sunde. Det gælder såvel ved planlægningen af byerne og byens huse, som de tekniske løsninger omkring transport, vand, energi og affald.
Så den overordnede byplan er den vigtigste forudsætning for bæredygtig udvikling og heri indgår bygningerne, som afhængigt af typologi og tilgang er dele af en samlet strategi, som ideelt set baseres på såvel social, økonomisk som miljømæssig bæredygtighed.
RESSOURCEFORBRUG KNYTTET TIL BYGGERI
Bygge- og anlægsprojekter, såvel ny- som ombygning, kræver meget store mængder af de miljømæssige ressourcer, i f.t. hvad vi i dag har til rådighed på jorden. Dertil kommer, at drift af bygninger tegner sig for 42% af vores samlede energiforbrug. Oveni skal lægges det energiforbrug, der følger af bygningernes placering transport (en sektor som hvis energiforbrug er stigende), infrastruktur, servicefaciliteter, institutioner osv.
Det betyder kort sagt, at byggeri, der ikke fra starten er gennemtænkt og projekteret med henblik på at undgå unødvendige miljøpåvirkninger, vil komme til at belaste miljøet meget, samt at et dårligt placeret bygge- og anlægsprojekt kommer til at udløse unødvendigt stort energiforbrug.
På den baggrund bør nutidens og fremtidens byggeri anskues både på planniveau og bygningsniveau, når der skal tænkes bæredygtigt, hvilket giver anledning til for en stund at kaste et blik på byggeriets placering i den overordnede kontekst.
CO2- udledning er især knyttet til energiforbrug og reduktion af energiforbrug er et af mange aspekter af bæredygtig udvikling. Denne reduktion har afgørende betydning for, om det vil lykkes at nedbringe det danske udslip af CO2-. Energirigtigt byggeri og især renovering af ældre bygninger er nogle af de områder, hvor man kan opnå størst varig reduktion af energiforbruget og CO2--udledning hvert eneste år i bygningens levetid.
BÆREDYGTIG ARKITEKTUR
Energi- og ressourceforbrug kan have mange forskellige former, alt efter hvor i verden man befinder sig, og klimaforandringerne har meget forskellige konsekvenser over hele kloden, så tilegnelsen og effektueringen af en mangefacetteret arbejdsmetode og et holistisk grundsyn i form af overordnet bæredygtig formgivning af byer og bygninger er et vigtigt redskab til at imødekomme klimaforandringernes negative konsekvenser på den lange bane og i den store skala ikke mindst nu.
God arkitektonisk kvalitet kendetegnes ved, at der er arbejdet meget bevidst med en række kvalitative aspekter i udformningen, som er defineret i Akademisk Arkitektforenings miljøpolitik:
Arkitektoniske løsninger skal bidrage positivt til vore fysiske omgivelser
Formsproget skal repræsentere sin egen tid og holde over for eftertiden
Løsninger skal være fleksible
Konstruktioner skal optimeres
Rumligheder skal fungere i såvel fysisk, social som æstetisk henseende
Byggematerialer bør være sunde, med passende levetid samt gode muligheder for vedligeholdelse og smuk patinering
Byggeri skal relatere sig kvalitativt til stedets muligheder, materialer og klimatiske betingelser
Når så forskellige aspekter som æstetik, funktion, teknik og materialer går op i en syntese, hvor ingen af aspekterne kan fjernes, uden at det arkitektoniske udtryk svækkes eller forringes, er der tale om god kvalitet.
Når der lægges en indsats for at skabe arkitektur ud fra helhedsvurderinger af form, funktion og kontekst og med fokus på minimeret brug af ikke-fornyelige ressourcer under produktion, drift, vedligeholdelse og eventuel bortskaffelse, er disse grundlæggende aspekter tillige kendetegnende for bæredygtig arkitektur. Når det så drejer sig om at optimere byggeri energi- og miljømæssigt og samtidig generere arkitektonisk kvalitet, er det væsentligt, at programmering, skitsering og projektering foregår i dialog på tværs af fagområder i en integreret designproces mellem rådgiverne.
Med afsæt i en sådan tænkemåde skaber et kolossalt potentiale for nyskabelse i den arkitektoniske formgivning - nye måder at fortolke kendte materialer - at sammentænke det materialebesparende med konstruktioner, der giver en arkitektonisk oplevelse at minimere og forfine, søge styrke gennem form, optimere dagslys og akustik, sikre gode termiske forhold at anvende lokale, naturlige, nedbrydelige eller genanvendelige materialer med særlig stoflighed. Så bæredygtig formgivning omfatter omsorg for sunde bygninger og materialer, økologisk og socialt følsomt forbrug af land, og æstetisk følsomhed der inspirerer og forædler disse motiver.
Kan vi forfølge bæredygtig formgivning som sådan, kan vi reducere ikke blot det totale C02-aftryk markant, men også uhensigtsmæssig, samlet menneskelig påvirkning på det omgivende miljø - samtidig med at livskvalitet og velfærd forbedres.
DANSK ARKITEKTUR
Dansk arkitektur er kendt for, ude i den store verden, at være bæredygtig i sig selv, p.g.a. den sociale og demokratiske tradition, som kendetegner vores gode boligplaner og bebyggelsesplaner og vores overordnet set sunde og materialeøkonomiske bygninger. Danmark har dertil et godt ry for at være på forkant med energibesparelser og anvendelsen af vedvarende energi, aspekter omkring energi, der er integrerede i vores lovgivning og dermed har alment fokus i vores byggetradition.
Blandt den etablerede flok af danske arkitekter kan der på den baggrund spores en vis selvtilfredshed omkring egne kompetencer, som går ud på, at bæredygtighed er implicit i bygninger af god arkitektonisk kvalitet i klassisk forstand. Ikke blot store dele af arkitektstanden ser det sådan også mange andre aktører i byggeriet er tilbøjelige til at gå ud fra, at det er bedst og mest bæredygtigt at gøre, som vi plejer, fordi vi mener, at vi kan rose os af, at vi er hestehoveder foran vores omverden.
Det er imidlertid en sandhed med modifikationer for klimaudfordringerne stiller udfordringer op for os, der kalder på nye paradigmer og nye måder at tænke bæredygtigt på, for at begrebet bæredygtighed ikke blot forbliver retorisk legitimering eller "greenwashing", om man vil.
Derfor må arkitekter udfordre egen teknologiforskrækkelse og generere målbare vurderinger i en teknisk videnskabelig forståelsesramme, samt tilegne sig basal teknologisk knowhow og ny viden for at kunne sparre kvalificeret med ingeniører. Samtidig skal ingeniører være indstillet på at indgå i dialog om optimering af form og volumen af bygninger på et tidligt tidspunkt i designprocessen og ikke, som det ofte ses i dag, vente med at agere, til arkitekten har taget alle formmæssigt vigtige valg.
Det gør det nødvendigt at tænke i nye baner for at åbne for den nytænkning og innovation, der skal stå for eftertiden som vor tids bæredygtige arkitektur. De nødvendige energier hertil florerer især blandt de yngre kræfter i byggebranchen, såvel som i andre brancher. En åben holdning til at se på bæredygtige hensyn som "kreative benspænd" frem for nedbrydende barrierer tegner vejen for den gode sammenhæng mellem hovedgreb, detalje, materiale og kontekst.
PERSPEKTIV
Den nu afdøde, kendte danske arkitekt, Boje Lundgaard, sagde tilbage i 1980erne, at miljørigtigt byggeri bliver ikke sexet, før der er penge i det uanset at Boje Lundgaard selv som en utrættelig fighter for den arkitektoniske kvalitet arbejdede langt forud for sin tid med implementering af bæredygtige tiltag som integrerede aspekter af den arkitektoniske formgivning, f.eks. i projektet til det kongelige skuespilhus og flere boligbebyggelser og uddannelsesbyggerier.
Han havde fat i den lange ende for dét, som vi kan konstatere nu, er at bæredygtighed er blevet sexet og at bæredygtighed er kommet for at blive ikke bare herhjemme men i hele verden, al den stund at verden opfordres til at "go Glocal" og tænke ud af boxen i f.t. at sikre fremtidens verdensborgere.
Det vil forhåbentlig afstedkomme, at barrierer for bæredygtigt byggeri langsomt vil blive overvundet. Og at de potentialer, som ligger i bæredygtig formgivning og energiske faciliteter, kommer til udtryk.
FREMTIDENS ARKITEKTUR ER GRØN!
.hed det på Louisiana i 2009 og vores blik blev rettet imod en række projekter på by- og bygningsniveau verden over, der sætter fokus på at imødekomme klimaudfordringen ved at præsentere vitale og energiske arkitekters livtag med den aktuelle situation og gøre os opmærksomme på, at forståelsen af arkitektur som sådan skal udvides til at " være at forstå som en organisme med en levetid og et stofskifte, hvis materiale udskiftes løbende, nedbrydes og genopstår som nyt og bedre stof. Morgendagens skyskrabere har måske mosbelagte facader, der hjælper til at rense byluften, integrerede solfangere, træer og buske, der producerer energi og skaber mikroklimaer og biodiversitet til gavn for dyr og fugle, og farver, der skifter med årstiderne".
Byggebranchens grænser flyttes for tiden og hele tiden, ikke mindst hvad angår elementerne arkitekturæstetik og teknologi. Dette flow åbner for værker, der integrerer de to aspekter og samtidig er stærke udsagn om regionale afsæt for differentieret arkitektur, hvor miljømæssige tiltag er så integrerede, at de ikke kan undværes som en del af den arkitektoniske form.
Certificering
Certificeringssystemer m.h.p. dokumentation af bygningers bæredygtighed er ved at blive rullet ud over byggeriet på verdensplan, og vi vil stå os dårligt ved ikke at have opmærksomhed på, når vi projekterer i Danmark. I Danmark kan bygninger p.t. svanemærkes (dvs. at en bygning skal leve op til et sæt målbare kriterier). I USA kan en bygning LEED-certificeres på forskellige niveauer, og der findes også en række europæiske mærkningsordninger, f.eks. BREEAM, som er udbredt i UK. Det kan dertil overvejes, om de produkter, vi producerer, enten kan vende tilbage til naturen eller fuldstændig genskabes som nye produkter, som det anskues i Cradle to Cradle en filosofi, som i korte træk går ud på at designe vores levevis og moderne forbrugsgoder på en sådan måde, at vores affald bliver næringsstoffer for fremtidige generationer af produkter, råmaterialer og sunde levende organismer. Det drejer sig om at skabe produkter, bygningskomponenter, bygninger, bydele og byer som aktivt bidrager til livscyklussen, samt forsyner fremtidige generationer med et produktionsgrundlag og sunde, levende systemer. Tilhængere af Cradle to Cradle mener, at denne tankegang rummer kimen til ikke mindre end en ny industriel revolution.
Så internationalt kridtes banen op med eksempler på vidtrækkende virkemidler, der er af så stor betydning for det arkitektoniske formsprog, at de ikke kan undværes, og som kan danne inspiration for udfordring af konventionerne i Danmark og nå måske endnu et spadestik dybere end de projekter, som vi allerede har på tegnebrættet herhjemme i øjeblikket.
Tendenserne ses allerede i det digitale byggeri, hvor computeren som fælles arbejdsplatform tillader alle parter adgang til at arbejde i de samme filer og integrere oplysninger lagvis i de samme strukturer. Den dag ressourceproblematikkerne qua blokke og modeller med integrerede energi- og miljøoplysninger indgår i dette kredsløb, og rådgiverne løbende gennem projekteringsprocesserne kan fremkalde energi- og miljøprofiler på komponenter og bygninger og formgive derefter, i f.t. geografisk og klimatisk kontekst, da bliver energi- og miljøforhold for alvor til inspirerende formgeneratorer og ikke til nødvendige onder.
Også i f.t tid som en ressource kan arbejdsprocesser, der i højere og højere grad er integrerede, betyde større udbytte. Der er dog ingen tvivl om, at væsentlige kulturelle barrierer og konventionelle metoder skal retænkes, før vi når så vidt og heri ligger en meget stor kommunikationsopgave, al den stund at majoriteten af byggeriets rådgivere stadig tænker relativt traditionelt i form af faste overbevisninger om, hvem der, jvfr. de kendte fagligheder, gør tingene bedst".
