A+E:3D VER 1.0/2.0
8-tallet
A+E:3D bliver hele tiden testet af brugere, f.eks. ved workshops i Arkitektforeningen.
A+E:3D kan anvendes som platform for samarbejde mellem arkitekter og ingeniører.
[Maj 2012] At sammentænke arkitektur og energi er en kongstanke i applikationen A+E:3D – og i marts, 2011, blev A+E:3D BETA udgivet med BE06 som kerne, som skal bruges til denne sammentænkning.
I juni 2011 blev BETA'en opdateret fra BE06 til BE10, der kom flere typologier ind i programmet, diverse ting i brugerfladen blev forbedret.
I November 2011 er det hele så blevet opgraderet, og A+E:3D 1.0 udkom.
OG NETOP NU ER A+E:3D BLEVET NOMINERET TIL ELFORSK-PRISEN 2012 - prisen overrækkes 6. juni på ENERGIENS TOPMØDE i Carlsbergs tapperihaller!
Den nyeste udgave af A+E:3D ver 1.0 kan downloades fra APLUSE. Til juni 2012 kommer ver 2.0 - og så bliver det virkelig sjovt!
I juni 2011 blev BETA'en opdateret fra BE06 til BE10, der kom flere typologier ind i programmet, diverse ting i brugerfladen blev forbedret.
I November 2011 er det hele så blevet opgraderet, og A+E:3D 1.0 udkom.
OG NETOP NU ER A+E:3D BLEVET NOMINERET TIL ELFORSK-PRISEN 2012 - prisen overrækkes 6. juni på ENERGIENS TOPMØDE i Carlsbergs tapperihaller!
Den nyeste udgave af A+E:3D ver 1.0 kan downloades fra APLUSE. Til juni 2012 kommer ver 2.0 - og så bliver det virkelig sjovt!
Arkitektur er en sammensat balance, der består mellem så forskellige og oftest umålelige parametre som skønhed, holdbarhed og brugbarhed. At skabe arkitektur forudsætter evne til at arbejde i tre dimensioner og tænke i helheder. Energi er ligeledes et sammensat begreb, bestående af mange, som oftest målbare parametre, som hver især kræver stor indsigt for at kunne integreres i det væv, der udgør god arkitektur.
A+E:3D 1.0 kan håndtere enkle bygningsgeometrier dvs. enkle, firkantede bygningsformer. Det er et beregningsprogram, hvor arkitekter og andre rådgivere via et overskueligt og let tilgængeligt interface kan beregne energiforbrug, dagslysforhold og termiske indeklimaforhold på sådanne 3D skitsemodeller af bygninger. Udviklingen af A+E:3D er finansieret af ELFORSK.
3D-skitser, der er mere komplekse end enkle modeller, kan endnu ikke importeres og beregnes i programmet. Med endnu en bevilling fra ELFORSK i ryggen er projektgruppen nu meget langt fremme med at udvikle version 2.0. Ver 2.0 kommer ultimom juni 2012 og kunne håndtere komplekse bygningsgeometrier og give ganske kompleks feedback til brugeren.
VGLCPH er proces- og projektleder på A+E:3D.
Vi vil gerne høste af arkitekters erfaringer med at anvende A+E:3D BETA, og opfordrer dig derfor til at melde dig som tester på APLUSE, hvorfra du kan downloade A+E:3D.
A+E:3D 1.0 kan håndtere enkle bygningsgeometrier dvs. enkle, firkantede bygningsformer. Det er et beregningsprogram, hvor arkitekter og andre rådgivere via et overskueligt og let tilgængeligt interface kan beregne energiforbrug, dagslysforhold og termiske indeklimaforhold på sådanne 3D skitsemodeller af bygninger. Udviklingen af A+E:3D er finansieret af ELFORSK.
3D-skitser, der er mere komplekse end enkle modeller, kan endnu ikke importeres og beregnes i programmet. Med endnu en bevilling fra ELFORSK i ryggen er projektgruppen nu meget langt fremme med at udvikle version 2.0. Ver 2.0 kommer ultimom juni 2012 og kunne håndtere komplekse bygningsgeometrier og give ganske kompleks feedback til brugeren.
VGLCPH er proces- og projektleder på A+E:3D.
Vi vil gerne høste af arkitekters erfaringer med at anvende A+E:3D BETA, og opfordrer dig derfor til at melde dig som tester på APLUSE, hvorfra du kan downloade A+E:3D.
Bæredygtig arkitektur
Frodighed / bæredygtig arkitektur? Hvad er det - en grøn væg ved Caixa Forum i Madrid (Herzog & de Meuron) som her? Eller...?
Stafetten for bæredygtig arkitektur er et nyt initiativ iværksat af fire MAA ildsjæle. Stafetten skal give arkitektstanden motivation, omtale og indflydelse til at præge udviklingen af bæredygtigt byggeri.
Formålet med stafetten er at debattere og dele viden. Alle MAAere der har lyst til at indgå aktivt i debatten og fungere som STAFETholdere er velkomne.