På den måde står byggeriet altså midt i et paradigmeskifte i f.t. arkitekturbegrebet, der er tilsvarende stort, som da modernisterne kastede hele begrebsapparatet op i luften tilbage i 20-30-40erne og lod det lande på en ny made denne gang handler det om samarbejdsformerne og de potentialer, der ligger i at tage en regional tilgang til byggesagen, dvs. tage direkte udgangspunkt i de klimatiske betingelser, der, grebet an på ret vis, giver muligheder for individuel og unik arkitektur.
Det aktuelle paradigmeskift giver anledning til stor debat i fagkredse det gjorde det også i 20-30-40erne. Det spørgsmål, der presser sig på, for hvor hurtigt vi får cementeret, at kampen for at reducere drivhusgasserne er dybt nødvendig , lyder imidlertid hvor skal vi hen? Er det "sustainably less bad performance" for bygningsmassen, der er målet - eller er det "sustainably good performance", der er målet? Det spørgsmål stilles over alt Svaret afhænger af om klimaproblematikkerne fortsat trækkes i langdrag.
Men uanset hvad, ligger der en nøgle til et nyt arkitektonisk formsprog i bæredygtig helhedstænkning, og dette formsprog kan blive vor tids vidnesbyrd om et videnssamfund med adgang til begrænsede naturressourcer men med uendelige mængder af teknologiske muligheder.
Solhuset
Team Hellerup Byg er udpeget som vinder, og består af Hellerup Byg, Christensen & Co og Rambøll. Teamet tager fornemt afsæt i bygningens iboende passive kvaliteter som det første skridt i retning af at sikre energineutralitet og ligefrem generere energiproduktion i kombination med høj arkitektonisk kvalitet.
Team GVL består af GVL Entreprise, Rubow Arkitekter og Dominia.
Team Anker Jensen består af Anker Jensen & Co, Bjerg Arkitektur og Hundsbæk & Henriksen.
Team MT Højgaard består af MT Højgaard A/S, Nøhr & Sigsgaard, Wissenberg A/S og Marianne Levinsen Landskab Aps.
Team Jönsson består af Jönnson, TNT Arkitekter, Sloth Møller og Esbensen Rådgivende Ingeniører.
[28 okt 2009] Hørsholm Kommune har afholdt en konkurrence om en ny integreret vuggestue og børnehave i Hørsholm. Institutionen bliver et "Active House" - energioptimeret, med sundt og komfortabelt indeklima og høj arkitektonisk kvalitet. VGL var fagdommer i konkurrencen.
UDDRAG FRA DOMMERBETÆNKNINGEN
Denne konkurrence vil tegne et væsentligt skridt i retning af nye måder at disponere bygninger på, som er nødvendige al den stund at bygninger nu og fremover skal leve op til anderledes metoder til at energikalkulere på, end traditionen har foreskrevet, siden oliekrisen i 70erne.
ENERGIRAMME
Bygningers samlede energiforbrug skal med de nye energibestemmelser beregnes og dokumenteres med en energirammeberegning, for at der kan opnås bygge- og ibrugtagningstilladelse. Formålet med energirammen er at sikre et lavt energiforbrug uden at indskrænke friheden til at formgive. Populært sagt kan man skrue op og ned for de enkelte elementer, så længe den samlede sum overholder retningslinjerne i den samlede ramme. Dette giver friheden til at formgive og se rammen som et afsæt til at formulere nye arkitektoniske bud, der ikke blot opfylder drifts- og byggetekniske krav, men som skaber kreative, originale formgivninger og integrerede løsninger.
At rådgiverne nu og fremover skal forholde sig til at overholde en samlet energiramme frem for fragmentariske delmål som før BR08 giver metodefrihed under ansvar som må forventes at kunne påvirke den bæredygtige arkitektur og herunder Active House - positivt, såfremt det vil lykkes for de involverede parter at samarbejde om at skabe bygninger, hvor æstetiske proportioner og tekniske krav smelter lykkeligt sammen i en helhed .
PRIMÆRENERGIFORBRUG
Der er fremover brug for at se på en anderledes vægtning af energiforbrug knyttet til bygninger, end vi har været vant til, for at designe energimæssigt og arkitektonisk optimale bygninger, såvel nybygning som ombygning. Når det samlede energiforbrug knyttet til bygninger opgøres i primærenergiforbrug, viser det sig nemlig, at energiforbrug til opvarmning kun udgør ca. 30 % og varmt brugsvand 12 % af det samlede forbrug i en bygnings totale levetid, mens mere end 50 % af energiforbruget knytter sig til bygningens køling og teknik
Dette peger på, at der i fremtiden er et ganske stort potentiale for yderligere energibesparelser knyttet til reduktion af strømforbrug i bygninger, samt på sigt et stort potentiale for især strøm- men også varmeproduktion i bygninger. Energibestemmelser skærpes i 2010, og yderligere i 2015 og 2020. Skærpelserne vil gøre det relevant at udvide energirammebegrebet yderligere til at omfatte f.eks. energiforbrug til fremstilling af byggematerialer samt energiforbrug til strømforbrugende apparater. Endvidere vil bygningers potentialer for produktion af energi få en tiltagende betydning.
Active House er et væsentligt indspark i formuleringen af metoder til at projektere fremtidens bygninger, der skal imødekomme disse udfordringer, og en konkurrence om Active House må forvente at tiltrække sig opmærksomhed, ikke midnst fra byggebranchen selv, i bestræbelserne på at blive i stand til at modsavre disse udfordringer.
Der er afleveret 5 forslag i konkurrencen om en klimavenlig daginstitution i Hørsholm, som alle sammen har taget udfordringen om Active house meget alvorligt og har afleveret forslag på et højt niveau.
Forslagene kendetegner sig ved to forskellige former for tilgange, som to x to af de 5 forslag står for, og så en hybrid af de to tilgange, som det femte forslag står for.
To af de fem forslag repræsenterer en helhedsorienteret arbejdsmetode, hvor arkitektur og active house syntetiseres, og hvor energiteknologi mv. har haft direkte betydning for bygningens form og udtryk. Det drejer sig om Team GVL og Team Hellerup Bygs projekter.
I andre to af de fem forslag står energiteknologier mere synligt frem som signalgivere, selvstændige elementer og add-ons, og forekommer ikke på samme integrerede som havende haft arkitektonisk betydning for bygningens form og udtryk. Det drejer sig om Team Anker Hansen og Team Jönssons projekter.
Det femte forslag, Team MT Højgaard, fremtræder som en hybrid af de to tilgange, idet der både er energiteknologier som er indtænkt og vurderes at have haft betydning for bygningens arkitektoniske form og energiteknologier, som er add-ons, med signaleffekt.
I de to førstnævnte forslag vidner projekt og præsentation om dels integrerede arbejdsmetoder (stor interaktion mellem arkitekt og ingeniør), samt dels aktuel viden om bygningers passive egenskaber, teknologier og strategier, mens de tre sidstnævnte projekter i mere eller mindre udtalt grad læner sig op af viden, som var relevant for 10 år siden, men som i lyset af de nye energibestemmelser bør revideres, p.g.a. ændrede energibestemmelser og -definitioner.
Vedr. åbninger i facaden er der flere undersøgelser der påpeger, at om vinduer placeres mod syd, nord, øst eller vest, har større betydning for generel dagslysmængde end for varmeforbrug. For eksempel er det påvist, at effekten af passiv sol fra sydvendte facader i nutidens højisolerede huse er proportionalt meget lille i f.t. risikoen for overtemperaturer mod syd og lav dagslysmængde mod nord. Vinduesprofiler og glastyper fås i dag i så god kvalitet, at argumentet om små vinduer for at imødegå varmetab mod nord ikke giver mening, sat i f.t. f.eks. det faktum, at arbejdsmiljø i kontorarealer vil lide under den lave dagslysmængde, knyttet til den meget lukkede facade. Det er derfor af arbejdsmiljø- og indeklimatiske hensyn langt mere hensigtsmæssigt at sikre et generelt højt dagslysniveau med åbninger mod alle verdenshjørner, at undgå overophedning og indarbejde effektlys, hvor det kan understøtte det høje dagslysniveau og i øvrigt solafskærme, både for at undgå blænding og for modvirke risici for overtemperaturer.
Under hensyntagen til de gode vinduesprofiler og glastyper giver det samtidig heller ikke længere mening at satse unuanceret på passiv sol, dvs. sollysets opvarmning af indeliggende termisk masse. De moderne glastyper tillader simpelthen ikke længere den samme mængde af varme at slippe igennem glasset, som det gjorde tidligere, så passiv sol bør alene anvendes som et tislkus, hvor man i øvrigt skal sikre at undgå overtemperaturer, og bygningens tunge dæk og skillevægge fungerer derfor især hensigtsmæssigt i f.t. den naturlige ventilation, idet massen sikrer at kulde/varme afgives langsomt, hvilket betyder at der skal anvendes mindre energi til at køle/opvarme, og mindre i f.t. opvarmning. Denne betydning skal man være klar over.
Arkitektonisk OG varmeteknisk er der derfor ikke i dag entydige argumenter for at lukke nordfacaden og åbne sydfacaden. Disse argumenter skal snarere søges i funktion og oplevelse.
Hertil kommer at I Danmark er der skyer på himlen i 80% af dagslystimerne. Man skal derfor være varsom med at bruge stationær vandret solafskærmning, da den worst case vil betyde, at dagslysniveauet i de bagvedliggende rum sænkes, idet facaden i princippet rykkes ud til yderkant af solafskærmningen og dermed i realiteten betyder en dybere bygning med ringere lysfordeling. En solafskærmning, der kan tilpasses om solen skinner eller ej, er derfor mere formålstjenlig og skal i øvrigt indgå i en sammenhæng, hvor den fungerer i f.t. glaskvaliteterne i facadepartierne, med det formål at lukke dagslys og sol ind (når den skal ind) og undgå overtemperaturer.
Disse problemstillinger forvalter de fem projekter relativt forskelligt.
Til gengæld er forslagstillerne alle vidende om konstruktive principper og lette højisolerede facader som ét svar på udfordringen om de store isoleringstykkelse, som er nødvendige i dagens lavenergibyggeri, hvilke de uden undtagelse griber til i deres beskrivelser af konstruktive principper, som forudsætninger for et samspil med teknologiske strategier, der kan føre til Active houses.
Denne konkurrence vil tegne et væsentligt skridt i retning af nye måder at disponere bygninger på, som er nødvendige al den stund at bygninger nu og fremover skal leve op til anderledes metoder til at energikalkulere på, end traditionen har foreskrevet, siden oliekrisen i 70erne.
ENERGIRAMME
Bygningers samlede energiforbrug skal med de nye energibestemmelser beregnes og dokumenteres med en energirammeberegning, for at der kan opnås bygge- og ibrugtagningstilladelse. Formålet med energirammen er at sikre et lavt energiforbrug uden at indskrænke friheden til at formgive. Populært sagt kan man skrue op og ned for de enkelte elementer, så længe den samlede sum overholder retningslinjerne i den samlede ramme. Dette giver friheden til at formgive og se rammen som et afsæt til at formulere nye arkitektoniske bud, der ikke blot opfylder drifts- og byggetekniske krav, men som skaber kreative, originale formgivninger og integrerede løsninger.
At rådgiverne nu og fremover skal forholde sig til at overholde en samlet energiramme frem for fragmentariske delmål som før BR08 giver metodefrihed under ansvar som må forventes at kunne påvirke den bæredygtige arkitektur og herunder Active House - positivt, såfremt det vil lykkes for de involverede parter at samarbejde om at skabe bygninger, hvor æstetiske proportioner og tekniske krav smelter lykkeligt sammen i en helhed .
PRIMÆRENERGIFORBRUG
Der er fremover brug for at se på en anderledes vægtning af energiforbrug knyttet til bygninger, end vi har været vant til, for at designe energimæssigt og arkitektonisk optimale bygninger, såvel nybygning som ombygning. Når det samlede energiforbrug knyttet til bygninger opgøres i primærenergiforbrug, viser det sig nemlig, at energiforbrug til opvarmning kun udgør ca. 30 % og varmt brugsvand 12 % af det samlede forbrug i en bygnings totale levetid, mens mere end 50 % af energiforbruget knytter sig til bygningens køling og teknik
Dette peger på, at der i fremtiden er et ganske stort potentiale for yderligere energibesparelser knyttet til reduktion af strømforbrug i bygninger, samt på sigt et stort potentiale for især strøm- men også varmeproduktion i bygninger. Energibestemmelser skærpes i 2010, og yderligere i 2015 og 2020. Skærpelserne vil gøre det relevant at udvide energirammebegrebet yderligere til at omfatte f.eks. energiforbrug til fremstilling af byggematerialer samt energiforbrug til strømforbrugende apparater. Endvidere vil bygningers potentialer for produktion af energi få en tiltagende betydning.
Active House er et væsentligt indspark i formuleringen af metoder til at projektere fremtidens bygninger, der skal imødekomme disse udfordringer, og en konkurrence om Active House må forvente at tiltrække sig opmærksomhed, ikke midnst fra byggebranchen selv, i bestræbelserne på at blive i stand til at modsavre disse udfordringer.
Der er afleveret 5 forslag i konkurrencen om en klimavenlig daginstitution i Hørsholm, som alle sammen har taget udfordringen om Active house meget alvorligt og har afleveret forslag på et højt niveau.
Forslagene kendetegner sig ved to forskellige former for tilgange, som to x to af de 5 forslag står for, og så en hybrid af de to tilgange, som det femte forslag står for.
To af de fem forslag repræsenterer en helhedsorienteret arbejdsmetode, hvor arkitektur og active house syntetiseres, og hvor energiteknologi mv. har haft direkte betydning for bygningens form og udtryk. Det drejer sig om Team GVL og Team Hellerup Bygs projekter.
I andre to af de fem forslag står energiteknologier mere synligt frem som signalgivere, selvstændige elementer og add-ons, og forekommer ikke på samme integrerede som havende haft arkitektonisk betydning for bygningens form og udtryk. Det drejer sig om Team Anker Hansen og Team Jönssons projekter.
Det femte forslag, Team MT Højgaard, fremtræder som en hybrid af de to tilgange, idet der både er energiteknologier som er indtænkt og vurderes at have haft betydning for bygningens arkitektoniske form og energiteknologier, som er add-ons, med signaleffekt.
I de to førstnævnte forslag vidner projekt og præsentation om dels integrerede arbejdsmetoder (stor interaktion mellem arkitekt og ingeniør), samt dels aktuel viden om bygningers passive egenskaber, teknologier og strategier, mens de tre sidstnævnte projekter i mere eller mindre udtalt grad læner sig op af viden, som var relevant for 10 år siden, men som i lyset af de nye energibestemmelser bør revideres, p.g.a. ændrede energibestemmelser og -definitioner.
Vedr. åbninger i facaden er der flere undersøgelser der påpeger, at om vinduer placeres mod syd, nord, øst eller vest, har større betydning for generel dagslysmængde end for varmeforbrug. For eksempel er det påvist, at effekten af passiv sol fra sydvendte facader i nutidens højisolerede huse er proportionalt meget lille i f.t. risikoen for overtemperaturer mod syd og lav dagslysmængde mod nord. Vinduesprofiler og glastyper fås i dag i så god kvalitet, at argumentet om små vinduer for at imødegå varmetab mod nord ikke giver mening, sat i f.t. f.eks. det faktum, at arbejdsmiljø i kontorarealer vil lide under den lave dagslysmængde, knyttet til den meget lukkede facade. Det er derfor af arbejdsmiljø- og indeklimatiske hensyn langt mere hensigtsmæssigt at sikre et generelt højt dagslysniveau med åbninger mod alle verdenshjørner, at undgå overophedning og indarbejde effektlys, hvor det kan understøtte det høje dagslysniveau og i øvrigt solafskærme, både for at undgå blænding og for modvirke risici for overtemperaturer.
Under hensyntagen til de gode vinduesprofiler og glastyper giver det samtidig heller ikke længere mening at satse unuanceret på passiv sol, dvs. sollysets opvarmning af indeliggende termisk masse. De moderne glastyper tillader simpelthen ikke længere den samme mængde af varme at slippe igennem glasset, som det gjorde tidligere, så passiv sol bør alene anvendes som et tislkus, hvor man i øvrigt skal sikre at undgå overtemperaturer, og bygningens tunge dæk og skillevægge fungerer derfor især hensigtsmæssigt i f.t. den naturlige ventilation, idet massen sikrer at kulde/varme afgives langsomt, hvilket betyder at der skal anvendes mindre energi til at køle/opvarme, og mindre i f.t. opvarmning. Denne betydning skal man være klar over.
Arkitektonisk OG varmeteknisk er der derfor ikke i dag entydige argumenter for at lukke nordfacaden og åbne sydfacaden. Disse argumenter skal snarere søges i funktion og oplevelse.
Hertil kommer at I Danmark er der skyer på himlen i 80% af dagslystimerne. Man skal derfor være varsom med at bruge stationær vandret solafskærmning, da den worst case vil betyde, at dagslysniveauet i de bagvedliggende rum sænkes, idet facaden i princippet rykkes ud til yderkant af solafskærmningen og dermed i realiteten betyder en dybere bygning med ringere lysfordeling. En solafskærmning, der kan tilpasses om solen skinner eller ej, er derfor mere formålstjenlig og skal i øvrigt indgå i en sammenhæng, hvor den fungerer i f.t. glaskvaliteterne i facadepartierne, med det formål at lukke dagslys og sol ind (når den skal ind) og undgå overtemperaturer.
Disse problemstillinger forvalter de fem projekter relativt forskelligt.
Til gengæld er forslagstillerne alle vidende om konstruktive principper og lette højisolerede facader som ét svar på udfordringen om de store isoleringstykkelse, som er nødvendige i dagens lavenergibyggeri, hvilke de uden undtagelse griber til i deres beskrivelser af konstruktive principper, som forudsætninger for et samspil med teknologiske strategier, der kan føre til Active houses.
Og vinderen er...
5703´35´´N 954´49´´Ø
TEAM+ v/ Arkitema, Leif Hansen Rådgivende Ingeniører A/S, Esbensen Rådgivende Ingeniører A/S, Faktor 3 ApS, DONG Energy, Thornton Thomassetti, Boligforeningen Ringgården og Bau-How Danmark
TEAM+ v/ Arkitema, Leif Hansen Rådgivende Ingeniører A/S, Esbensen Rådgivende Ingeniører A/S, Faktor 3 ApS, DONG Energy, Thornton Thomassetti, Boligforeningen Ringgården og Bau-How Danmark
BOLIG+
Rambøll Aalborg, Transform, COBE, Transsolar, Pro Tec, Danfoss, Rockwool, Grassat Landskab og Mist Landskab
Rambøll Aalborg, Transform, COBE, Transsolar, Pro Tec, Danfoss, Rockwool, Grassat Landskab og Mist Landskab
BOLIG+
Arkitektfirmaet C. F. Møller, Moe & Brødsgaard, Cenergia, Philips Lighting, Schüco International, Vogt, Erik Juul.com
Arkitektfirmaet C. F. Møller, Moe & Brødsgaard, Cenergia, Philips Lighting, Schüco International, Vogt, Erik Juul.com
+GALLERIET
Lundgaard & Tranberg, Dominia A/S og Danfoss Heating Pumps
Lundgaard & Tranberg, Dominia A/S og Danfoss Heating Pumps
BOLIG+
Vandkunsten, Wissenberg, Brian Edwards, Rockwool og Danfoss
Vandkunsten, Wissenberg, Brian Edwards, Rockwool og Danfoss
[28 sep 2009] BOLIG+ projektkonkurrencen blev vundet af konkurrenceholdet TEAM+. Læs mere på BOLIG+.
Innovation
[22 jan 2009] Det første Round Table fokuserer på Active House som platform for diskussion og innovation. VGL var ordstyrer ved arrangementet i Nordatlantens Brygge, København. Tjek Active House.
Tæt Grøn Blå Sund
Det er i høj grad byernes udvikling, der skal være med til at løse planetens nutidige og fremtidige miljømæssige udfordringer. Byplanlægning og byggeri må sigte mod en vifte af løsninger, der tilsammen skaber den moderne, bæredygtige by som er både tæt, grøn, blå og sund.
[MARTS 2009] Det Bypolitiske Råd har afsluttet sit arbejde med at bidrage til Miljøministerens debatoplæg, "Den Moderne Bæredygtige by". Debatoplægget sætter fokus på bæredygtig byudvikling under fire temaer: tæt, grøn, blå og sund by. VGL deltog i det Bypolitiske Råd - læs mere på Bæredygtige byer.
[MAJ 2009 VGL var på studietur til Zürich, Basel og Freiburg sammen med Lokale- og Anlægsfonden, for at se på bæredygtige byrum og sportsanlæg mm, i forbindelsen med udarbejdelsen af publikation om bæredygtige idrætsfaciliteter.
Bæredygtig byudvikling
[AUGUST 2009] Copenhagen X åbner nyt subsite under CPH X med fokus på og tilhørende blog om 'Bæredygtigt København' - VGLCPH byder ind med kommentar under 'Projekter' - Tjek Plads til både byen og bygningen eller download interviewet
PLADS TIL BÅDE BYEN OG BYGNINGEN
Interview med arkitekt og konsulent Vibeke Grupe Larsen, der rådgiver om bæredygtig arkitektur.
Af Signe Kierkegaard Cain
"Når man planlægger en bæredygtig by, skal man skabe grønne, mangfoldige byrum og
samtidig skal der være plads til bygninger, der sparer på energien og er rare at være i. Det er ikke altid, hensynet til både byrum og bygninger går op i en højere enhed", siger Vibeke Grupe Larsen. Hun nævner et eksempel, hvor hun er konsulent for en tegnestue, der har planer om at tegne et
lavenergihus i Ørestad Syd, men har svært ved at realisere ideen. Her er idealet om, at den gode by er den tætte by, ført ud i livet, og derfor slipper der ikke dagslys nok ind på grunden til, at de kan tegne et lavenergihus.
Byen og bygningens interessekonflikt er et af de dilemmaer, arkitekter og planlæggere møder i arbejdet med at skabe en bæredygtig by. "Arkitekter er både en del af årsagen til de miljø- og klimaproblemer, vi står overfor, og en del af løsningen. Mange har den holdning, at det miljømæssige aspekt er essensen af bæredygtighed. At det handler om at bygge mere energirigtigt, og så er alle problemer løst. Men det er bestemt ikke den eneste dimension. Når vi bygger og planlægger, er det afgørende også at fokusere på social og økonomisk bæredygtighed", siger Vibeke Grupe Larsen og uddyber: "I forhold til økonomi har der i lang tid været et ret ensidigt fokus på at holde anlægsomkostninger nede, og der er blevet bygget i materialer og konstruktioner, der ikke er gode nok. Det betyder store driftsudgifter i det lange løb.
Her er det vigtigt at vise, at det betaler sig på den lange bane at bygge bæredygtigt. Og det
handler også om at skærpe lovgivningen og dermed rammebetingelserne for bæredygtigt
byggeri".
Mere demokratiske byer
Ligesom energirigtigt byggeri ikke i sig selv skaber byer fulde af bæredygtig livskvalitet, så er den sociale bæredygtighed heller ikke svaret alene, understreger Vibeke Grupe Larsen. "København er godt på vej i forhold til social bæredygtighed. Byrum som Islands Brygge og Amager Strand er eksempler på, at byen udvikler sig socialt bæredygtigt. Amager Strand er Københavns største
succes overhovedet, fordi den tiltrækker virkelig mange forskellige aldersgrupper og etniske grupper og giver plads til et væld af forskellige aktiviteter. Men der er også eksempler på, at man i den sociale bæredygtigheds navn har skabt steder, der ikke fungerer optimalt. Prags Boulevard er
for eksempel ikke blevet så mangfoldigt et sted, som man kunne ønske sig. Og det er min oplevelse, at beboerne har svært ved for alvor at føle ejerskab i forhold til Byparken i Ørestad", siger hun.
Vibeke Grupe Larsen oplever generelt, at der ikke bare i København, men også i andre
europæiske storbyer sker en demokratisering af byudviklingen; en positiv bevægelse, hvor byerne bliver mere behagelige og sundere at leve i. "Det virker også som om den bæredygtige tanke har vind i sejlene i disse krisetider, fordi det betyder øget fokus på langsigtede løsninger og social
ansvarlighed", siger Vibeke Grupe Larsen. Samtidig advarer hun om, at mærkatet bæredygtighed kan misbruges. "Bæredygtighed er blevet et modeord. Og på bygningsniveau kniber det ofte med at føre visionerne ud i livet. Begrebet kan misbruges på den måde, at løsninger bare kaldes
bæredygtige som en form for "greenwashing". Jeg tror, det er vigtigt for eksempel at tilstræbe at gøre de sociale parametre mere målbare", siger Vibeke Grupe Larsen. Som eksempler på visionære bæredygtige projekter og byggerier i hovedstaden nævner hun Green Lighthouse og Skuespilhuset. Hun siger: "Jeg ser en mulighed for, at vi kan få listet andre
bæredygtige krav ind ad bagdøren, når der skal opfyldes energimæssige krav i bygninger. Det gode vil være, hvis bæredygtighed kan blive et parameter for arkitektonisk kvalitet. Da jeg gik på Arkitektskolen, sagde Boje Lundgaard, at bæredygtighed ikke bliver sexet, før der er penge i det. Det er forhåbentlig det, der er ved at ske nu".
August 2009
Ny og gammel arkitektur i Madrid
CAIXA FORUM er et nyt kulturhus, der er tegnet af Herzog & de Meuron. Et tidligere elektricitetsværk er transformeret til 2000 m2 kunst og kultur - den oprindelige bygning har fået en spektakulær ny overbygning af kobber, og på nabobygningen er etableret en grøn facade.
CAIXA FORUM
CAIXA FORUM
REINA SOFIA - Jean Nouvel har udbygget Reina Sofia med en markant rød, blankpoleret sag, der rummer yderligere m2 for udstilling, samt forskerfaciliteter, bibliotek, shop, café og restaurant.
REINA SOFIA
REINA SOFIA
REINA SOFIA
Men den største oplevelse på Reina Sofia er nu stadig Guernica....
THYSSEN BORNEMISZA - En af Spaniens bedste arkitekter, Raphael Moneo, har i et par omgange udbygget den bygning, som den storslåede Thyssen-Bornemisza samling befinder sig i, med meget smukke og velfungerende udstillingsfaciliteter - senest i 2004.
PRADO - Raphael Moneo har også været på spil i den nyeste udvidelse af Prado.
PRADO
ATOCHA - Det var Moneo, der fik den geniale idé at skabe en palmelund med en skildpaddedam (!) i den gamle Atocha-station, som er en imponerende smedejernskontruktion.
ATOCHA MEMORIAL - I den nye Atocha Station kan et lille, smukt og intimt anlæg til minde om ofrene for terrorbombningen i 2004 skabe tanker...
BOTANISK HAVE - En oase i den hyperaktive by...
FINO...
JAMON IBERICO...
OLIVENLAND
PLAZA MAYOR...
TAPAS...
[Nov 2009] "Kun himlen er over Madrid," siges det om den pulserende og inspirerende storby med fantastisk billedkunst, fabelagtige tapas og innovativ arkitektur fra nu og før. VGL besøgte den vitale by i November 2009.
[APRIL 2009] De fascinerende landskaber og bymiljøer i Marokko trak igen i 2009 VGL sydpå, denne gang til de sydlige forbjerge til Høje Atlas, de såkaldte Anti Atlas, på kanten af Sahara, hvor smukke kasbah'er kan opleves i Dades- og Draadalen, og vindblæste højder tager vejret i bjergene.
Revy
Imellem møderne på ambassaden i London, omkring 'sustDANEable', har der heldigvis været tid til at opsøge ny arkitektur i London - bl.a. Laban Dance Theater, tegnet af Herzog & de Meuron, med smukke polycarbonatfacader.
2008 har været det hidtil bedste år for VGLCPH og har betydet fire store projekter: sustDANEable i London, A+E workshops for arkitekttegnestuer, Bygninger/Energi/Klima og BOLIG+. Hertil kommer en række andre samarbejder, bl.a. med RealDania, NCC, C.F. Møller, D+W, Teknologirådet, DAC, LOA og Ungdomsbo.
[Maj 2008] Kravspecifikation vedr. digitalt redskab for energioptimering af bygninger i skitseringsfasen er afsluttet. Projektet var et samarbejde mellem VGLCPH (projektleder), SBi, Tværsnit, Esbensen, Akademisk Arkitektforening og de to arkitektskoler.
Helhedsorienteret metode
ARKITEMA
Hos ARKITEMA i Aarhus handlede workshoppens case om energioptimering af nyt hovedsæde for DMG i Viby ved Århus.!
Hos ARKITEMA i Aarhus handlede workshoppens case om energioptimering af nyt hovedsæde for DMG i Viby ved Århus.!
HENNING LARSEN ARCHITECTS
Henning Larsen Architects arbejdede med energioptimering af nyt Viborg Rådhus.
Henning Larsen Architects arbejdede med energioptimering af nyt Viborg Rådhus.
JJW
JJW's case var energioptimering af skole i Sophienborg, Hillerød.
JJW's case var energioptimering af skole i Sophienborg, Hillerød.
CEBRA
Energioptimering af Fremtidens Forstad, Elev ved Århus, var temaet hos CEBRA.
Energioptimering af Fremtidens Forstad, Elev ved Århus, var temaet hos CEBRA.
ARKITEKTGRUPPEN HOLBÆK
Arkitektgruppen Holbæk havde energioptimering af to rådhusudvidelser i Trundholm Kommune på programmet.
Arkitektgruppen Holbæk havde energioptimering af to rådhusudvidelser i Trundholm Kommune på programmet.
GOTTLIEB PALUDAN
Gottlieb Paludan gik ind i energioptimering, værksteds- og kontorfaciliteter for Københavns Energi, København.
Gottlieb Paludan gik ind i energioptimering, værksteds- og kontorfaciliteter for Københavns Energi, København.
SKALA
SKALA energioptimerede en kombineret erhverv- og butiksfacilitet i Horsens.
SKALA energioptimerede en kombineret erhverv- og butiksfacilitet i Horsens.
RUBOW ARKITEKTER
Rubow Arkitekter afprøvede energistrategierne på et bæredygtigt kontorhus i Hillerød
Rubow Arkitekter afprøvede energistrategierne på et bæredygtigt kontorhus i Hillerød
KHR ARKITEKTER
For KHR Arkitekter foregik afprøvningen af energistrategierne på en ny skole på Langeland - et OPP projekt.
For KHR Arkitekter foregik afprøvningen af energistrategierne på en ny skole på Langeland - et OPP projekt.
CREO Arkitekter
CREO eksperimenterede med energioptimering af udvidelse af Glostrup Hospital - patienter i det grønne rum.
CREO eksperimenterede med energioptimering af udvidelse af Glostrup Hospital - patienter i det grønne rum.
PLUS KONTORET
Energioptimering af Såbygårdskolen i Frederikshavn var temaet hos PLUS Kontoret.
Energioptimering af Såbygårdskolen i Frederikshavn var temaet hos PLUS Kontoret.
SITE
Casen hos SITE var energioptimering af grafisk værksted (ombygning)
Casen hos SITE var energioptimering af grafisk værksted (ombygning)
ERIK MØLLER ARKITEKTER
Erik Møller Arkitekter arbejdede med Energioptimering af 'normalhus' på DTU (ombygning)
Erik Møller Arkitekter arbejdede med Energioptimering af 'normalhus' på DTU (ombygning)
3XN
Hos 3XN foregik studiet omkring energioptimering af nyt kontorhus for KPMG (nybygning)
Hos 3XN foregik studiet omkring energioptimering af nyt kontorhus for KPMG (nybygning)
[Dec 2008] Den første A+E workshop blev afholdt hos Arkitema i Aarhus i dec 07. Siden har SBi og VGLCPH holdt workshops for Gottlieb Paludan, Henning Larsen, Cebra, JJW, Arkitektgruppen Holbæk, Skala, KHR, Rubow Arkitekter, Creo, Pluskontoret, 3XN, SITE og EMA - 20 ialt
Strategier for energioptmering
Figuren viser primærenergiforbrug for en typisk bolig med kumulative stramninger efter integrering af forskellige strategier, for så vidt rum/dagslys, materialer (facader/termisk masse), samt hhv. elsbeparende teknologier (Tek 1) og elproduktion (Tek 2).
[Oktober 08] Debatten om bygninger, energi og klima forandrer sig, når samfundets energi- og klimamæssige problemstillinger forandrer sig. Dette påvirker den almene definition af lavenergibegrebet. Læs mere om BYGNINGER ENERGI KLIMA
Mellem Broerne, Aalborg
Grunden er meget attraktivt beliggende ved havnefronten i Nørresundby, i tæt sammenhæng med både midtbyen og store rekreative arealer langs fjorden. Arealet kan bebygges med en samlet bebyggelse på 7.000 etm.
[Marts 2008] Aalborg kommune sætter nu grund til salg hvor der skal opføres BOLIG+ byggeri. Læs mere her.
Effekt
[29-30 okt 2008] BOLIG+ afholder et intenst døgn med førende foredragsholdere inden for diskussionen om klima og byggeri, og ikke mindst: at kunne præsentere den grund, den by og den bygherre, der gør det første BOLIG+ byggeri til virkelighed. Læs mere.
Bæredygtig arkitektur i DK
VGL præsenterer sustDANEable for Kronprinsesse Mary - her drøftes DR Byen med Thomas Scheel, Vilhelm Lauritzen Arkitekter.
sust-DANE-able er kurateret af VGLCPH, disponeret af HemingwayDesign og udført af Wildcard Creative. Den Danske Ambassade i London har været projektleder.
Kuratorens egne favoritprojekter tæller bl.a. Henning Larsen Arkitekters projekt, Massar Children Discovery Center, i Damaskus, Syrien.
Kuratorens egne favoritprojekter tæller bl.a. Force4's projekt, BOASE.
Kuratorens egne favoritprojekter tæller bl.a. Schmidt Hammer Lassen's projekt, Aberdeen University Library, Storbrittanien.
Kuratorens egne favoritprojekter tæller bl.a.Mutopia's projekt, The Cloud
Kuratorens egne favoritprojekter tæller bl.a. Arkitektvirksomheden C.F. Møllers projekt, Nordlyset, i København, Danmark (boliger)
Kuratorens egne favoritprojekter tæller bl.a. Svendborg Arkitekters projekt Frodeparken Boliger, i Upsala, Sverige.
Kuratorens egne favoritprojekter tæller bl.a. Arkitemas projekt til nyt hovedsæde for Egernsund Tegl.
Kuratorens egne favoritprojekter tæller bl.a. 3XN's projekt, Ørestad Gymnasium, Danmark.
Kuratorens egne favoritprojekter tæller bl.a. SITE's projekt, Wind House, Esbjerg, Danmark.
[20.06.-12.07.2008] sustDANEable er det største danske arkitekturfremstød i UK, og vises på den Danske Ambassade i London. 24.06.08 havde udstillingen besøg af kronprinsesse Mary. Tjek sustDANEable.
SUSTAINABILITY in DANISH ARCHITECURE A Pragmatic and holistic approach to social, economic and environmental sustainability.
Sust-DANE-able is a presentation of projects by 18 leading Danish architectural practices. The aim of sust-DANE-able is to present existing as well as planned examples of the Danish approach to sustainability".
The projects have been chosen in collaboration with the practices, in order to represent the pragmatic-holistic approach which epitomises Danish architecture at its best. The projects vary greatly and span from product designs for waste disposal to masterplan designs for financial districts in order to show the wide range of works created by todays Danish architects.
Architects in Denmark
Danish architects are veryselfconscious about their artistic approach being matched with a proactive, pragmatic and democratic methodology. This requires more action and less talking in a professional field influenced by an ongoing and strong professional discussion on architectural quality and demands.
The body of Danish architects is homogeneous. Denmark only has two schools of architecture, and all architects are trained at these two closely connected educational establishments.Most Danish architects move almost effortlessly within a group of high calibre architectural design practices. They are very loyal to each other even if they work for different firms.
As a result there are many common features in Danish architecture, but as the exhibition shows it also generates a great variety of solutions based on highly advanced and creative designs.
Thus, one of the main characteristics of Danish architecture is an insistence on architectural quality. Buildings and cities must above all be lastingly attractive. Longevity is a key to sustainability and is based on an inherent tradition for social responsibility and resources, as well as sense of economy in other words a pragmatic and holistic approach to social, economic and environmental sustainability".
These three aspects are integrated on equal terms in the working methodology of the majority of Danish architects as qualities and values in urban planning, master planning, building design and object design. The exhibition is a manifestation of this integration, and the projects on display have been chosen on the basis of these three approaches.
Social sustainability
In Denmark sustainability does not mean that the population is forced into changing its habits. Instead, the Danes strive to develop techniques to make their habits sustainable, adapting design to desirable lifestyles. They aspire to create highly desirable urban living environments and comfortable cities. Social sustainability is integrated on the same terms as other qualities and values in urban planning, master planning, building design and object design. The political system and social ethics make the Danes aim for democratic and accessible structures for all.
Economic sustainability
There has always been an inherent awareness of the use of resources in Danish building traditions hence, the architecture tradition is anything but extravagant. The ability to create architecture from, or rather through, restrained means is typical for Danish architects - using the relatively few resources at hand in a reasonable, but also artistically coherent way has always been the premise. Simplicity and a sense of economy rank above opulence, thus making (economic) sustainability a basic parameter in Danish architecture.
Environmental sustainability
Climate conditions in Denmark are challenging. For many years, Danish building codes have given priority to important issues regarding indoor climate and energy, as well as daylight optimization. Since the 1970s Denmark has had a strong tradition for energy-conscious construction - building one house effectively means building two as the house has an inner and an outer shell. Traditional and durable materials are integrated into new constructions in an innovative way. Moreover, it has always been important to focus upon the contextual setting issues such as scale, climate, geography, landscape, urban scape.
These terms are key points in interpreting sustainability and describe three keywords for the way dansih architects work context community - innovation In generating form, what do we do with regard to context, extract from culture, geography, climate, politics and history, how do we comply this with community, democracy and human scale, and how can we transform and innovate this into architecture that represent our age and reacts to this age as well as the future without compromising our past?
Sust-DANE-able is organised by the Royal Danish Embassy in London, curated by Vibeke Grupe Larsen VGLCPH, designed by Hemingway Design.
Contributors: 3XN, Arkitema, C.F. Møller Architects, DISSING + WEITLING, EBDNBA, Force4, Friis & Moltke, Henning Larsen Architects, Holgaard Architects, KHR Architects, Mutopia, Rubow Architects, Schmidt Hammer Lassen, Site, Svendborg Architects, Vilhelm Lauritzen Architects, Aarhus Architects and AART.
Sust-DANE-able is a presentation of projects by 18 leading Danish architectural practices. The aim of sust-DANE-able is to present existing as well as planned examples of the Danish approach to sustainability".
The projects have been chosen in collaboration with the practices, in order to represent the pragmatic-holistic approach which epitomises Danish architecture at its best. The projects vary greatly and span from product designs for waste disposal to masterplan designs for financial districts in order to show the wide range of works created by todays Danish architects.
Architects in Denmark
Danish architects are veryselfconscious about their artistic approach being matched with a proactive, pragmatic and democratic methodology. This requires more action and less talking in a professional field influenced by an ongoing and strong professional discussion on architectural quality and demands.
The body of Danish architects is homogeneous. Denmark only has two schools of architecture, and all architects are trained at these two closely connected educational establishments.Most Danish architects move almost effortlessly within a group of high calibre architectural design practices. They are very loyal to each other even if they work for different firms.
As a result there are many common features in Danish architecture, but as the exhibition shows it also generates a great variety of solutions based on highly advanced and creative designs.
Thus, one of the main characteristics of Danish architecture is an insistence on architectural quality. Buildings and cities must above all be lastingly attractive. Longevity is a key to sustainability and is based on an inherent tradition for social responsibility and resources, as well as sense of economy in other words a pragmatic and holistic approach to social, economic and environmental sustainability".
These three aspects are integrated on equal terms in the working methodology of the majority of Danish architects as qualities and values in urban planning, master planning, building design and object design. The exhibition is a manifestation of this integration, and the projects on display have been chosen on the basis of these three approaches.
Social sustainability
In Denmark sustainability does not mean that the population is forced into changing its habits. Instead, the Danes strive to develop techniques to make their habits sustainable, adapting design to desirable lifestyles. They aspire to create highly desirable urban living environments and comfortable cities. Social sustainability is integrated on the same terms as other qualities and values in urban planning, master planning, building design and object design. The political system and social ethics make the Danes aim for democratic and accessible structures for all.
Economic sustainability
There has always been an inherent awareness of the use of resources in Danish building traditions hence, the architecture tradition is anything but extravagant. The ability to create architecture from, or rather through, restrained means is typical for Danish architects - using the relatively few resources at hand in a reasonable, but also artistically coherent way has always been the premise. Simplicity and a sense of economy rank above opulence, thus making (economic) sustainability a basic parameter in Danish architecture.
Environmental sustainability
Climate conditions in Denmark are challenging. For many years, Danish building codes have given priority to important issues regarding indoor climate and energy, as well as daylight optimization. Since the 1970s Denmark has had a strong tradition for energy-conscious construction - building one house effectively means building two as the house has an inner and an outer shell. Traditional and durable materials are integrated into new constructions in an innovative way. Moreover, it has always been important to focus upon the contextual setting issues such as scale, climate, geography, landscape, urban scape.
These terms are key points in interpreting sustainability and describe three keywords for the way dansih architects work context community - innovation In generating form, what do we do with regard to context, extract from culture, geography, climate, politics and history, how do we comply this with community, democracy and human scale, and how can we transform and innovate this into architecture that represent our age and reacts to this age as well as the future without compromising our past?
Sust-DANE-able is organised by the Royal Danish Embassy in London, curated by Vibeke Grupe Larsen VGLCPH, designed by Hemingway Design.
Contributors: 3XN, Arkitema, C.F. Møller Architects, DISSING + WEITLING, EBDNBA, Force4, Friis & Moltke, Henning Larsen Architects, Holgaard Architects, KHR Architects, Mutopia, Rubow Architects, Schmidt Hammer Lassen, Site, Svendborg Architects, Vilhelm Lauritzen Architects, Aarhus Architects and AART.
Rapport fra Teknologirådet
Case - I lejlighedskomplekset Wohnanlage i Wolfurt, Østrig ligger nogle af de knapt 3.000 østrigske passivhuse. De tre punkthuse med i alt 10 lejligheder er bygget efter østrigsk passivhusstandard i 1999. Arkitekt: Architekturbüro Zweier.
[18 sept 08] Teknologirådet launcher rapport om 'Klimarigtigt Byggeri - Hvad venter vi på?' med anbefalinger til regeringen om fremme af det energioptimerede byggeri - VGLCPH har været involveret i rapporten. Læs mere og download rapporten
Dissing + Weitling
Sekvens fra tegnestueworkshop hos Dissing + Weitling, med heftig diskussion af hvad bæredygtighed egentlig er - i arkitekturen....
[Dec 2008] I en serie på tre workshops har VGLCPH samarbejdet med QUADRIC om at bistå DISSING + WEITLING i at identificere og styrke bæredygtighed som en del af firmaets forretningsområder.
C.F. Møller
[2006-09] VGLCPH har faciliteret en proces om implementering af miljøstyring i Arkitektfirmaet C.F. Møller, det næststørste arkitektfirma i DK. Systemet blev ISO 14001 certificeret primo 2009.
Ecoweek
VGL holder oplæg på ECOWEEK om Architecture & Energy, Zappeion, Lørdag 12. april 2008
VGL deltager i paneldiskussion efter en filmscreening i forbindelse med ECOWEEK konferencen. Athinais, Torsdag 10.April 2008
VGL afholder en workshop på ECOWEEK konferencen, lørdag d.12.April 2008.
[10-13 april 2008] Inviteret af den Danske Ambassade i Athen holdt VGL oplæg på AIA CE ECOWEEK kongres om BOLIG+: Energy Neutral Homes" og bæredygtig boligarkitektur - tjek: AIA CE. Tjek billederne fra konferencen og Athen.
Bo Bedre Bæredygtig
På BO BEDRE BÆREDYGTIGHED dagen præsenterede vgl status for BOLIG+ processen, som er på vej ind i en afgørende fase - prækvalifikation og projektkonkurrence står for...
[17 sep 2008] Skru ned for energien og op for bæredygtigheden! Men hvordan? Hvem har ansvaret, og hvad koster det? Den 17. september 2008 satte RealDania Ejerboligforum blus under debatten om boligbyggeriets bidrag til en bæredygtig fremtid.
[12 Juni 2008] Realdania Privat Boligforum inviterede til debatmøde om privat boligudlejning med en bæredygtig bundlinje i det nye, spektakulære Utzon Center på Aalborgs havnefront, og VGL bidrog.
Vietnam
LANTERNER
HO CHI MINH CITY
MEKONG FLODEN
HOY AN MARKED
HUE
HANOI
SAPA
HALONG BUGTEN
VANDDUKKER
LOTUS
INTERIOR
RISTERASSER
TRAFIK
DETALJE
[JULI 08] Sommeren 2008 blev tilbragt i Vietnam - fra syd til nord - Ho Chi Minh City / Mekong deltaet / Hoy An / Hue / Hanoi / Sapa / Halong bugten - Kik flere billeder på FLICKR
Revy
VGL var på studietur i Canada og så bl.a. Gleneagle Community Centre, tegnet Patkau Architects. Bygningen omfatter et særdeles innovativt og integreret system af strukturelle/mekaniske/elektriske systemer som karakteriserer byggeriets bæredygtighed ved at reducere driftsomkostninger og miljøpåvirkning.
I 2007 blev flere projekter, afledt af 'Arkitektur & Energi', sat i gang, bl.a. 'Kravsspecifikation til PC-program', 'Tegnestue workshops' og 'Konference om Klimaændringer og Arkitektur'. BOLIG+ blev opstartet ultimo 2007, og engagementet på Institut 5, AAA, øgedes betragteligt gennem året.
A+E Publikation
DAGSLYS
Dagslyset spiller en afgørende rolle for vores sundhed og velvære i bygninger. 'ARKITEKTUR OG ENERGI' udforsker, som første præmis for energibesparelser, samspillet mellem dagslys og arkitektur.
Dagslyset spiller en afgørende rolle for vores sundhed og velvære i bygninger. 'ARKITEKTUR OG ENERGI' udforsker, som første præmis for energibesparelser, samspillet mellem dagslys og arkitektur.
SOLVARME
Passiv solvarme har gennem nyere tid spillet en vigtig rolle i lavenergiarkitektur. 'ARKITEKTUR OG ENERGI' udforsker solvarme, som præmis nr 2 for energibesparelser, samspillet mellem solvarme, dagslys og arkitektur.
Passiv solvarme har gennem nyere tid spillet en vigtig rolle i lavenergiarkitektur. 'ARKITEKTUR OG ENERGI' udforsker solvarme, som præmis nr 2 for energibesparelser, samspillet mellem solvarme, dagslys og arkitektur.
RÅHUS
Brug af materialer kan medvirke til at øge eller mindske bygningers energiforbrug. 'ARKITEKTUR OG ENERGI' udforsker råhus, som præmis nr 3 for energibesparelser, samspillet mellem råhus, solvarme, dagslys og arkitektur
Brug af materialer kan medvirke til at øge eller mindske bygningers energiforbrug. 'ARKITEKTUR OG ENERGI' udforsker råhus, som præmis nr 3 for energibesparelser, samspillet mellem råhus, solvarme, dagslys og arkitektur
TEKNIK
Nutidens bygninger anvender mange energikrævende installationer. 'ARKITEKTUR OG ENERGI' udforsker solvarme, som præmis nr 4 for energibesparelser, samspillet mellem teknik, råhus, solvarme, dagslys og arkitektur.
Nutidens bygninger anvender mange energikrævende installationer. 'ARKITEKTUR OG ENERGI' udforsker solvarme, som præmis nr 4 for energibesparelser, samspillet mellem teknik, råhus, solvarme, dagslys og arkitektur.
ELFORSK-PRISEN
"Projektet har med fokus på helheden og sammenhængen mellem god arkitektur og energimæssige krav udviklet et værktøj, som på fornemste vis lever op til regeringens fokus på effektiv energianvendelse i nybyggeri. Med det nuværende høje antal byggerier får det ekstra stor betydning". (Motivering)
"Projektet har med fokus på helheden og sammenhængen mellem god arkitektur og energimæssige krav udviklet et værktøj, som på fornemste vis lever op til regeringens fokus på effektiv energianvendelse i nybyggeri. Med det nuværende høje antal byggerier får det ekstra stor betydning". (Motivering)
[2007] 'ARKITEKTUR + ENERGI' (A+E) har vundet ELFORSK prisen 2007. Partnere: SBi, VGLCPH aps, Akademisk Arkitektforening, Esbensen Rådgivende Ingeniører, Arkitektskolen Aarhus, Kunstakademiets Arkitektskole, Michael Lauring.
Stigende vandstand
[06.08.07] DR kørte i uge 32 en tematisering over klimaforandringer og stigende vandstand, i f.t. fremtidens byggeri - indslagene blev bragt i såvel radio- som tvnyheder - tjek TV-avisen mandag den 6. august.
Miljø
[juni 07] VGL er blevet valgt som ny leder af Akademisk Arkitektforenings miljø taskforce. Tjek AA Miljø
Konference
Vibeke Grupe Larsen (BOLIG+ sekretariat / vglcph) folder ud....
Rie Øhlenschlæger (BOLIG+ sekretariatet / aplusb) fortæller....
Kurt Emil Eriksen (IDA-BYG / Formand for BOLIG+) har ordet....
Poul Erik Pedersen (Elsparefonden / næstformand BOLIG+) besvarer spørgsmål
Søren Dyck-Madsen (Det Økologiske Råd) i sit es...
Annette Blegvad (Akademisk Arkitektforening) dirigerer slagets gang...
Kim Wiitchen (Statens Byggeforskningsinstitut) informerer....
Mikael Grimmig (Teknologisk Institut) lytter...
Mikkel Thomassen (Byggeriets Innovation) bidrager...
[28 nov 2007] Der blev afholdt kick off for BOLIG+ process og konference i Fællessalen på Christiansborg 27.11.07. Se BOLIG+.
Vancouver og Seattle
...Olympic Sculpture Park i Seattle - flere berømte kunstnere og arkitekter er repræsenteret i den nye SAM skulpturpark på havnefronten i Seattle, både ved skulpturer og pavilloner
Studieturen besøgte den verdensberømte glaskunstner, Dale Chihuly's atelier og bolig i Seattle - billedet er af værker, monteret i bunden i Dale's spektakulære indendørs swimming pool...
Her er eksempler på Chihulys farveprøver og -eksperimenter...
VANCOUVER WATERFRONT er berømmet for god planlægning af tæt kontakt mellem byens boliger og institutioner og havnefronten.
Patkau Architects har designet denne smukke villa til en kinesisk forretningsmand i Vancouver.
Vancouvers Museum of Anthropology er en spektakulær bygning, med udsigt over bjerge og hav, tegnet af Arthur Erickson.
VMA's samlinger, udstillinger og shows er anerkendt for at give indsigt i alverdens kulturer for indfødte folk.
Gleneagle Community Centre, tegnet Patkau Architects, omfatter et særdeles innovativt og integreret system af strukturelle/ mekaniske/ elektriske systemer som karakteriserer byggeriets bæredygtighed ved at reducere driftsomkostninger og miljøpåvirkning.
I tilknytning til Granville Island, Vancouver, er der et lille samfund af spektakulære husbåde.
Pilchuck Glass School er vidt berømmet som verdens førende glaskunst skole. Pilchuck blev grundlagt i 1971 af Dave Chihuly, inspireret af den prestigiøse Haystack Mountain School of Crafts. Pilchuck skolen ligger i bjergene nord for Seattle.
Rem Koolhaas og Joshua Ramus fra Office for Metropolitan Architecture (OMA) arbejdede sammen med Seattle arkitekterne LMN Architects som arkitekter for Seattle Public Library.
ALASKAN FREEWAY skærer igennem Seattle og er en voldsom barriere mellem byen og havnefronten.
Olympic Sculpture Park i Seattle - flere berømte kunstnere og arkitekter er repræsenteret i den nye SAM skulpturpark pÃå havnefronten i Seattle, både ved skulpturer og pavilloner
Detalje fra Seattles nye rådhus
Detalje fra Seattles nye rådhus
[Maj 07] VGL deltog i Dansk Byplanlaboratoriums studietur til Vancouver og Seattle, maj 2007 - på alle måder en succesrig studietur med focus på bæredygtig byplanlægning og bygning. Tjek Dansk Byplanlaboratorium.
Thematic Area 3 - Architecture and Society
Katedralen i den katolske verdens 3. vigtigste valfartsby, Santiago de Compostela, er et af Spaniens vigtigste romanske bygningsværker.
Santiago de Compostela ligger smukt placeret i grønt og kuperet terræn, ca. en times kørsel fra Atlanterhavskysten.
En horreo er en konstruktion, der siden 'gamle dage' har været bygget til at tørre majs i - denne er Galiciens længste, 35 meter, som står på champignonformede søjler, for at musene ikke skal kunne komme op i den.
En del af workshoppens deltager ved 'verdens ende', Finisterra, Spaniens vestligste punkt og afslutningen af den berømte pilgrimsrute.
Moderne begravelsesplads ved Finisterra - for nogle i sandhed 'verdens ende', slutpunktet for den sidste færd...
Moderne fiskemarkedsbygning i Finisterra
Centro Galego de Arte Contemporana, CGAC, er tegnet af Alvaro Siza og er et fint studie i lys og rum og tilpasning i et følsomt byområde. Interiør fra museet.
[juni 07] VGL deltog for Akdemisk Arkitektforening i ACE (Architects' Council of Europe) joint meeting, Thematic Area 3 - Architecture and Society, i Santiago de Compostela, Spanien. Tjek ACE.
Institut 5
[2007] VGL underviste på Arkitektskolen Aarhus, på Institut 5, Arkitektonisk Design, Arkitektur & Miljø - særligt fokus for vgl er på kontext og regional arkitektur - klimatiske, kulturelle og geografiske forudsætninger for formgivning af bygninger. Tjek AAA - Institut 5.
By og Bolig
Turning Torso er tegnet af arkitekten og ingeniøren Santiago Calatrava. Turning Torso står som et vartegn for den nye byudvikling i Västra Hamnen i Malmø - som et signal om, at her er en fremtidsorienteret by, som kan og vil selv.
'Hansestaden Jakriborg er en af disse nybyggede europæiske byer, som er planlagt af folk, der er vokset op med modernismen - med store afstande, store forstæder, lange afstande på grund af alle parkeringspladserne, bilerne og carportene. Jakriborg er en reaktion herpå - et europæisk eksempel på "new urbanism"'.
VGLCPH har i 2006 og 2007 for Realdania afholdt debatarrangement med overskriften 'Fremtidens by og boligformer'. vgl bidrog med guiding og synspunkter på bæredygtig byudvikling i Malmø Västra Hamnen og Jakriborg. Tjek Hjem til fortid og fremtid og Alene eller i skøn forening?.
.
Høje Atlas
Trekking i Høje Atlas - berberland
Berberlandsbyerne træder frem af landskabet som menneskeskabt organisering af det, som bjergene består af.
Berberlandsbyerne træder frem af landskabet som menneskeskabt organisering af det, som bjergene består af.
Berberlandsbyerne træder frem af landskabet som menneskeskabt organisering af det, som bjergene består af.
Landbrug i Høje Atlas finder sted på avancerede terasseopbygninger, med "kunstvanding", som kan åbnes og lukkes for.
På toppen af Nordafrikas højeste bjerg - Toubkal - 4167 m.
Mettemarie fangede VGL i en meditativ stund med en skitseblok under et valnøddetræ...
Endnu et pas i syne, på vej til Toubkal
Djeema El Fna er livsnerven i Marrakech - dag og nat - slangetæmmere, akrobater, hennamalere, ildslugere, gadekøkkener, historiefortællere, juicesælgere, kortspillere - og ingen "levende statuer"! Unik for Marokko - Ingen globalisering hér!
Termen "Padisets Have' får i sandhed mening, når kontrasten mellem det golde landskab og oasen opleves, som i Marokko - her i en særlig version, kunstneren Marjorelles have i Marrakech, som ejes og vedligeholdes af Yves Saint Laurent.
Koranskolen, Medersa, i Marrakech er efter sigende opført af de samme bygmestre, som stod for Alhambra i Granada, Andalusien.
Detalje
Endnu en detalje...
Soukhen - Inspirerende ting og sager til salg...
Soukh'en - Flere inspirerende ting til salg...
Farverigdom - til salg i soukhen i Marrakech
[JULI 07] Sommeren foregik med trekking i Høje Atlas i Marokko og eksotisk byliv i Marrakech.
Revy
Scaledenmarks kunder tæller bl.a. amerikanske kunsthitorikere med fokus på museer, hollandske arkitekttegnestuer på cykeltur, kinesiske arkitektstuderende på workshop og svenske boligforeninger med fokus på ombyggede siloer - f.eks. GEMINI residence designet af MVRDV (foto: Bengt Bjørnehammer)
I 2006 videreudviklede VGLCPH ISO14001 system for Arkitektvirksomheden C.F. Møller. Desuden arbejdede vglcph med at fremme implementeringen af EU-direktivet om bygningers energimæssige performance, bl.a. via projektet 'Arkitektur & Energi'. I datterselskabet Scaledenmark øgedes opgavemængden betragteligt.
KKPLANNER
[2006] KKplanner er en skræddersyet udgave af ABCplanner, tilpasset Københavns Kommune. VGL var, i regi af RH Arkitekter, den første projektkoordinator på udviklingen af KKplanner.
Via Bygnet kan du anvende KKplanner.
Via Bygnet kan du anvende KKplanner.
Studietur til Japan bød på klassisk japansk arkitektur, såvel som Toyo Ito, Kazuo Sejima, Tadao Ando, Kengo Kuma, Kenzo Tange og blomstrende kirsebærtræer
.
Energieffektivitet
Økohus 99 I Skejby og Ikat er tegnet af Vandkunsten. Bebyggelsen er formgivet hensigtsmæssigt m.h.p. energibesparelser - en kompakt bygningskrop med en uopvarmet bufferzone mod syd.
Solrækkehusene er tegnet af Lundgaard & Tranberg og ligger i Vonsild. Boligerne er rækkehuse - nogle er øst/vest orienteret, andre er syd/nord orienteret. Der er problemer med overophedning i de østvestorienterede stænger, men ellers har solrækkehusene et godt energiregnskab.
ØKOHUS 99 er opført i Bramdrupdam ved Kolding og tegnet af 3XN. Bebyggelsen er meget fin og vældig kompakt, og helt lukket med tunge bygningsdele mod nord, mens den er åben og let mod syd. Energiregnskabet er godt, men der er tendens til overophedning om sommeren.
I den økologiske landsby, Hjortshøj, har Arkitema tegnet en meget fin og bæredygtig boligbebyggelse. 26 boliger er opført i træværk, naturligt ventilerede, allergivenlige og med focus på godt dagslys. Boligerne har et minimalt energidforbrug til opvarmning og el.
[05.05.06] Tredie og sidste introseminar til 'energibevidst arkitektur', BR95 tillæg 12 og BE06 er afholdt i Arkitekternes Hus. Det påtænkes at afholde opfølgningsseminarer m.h.p. udveksling af erfaringer og opdatering af lovstof og software.
I 2006 har vgl gennemført guidede ture i regi af Scaledenmark for bl.a. Tony Fretton (Tietgens ærgrelse), Seattle Art Museum, Realdania (Privat Boligforum) og Molenaar en Koeman Architects. Emner har været Havnestad, Ørestad, Malmø Bo01 og Jakriborg.
DR København
[08.05.06] VGL var denne morgen morgengæsten i DR København, om temaet 'bæredygtig arkitektur' - hør interviewet her:
Bæredygtig arkitektur
Bæredygtig arkitektur
Scaledenmark er en del af det europæiske netværk Guiding Architects. Guiding architects holder sine årlige møder hos de forskellige medlemmer, og i 2006 var det i Wien. Tjek Guiding Architects.
[25.05.06] Scaledenmark præsenteres under "Filtrerad" i FORUM DESIGN MAGAZINE 2/2006 - "...."Copenhagen is the new Berlin," claims Scaledenmark, and provides a guide to the new architecture."
Læs mere - FORUM / Filtrerad.
Læs mere - FORUM / Filtrerad.
Revy
I 2005 har VGLCPH deltaget med oplæg om specialområdet i flere seminarer, workshops og kurser, i regi af bl.a. AA, KA, DCUE og ICIS. Endvidere har vglcph arrangeret og gennemført efteruddannelse for bl.a. Byggecentrum, Arkitektvirksomheden C.F. Møller og Henning Larsens Tegnestue.
The Rock
C.F. Møllers projekt til konkurrencen om Nordens mest energieffektive kontorhus, The Rock, er en kompakt bygningskrop, der er optimeret i f.t. vindforhold. Volumenet er beklædt med granit og har grønne tage. Kontorarealer kan konverteres til boliger og omvendt.
Arkitektfirmaet C. F. Møllers forslag 'The Rock' vandt i oktober 2005 et indkøb i en åben international arkitektkonkurrence om at tegne Europas mest energirigtige kontorbyggeri i Bjørvika-området i Oslo. VGL deltog i arbejdet som konsulent.
Westcoast
Herzog og de Meuron tegnede et nyt museum til San Fransisco, som blev åbnet i oktober 2005. Bygningen ligger i Golden Gate Park og er beklædt med udstanset kobber.
I den vestlige del af Washington ligger uendelige landbrugsområder og "høj ørken" side om side i et karakteristisk landskab. Landbrugsbygningerne i dette område er meget markante og kendetgnende for området.
Arkitekturhistorie på den dramatiske kyststrækning i det nordlige Californien - Sea Ranch, tegnet af Charles Moore m.fl., holder stadig i 2005!
Seattle bibliotek er tegnet af Rem Koolhaas. I kælderen ligger et udfordrende højrødt fordelingsrum, der nærmest er som en lunge at bevæge sig i....
Kyststrækningen i Oregon har storslåede naturscenerier, bl.a. de karakteristiske "hay stacks". Der er også et rigt dyreliv langs kysten, bl.a. søløver, søelefanter, havoddere og hvaler udover de mange fisk og skaldyr. Bl.a. østers er kæmpe....
I downtown Los Angeles har Frank O. Gehry tegnet Disney Hall. Disney Hall er beklædt med titanium, som især er flot i skumringstimen...
Columbia river udgør grænsen mellem Washington og Oregon, og opbyder et helt fantastisk natur sceneri. Man skal køre langs den sydlige bred af floden, og særligt strækningen lige øst for afkørselen til Portland er enestående.
Seattle er vestkystens boomtown, parat til at overtage status fra San Fransisco. Seattle led under IT-branchens rutschetur i 90'erne, men rejser sig igen og byder både på rigt kulturliv, naturskønhed, kæmpeblæksprutter, star architecture og god mad.
USA's storhed kommer bl.a. til udtryk i grænselandet mellem Washington og Iowa, hvor det store kontinents særegne geografi spiller med musklerne.
Getty Center i Los Angeles er placeret som et andet Akropolis på toppen af et bjerg Herfra vogter dette gigantiske anlæg over kulturlivet i LA area - en åbenlys demonstration af penge og magt, med en ganske enestående kunstsamling.
Efteråret i USA er utroligt smukt. De nordlige stater i det østlige USA kan opbyde de smukkeste scenerier, men Washington har bestemt også sine steder med glødende ahorn-træer, der brænder igennem i farvespektret.
[11.11.05] VGLCPH har forelæst om bæredygtighed i dansk arkitektur på bl.a. Washington State University Pullman, University of Oregon, Portland og Eugene, samt University of California, Berkeley på en længere studie- og DIS-rejse i USA i efteråret 2005.
[09.12.05] Arkitekturlaboratoriet 036, Sølvgade 36 1307 København K, viste "RØD" i december 2005. vglcph bidrog med røde rejseindtryk, bl.a. fra USA. Besøg 036.
Australien
Privat villa i Kangaroo Valley, Australien, tegnet af Peter Stutchbury
Bundannon, Arthur and Yvonne Boyds Uddannelsecenter i Riversdale, Australien, tegnet af Wendy Levin og Glenn Murcutt
Egen skitse fra Bundannon, Riversdale, Australien (Glenn Murcutt)
Udsigt fra spisesalen på Arthur and Yvonne Boyds udannelsessenter over Riversdale, Australien.
Hus og atelier i Blue Mountains, Australien, tegnet af Richard Leplastrier
Åbent badeværelse i villa i Kangaroo Valley, Australien - tegnet af Peter Stutchbury
Hus for kinesisk forretningsmand i Sydney, Australien, tegnet af Peter Stutchbury.
VGL skitserer i Glenn Murcutts eget hus i Mosman, Sydney, Australien.
Richard Leplastrier's eget hus i Lowett Bay, Palm Beach, Australien.
Simpson-Lee House, privat villa i Mt. Wilson, Blue Mountains, Australien, tegnet af Glenn Murcutt.
I 2005 var VGL på studierejse i Australien for at se nye australsk arkitektur. VGL mødte nogle af Australiens bedste arkitekter, f.eks. Glen Murcutt, Richard Leplastrier, Peter Stutchbury, Bates Smart og Terroir.
RH Arkitkter
ABCPlanner er et internetbaseret projekterings redskab til miljørigtig projektering af bygninger.
KKPlanner er et internetbaseret redskab til miljørigtig projektering i Københavns Kommune
VGL fungerede bl.a. som koordinator på udviklingen af internetredskaberne ABCplanner og KKplanner, samt Danske Ark's publikationer nr. 6 og 7, om miljøledelse og miljørigtig projektering i arkitektvirksomheder.
COWI
DR masterplan
VGL arbejdede som miljøleder i bygherreorganisationen af DR Byen i Ørestad (130.000 m2) Særlige arbejdsområder var byøkologi og miljørigtig projektering.
ARKITEKTVIRKSOMHEDER
Boliger, Tuborg
Terminal 3 KLH
CPH Handelshøjskolen
Byfornyelse på Vesterbro
Boliger, Blegdamsvej
VGL arbejdede efter sin afgang hos bl.a. Vilhelm Lauritzen Arkitekter, KHR Arkitekter, Wohlert Arkitekter og Hvidt & Mølgaard A/S Særlige arbejdsområder var boligbyggeri og miljøforhold.
UDDANNELSE
1988: Arkitekt maa, Kunstakademiets Arkitekskole 1986: Bachelor of Architecture, School of Architecture and Enveionmental Design, California Polytechnic State University, USA
SUPPLERENDE POSITIONER
Skribent i bl.a. Arkitekten, Tegl, Arkitekturnet, underviser og forelæser bl.a. på KA, AAA og ICIS, underviser i EFU AA. 1997-2008 Studio lærer i DIS - Danish Institute for Study abroad, 2006-2008 lærer på Arkitektskolen Aarhus.
HVAD ER DET?
VGLCPH tilbyder udvikling af kurser og workshops for bygherrer og rÅdgivervirksomheder, bredt omkring bæredygtighedens temaer og sammenhænge i f.t. arkitektonisk kvalitet.
HVAD ER DET?
VGLCPH tilbyder udvikling af kurser og workshops for bygherrer og rådgivervirksomheder, bredt omkring miljøtemaer og sammenhænge i f.t. arkitektonisk kvalitet.
Efteruddannelse
VGLCPH udvikler og gennemfører kurser og seminarer for Akademisk Arkitektforening, inden for emnekredsene 'miljø', 'bæredygtighed' og 'energi'.
Tjek Akademisk Arkitektforening
Tjek Akademisk Arkitektforening
Nyt bygningsreglement
[2006-] Fra april 2006 skærpes opmærksomheden på energi i bygningsreglementet. VGLCPH bidrager på Byggecentrums kurser i 2006-09 om BE06 om de arkitektoniske konsekvenser af tillæg 12.
Metode
Ombygningen af Albertslund Bibliotek er projekteret af Henning Larsens Tegnestue og Esbensen Rådgivende Ingeniører. Projektet er resultat af en meget vellykket 'integreret design' proces, som gennemgås på seminaret "Rådgiveren og de nye energibestemmelser".
[16.10.06] "Rådgiveren og de nye energibestemmelser" for Byggecentrum, med focus på 'integreret design'. VGLCPH var leder på seminaret, med indlæg fra KHR Arkitekter, Arkitektfirmaet C.F. Møller, Henning Larsens Tegnestue, Birch & Krogboe, samt Esbensen Rådgivende Ingeniører.
TILGANG
VGLCPH tilbyder sparring, workshops og facilitering vedr. 'bæredygtighed' - hvordan udvikles bæredygtighed til et frugtbart forretningsområde for byggebranchens aktører? Referencer: CFMT, D+W, 3XN m.fl.
BR2008
Det danske bygningsreglement blev skærpet væsentligt på energiområdet, fra 1. januar 2006. VGLCPH tilbyder rådgivning vedr. omsætning af disse skærpelser i byggeri og deres betydning for den arkitektoniske kvalitet, bl.a. for erhvervs- og boligbyggeri.
Procesrådgivning
VGLCPH tilbyder implementering af miljøledelse for arkitektfirmaer, i h..t. Danske Arks publikation nr. 6. Sigtet med at udvikle egne miljøledelsessystemer kan være certificering i h.t. DS/EN ISO 14001 2004.
Bygherrerådgivning
VGLCPH tilbyder bygherrerådgivning til programmering af byggeprojekter med fokus på energi og/eller miljøforhold. 'Miljø' defineres som de omgivelser som et bygværk, en virksomhed eller en organisation befinder sig og opererer i.
HVAD ER BOLIG+?
BOLIG+ DOGMERNE
BOLIG+ skal stimulere en kvalificeret, helhedsorienteret udviklingsproces i byggeriet, hvor der optimeres på en række multidisciplinære kvaliteter kaldet BOLIG+ dogmer. Klik på 'vis' på billedet for at se definitionerne af de fem dogmer.
BOLIG+ skal stimulere en kvalificeret, helhedsorienteret udviklingsproces i byggeriet, hvor der optimeres på en række multidisciplinære kvaliteter kaldet BOLIG+ dogmer. Klik på 'vis' på billedet for at se definitionerne af de fem dogmer.
DOGME 1
Energineutralitet kan sikres gennem bygningsudformning, konstruktioner og installationer, herunder udnyttelse af solenergi . I kravet til energineutralitet indgår, at den enkelte bygning opfylder energirammen for lavenergibyggeri i klasse 1 (eller bedre), beregnet med beregningsprogrammet Be06, dog uden at medtage eventuel el-produktion i forbindelse med bygningen. En energineutral bygning bruger på årsbasis ikke mere energi udefra, end den leverer tilbage. den tilbageleverede energi skal være af samme eller højere kvalitet som den brugte, og den skal have mindst samme anvendelighed.
Energineutralitet kan sikres gennem bygningsudformning, konstruktioner og installationer, herunder udnyttelse af solenergi . I kravet til energineutralitet indgår, at den enkelte bygning opfylder energirammen for lavenergibyggeri i klasse 1 (eller bedre), beregnet med beregningsprogrammet Be06, dog uden at medtage eventuel el-produktion i forbindelse med bygningen. En energineutral bygning bruger på årsbasis ikke mere energi udefra, end den leverer tilbage. den tilbageleverede energi skal være af samme eller højere kvalitet som den brugte, og den skal have mindst samme anvendelighed.
DOGME 2
En BOLIG+ skal være intelligent og betjeningsvenlig. For at opnå energineutralitet er BOLIG+ boligen forsynet med systemer, der via overvågning, måling og behovsstyring kan bidrage til energineutraliteten, samtidig med at de øger boligens brugsværdi. Hovedparten af det elforbrugende udstyr og belysning behøver kun at være tændt, når der er et behov, og i øvrigt kun når der er mennesker til stede . Optimeret, intelligent styring af varme og el kan give både reduceret energiforbrug og forbedret indeklima.
En BOLIG+ skal være intelligent og betjeningsvenlig. For at opnå energineutralitet er BOLIG+ boligen forsynet med systemer, der via overvågning, måling og behovsstyring kan bidrage til energineutraliteten, samtidig med at de øger boligens brugsværdi. Hovedparten af det elforbrugende udstyr og belysning behøver kun at være tændt, når der er et behov, og i øvrigt kun når der er mennesker til stede . Optimeret, intelligent styring af varme og el kan give både reduceret energiforbrug og forbedret indeklima.
DOGME 3
Fleksibilitet i brug og over tid forstås som dels generel anvendelighed af boligens rum og dermed mulighed for funktionsændring over tid, dels let udskifteige bygnings- og installationskomponenter, dels design af en på årsbasis fleksibel klimaskærm alle aspekter, der er tæt forbundet med beslutninger i designprocessens indledende faser omkring energiforbrug og boligens anvendelse og drift. Det kan f.eks. være løsninger, der opererer med løsninger til at opnå fleksibilitet i sammenhæng med energineutralitet, f .eks. bufferzoner. mulighed for individuel livsførelse og design, der tilpasses brugernes skiftende behov og andre aspekter af sådan karakter.
Fleksibilitet i brug og over tid forstås som dels generel anvendelighed af boligens rum og dermed mulighed for funktionsændring over tid, dels let udskifteige bygnings- og installationskomponenter, dels design af en på årsbasis fleksibel klimaskærm alle aspekter, der er tæt forbundet med beslutninger i designprocessens indledende faser omkring energiforbrug og boligens anvendelse og drift. Det kan f.eks. være løsninger, der opererer med løsninger til at opnå fleksibilitet i sammenhæng med energineutralitet, f .eks. bufferzoner. mulighed for individuel livsførelse og design, der tilpasses brugernes skiftende behov og andre aspekter af sådan karakter.
DOGME 4
En BOLIG+ har godt og sundt indeklima, hvilket omfatter optimale temperaturer, optimal luftkvalitet, samt optimal dagslys
og akustik.
En BOLIG+ har godt og sundt indeklima, hvilket omfatter optimale temperaturer, optimal luftkvalitet, samt optimal dagslys
og akustik.
DOGME 5
Arkitektonisk kvalitet og tilpasning til lokal infrastruktur, klima og naturindhold betyder, at BOLIG+ skal udtrykke sammenhæng mellem form og konstruktion og besvare funktionelle og energimæssige krav på overbevisende facon. BOLIG+ skal samtænkes med omgivelserne i et formsprog, der holder over tid og samtidig udtrykker den tid, som byggeriet bliver til i. Infrastrukturelt skal BOLIG+ planlægges med afsæt i de forsynings-, aflednings- og transportforhold, som er relevante i det område, hvor boligerne opføres.
Arkitektonisk kvalitet og tilpasning til lokal infrastruktur, klima og naturindhold betyder, at BOLIG+ skal udtrykke sammenhæng mellem form og konstruktion og besvare funktionelle og energimæssige krav på overbevisende facon. BOLIG+ skal samtænkes med omgivelserne i et formsprog, der holder over tid og samtidig udtrykker den tid, som byggeriet bliver til i. Infrastrukturelt skal BOLIG+ planlægges med afsæt i de forsynings-, aflednings- og transportforhold, som er relevante i det område, hvor boligerne opføres.
BOLIG+ er et ambitiøst initiativ med fokus på realisering af sunde, fleksible og energineutrale boliger af høj arkitektonisk kvalitet. Initiativet har som formål at udvikle koncepter i BOLIG+standard, og at gennemføre en projektkonkurrence med henblik på at opføre konkrete BOLIG+ projekter.
BOLIG+ konceptet er udviklet i BOLIG+ initiativgruppen, der på foranledning af IdA-BYG opstod i kølvandet på Energy camp 2005, som et bredt, tværfagligt samarbejde mellem en lang række af byggeriets aktører. Med i BOLIG+ Initiativgruppen er i dag Ingeniørforeningen i Danmark, Akademisk Arkitektforening, Elsparefonden, Statens Byggeforsningsinstitut, Teknologisk Institut og Det Økologiske Råd.
Det er initiativgruppens oplevelse, at byggebranchen skal opfordres til i højere grad at tænke helhedsorienteret og tværfagligt innovativt for at løse de globale klimaudfordringer. For at sætte turbo på denne udvikling har initiativgruppen udviklet BOLIG+ konceptet, m.h.p. at fremme mulihederne for at afprøve denne proces og sætte den i forhold til den aktuelle indsats på energiområdet i byggeri.
BOLIG+ kan udføres på alle skalatrin. I første omgang har BOLIG+ sat ind på etagehusområdet, hvor der ikke endnu findes udviklingsprojekter i Danmark, som byggebranchen kan lade sig inspirere af. BOLIG+ udviklede og gennemførte derfor i 2008-2009 en rådgiverkonkurrence om 60 etageboliger i Aalborg, som blev vundet af TEAM+, og som skal realiseres i 2010-2011. Udviklingsarbejdet blev støttet af Realdania, Elsparefonden og Energistyrelsen (EUDP-midler).
Initiativgruppen stiller i BOLIG+ konkurrencen meget høje krav til branchen om nytænkning med henblik på at fremme miljøoptimering af byggeriet og hermed højne byggeriets kvalitet og konkurrenceevne nationalt og internationalt. Dette er bl.a. med baggrund i EU-kommissionens forslag til revision af direktivet om bygningers energimæssige egenskaber (13 . november 2008), hvilket tilskynder til at forcere udviklingen af BOLIG+:
"Det er nødvendigt at øge antallet af bygninger, som ikke kun opfylder gældende minimum energikrav, men er mere enerigieffektive. Til dette formål skal medlemslandene udarbejde nationale handlingsplaner for at øge andelen af bygninger, hvor både CO2-udledningerne og primærenergiforbruget er lavt eller neutralt."
"Energiberegning af bygninger skal indbefatte det årlige energiforbrug og skal ud over fokus på termiske karakteristika fokusere på opvarmningssystemet, aircondition, integration af vedvarende energi, passiv opvarmning og køling, afskærmning, luftkvalitet, tilstrækkelige dagslysforhold og bygningens design." (Citater fra direktivets forord)
Vibeke udgør sammen med Rie Øehlenschlæger BOLIG+ Sekretariatet, der faciliterer BOLIG+ udviklingsprocessen.
Læs mere om BOLIG+ her
Det er initiativgruppens oplevelse, at byggebranchen skal opfordres til i højere grad at tænke helhedsorienteret og tværfagligt innovativt for at løse de globale klimaudfordringer. For at sætte turbo på denne udvikling har initiativgruppen udviklet BOLIG+ konceptet, m.h.p. at fremme mulihederne for at afprøve denne proces og sætte den i forhold til den aktuelle indsats på energiområdet i byggeri.
BOLIG+ kan udføres på alle skalatrin. I første omgang har BOLIG+ sat ind på etagehusområdet, hvor der ikke endnu findes udviklingsprojekter i Danmark, som byggebranchen kan lade sig inspirere af. BOLIG+ udviklede og gennemførte derfor i 2008-2009 en rådgiverkonkurrence om 60 etageboliger i Aalborg, som blev vundet af TEAM+, og som skal realiseres i 2010-2011. Udviklingsarbejdet blev støttet af Realdania, Elsparefonden og Energistyrelsen (EUDP-midler).
Initiativgruppen stiller i BOLIG+ konkurrencen meget høje krav til branchen om nytænkning med henblik på at fremme miljøoptimering af byggeriet og hermed højne byggeriets kvalitet og konkurrenceevne nationalt og internationalt. Dette er bl.a. med baggrund i EU-kommissionens forslag til revision af direktivet om bygningers energimæssige egenskaber (13 . november 2008), hvilket tilskynder til at forcere udviklingen af BOLIG+:
"Det er nødvendigt at øge antallet af bygninger, som ikke kun opfylder gældende minimum energikrav, men er mere enerigieffektive. Til dette formål skal medlemslandene udarbejde nationale handlingsplaner for at øge andelen af bygninger, hvor både CO2-udledningerne og primærenergiforbruget er lavt eller neutralt."
"Energiberegning af bygninger skal indbefatte det årlige energiforbrug og skal ud over fokus på termiske karakteristika fokusere på opvarmningssystemet, aircondition, integration af vedvarende energi, passiv opvarmning og køling, afskærmning, luftkvalitet, tilstrækkelige dagslysforhold og bygningens design." (Citater fra direktivets forord)
Vibeke udgør sammen med Rie Øehlenschlæger BOLIG+ Sekretariatet, der faciliterer BOLIG+ udviklingsprocessen.
Læs mere om BOLIG+ her
Design
VGLCPH tilbyder arkitektydelser på alle niveauer - programmering, skitsering, projektering / store og små projekter. vglcph har særlige kompetencer indenfor boligbyggeri.
Metode
MrP står for Miljørigtig projektering. VGLCPH tilbyder rådgivning i miljørigtig projektering, i h.t. Danske Arks publikation nr 7 og andre værktøjer. Rådgivningen kan bl.a. have form af sparring om arbejdsmetoder og kommentering af MrP dokumenter.
FACTS
Vibeke Grupe Larsen (vgl) er uddannet som arkitekt fra Kunstakademiets Arkitektskolen i København. VGL har efteruddannet sig på Arkitektskolen Aarhus og specialiseret sig i miljørigtig projektering, byøkologi og bæredygtighed. Fotograf: Sara Skytte
VGLCPH aps er en arkitekt- og konsulentvirksomhed, som ejes af arkitekt maa Vibeke Grupe Larsen - VGLCPH aps blev etableret 1. januar 2005.
MOTTO
TÆNK LOKALT...
VGLCPH tager udgangspunkt i stedet og dets præmisser for at kommunikere og skabe bæredygtig arkitektur - kontekst forstået som kultur, tradition, geografi, klima - tilsat den nødvendige krativitet og innovation for at opnå samtidighed.
VGLCPH tager udgangspunkt i stedet og dets præmisser for at kommunikere og skabe bæredygtig arkitektur - kontekst forstået som kultur, tradition, geografi, klima - tilsat den nødvendige krativitet og innovation for at opnå samtidighed.
HANDL GLOBALT....
Motto: Det er nødvendigt at tage udgangspunkt i sansning af det lokale og nærværende - for at sanse konsekvensen for verden som sådan...
Motto: Det er nødvendigt at tage udgangspunkt i sansning af det lokale og nærværende - for at sanse konsekvensen for verden som sådan...
VGLCPH Aps bygger bro mellem hard core miljøfaglighed og kvalitativ arkitektonisk formgivning. VGLCPH Aps samarbejder i netværk med andre virksomheder, som projektleder og/eller som leverandør.
CV
Vibeke Grupe Larsen har særlige kompetencer indenfor miljøstyring, undervisning, facilitering, formidling, forskning og udvikling, bæredygtig formgivning og projektering af byggeri, samt værktøjsudvikling.
Formalia
Cvr nr: 28287704
Bank: danske bank
Konto nr: 4180 4180185828
Swift: DABADKKK
Iban: DK68 3000 4180185828
Bank: danske bank
Konto nr: 4180 4180185828
Swift: DABADKKK
Iban: DK68 3000 4180185828
Fundament
Privat bor Vibeke Grupe Larsen i Humlebæk, sammen med Martin og hans datter, Thea, og den allersødeste kat uden navn...
VGLCPH stiftede i 2004 Scaledenmark sammen med bokcph scaledenmark formidler dansk arkitektur for udenlandske og danske lægfolk og fagfolk. bokcph driver fra medio 2007 scaledenmark videre, med VGLCPH som freelancetilknyttet. Tjek Scaledenmark