Første udfordring
Det første tema er ”Frodighed og bæredygtig arkitektur”, og STAFETholdet opfordrer interesserede til at formulere et spørgsmål eller en kommentar, der udfordrer og perspektiverer temaet. Herefter vælger STAFETholdet de mest udfordrende og tankevækkende indlæg og inviterer de personer, der står bag, til årets 24-timers STAFETevent, der finder sted ultimo august/primo september et sted i Danmark.
Send dine spørgsmål/ kommentarer til stafetten@arkitektforeningen.dk
Deadline for spørgsmål/ kommentarer er den 21. marts 2012
Du kan også melde dig ind i gruppen STAFETTEN på LinkedIn og deltage i en åben debat her. Også her er deadline 21. marts 2012.
Hvad kræver det?
STAFETholderne skal i løbet af et STAFETår definere og skabe synlighed om det kommende års STAFETtema i pressen og i Arkitektforeningens medier. Som STAFETholder skal man også arrangere en STAFETevent, der præsenterer årets tema og udpeger det næste hold i stafetten.
Årets cyklus
I foråret debatteres der på Arkitektforeningens hjemmeside, i Linkedin-gruppen og i pressen, og der inviteres til STAFETevent, der skal finde sted om sommeren.
I sensommeren udvælges nye STAFETholdere, nyt tema defineres i efteråret og offentliggøres ved nytårkurene rundt om i landet.
Hvorfor Stafetten?
STAFETholdet ønsker at dele viden og invitere til events/debat på tværs af fag. Arbejdet i Stafetten skal give arkitektstanden motivation, omtale og indflydelse til at præge udviklingen af bæredygtigt byggeri.
Målgruppen
for Stafetten er arkitektstanden, byggeriets parter og offentligheden.
STAFETholdet
Ideen om Stafetten er udviklet af dette års STAFETholdere: Ellen Kathrine Hansen, Tanja Jordan, Thomas Nørgaard og Vibeke Grupe Larsen. Indtil et nyt STAFEThold vælges, vil de fire fungere som STAFETholdere for Arkitektforeningen.
Yderligere info: Annette Blegvad, ab@arkitektforeningen.dk
Første udfordring
Det første tema er ”Frodighed og bæredygtig arkitektur”, og STAFETholdet opfordrer interesserede til at formulere et spørgsmål eller en kommentar, der udfordrer og perspektiverer temaet. Herefter vælger STAFETholdet de mest udfordrende og tankevækkende indlæg og inviterer de personer, der står bag, til årets 24-timers STAFETevent, der finder sted ultimo august/primo september et sted i Danmark.
Send dine spørgsmål/ kommentarer til stafetten@arkitektforeningen.dk
Deadline for spørgsmål/ kommentarer er den 21. marts 2012
Du kan også melde dig ind i gruppen STAFETTEN på LinkedIn og deltage i en åben debat her. Også her er deadline 21. marts 2012.
Hvad kræver det?
STAFETholderne skal i løbet af et STAFETår definere og skabe synlighed om det kommende års STAFETtema i pressen og i Arkitektforeningens medier. Som STAFETholder skal man også arrangere en STAFETevent, der præsenterer årets tema og udpeger det næste hold i stafetten.
Årets cyklus
I foråret debatteres der på Arkitektforeningens hjemmeside, i Linkedin-gruppen og i pressen, og der inviteres til STAFETevent, der skal finde sted om sommeren.
I sensommeren udvælges nye STAFETholdere, nyt tema defineres i efteråret og offentliggøres ved nytårkurene rundt om i landet.
Hvorfor Stafetten?
STAFETholdet ønsker at dele viden og invitere til events/debat på tværs af fag. Arbejdet i Stafetten skal give arkitektstanden motivation, omtale og indflydelse til at præge udviklingen af bæredygtigt byggeri.
Målgruppen
for Stafetten er arkitektstanden, byggeriets parter og offentligheden.
STAFETholdet
Ideen om Stafetten er udviklet af dette års STAFETholdere: Ellen Kathrine Hansen, Tanja Jordan, Thomas Nørgaard og Vibeke Grupe Larsen. Indtil et nyt STAFEThold vælges, vil de fire fungere som STAFETholdere for Arkitektforeningen.
Yderligere info: Annette Blegvad, ab@arkitektforeningen.dk
INNOVATION OG CERTIFICERING
Kurset omfatter bl.a. besøg i det splinternye kræftcenter, som er tegnet af NORD Arkitekter og rummer mange bud på hvad bæredygtig arkitektur omfatter.
FACTS:
Projekt titel: Center for kræftpatienter
Klient: København Kommune
Sted: København Ø, Danmark
Bygget: 2009-2011
Størrelse: 2500 m²
Projekt titel: Center for kræftpatienter
Klient: København Kommune
Sted: København Ø, Danmark
Bygget: 2009-2011
Størrelse: 2500 m²
Nyt kursus i Arkitektforeningen: Hvordan håndteres bæredygtighed bredt i den arkitektfaglige praksis?
Kursets formål er praktisk anvendelse af konkret metode til at programmere og projektere bæredygtig arkitektur, anskueliggjort gennem præsentation, anvendelse og debat af DANSKE ARKs metode til 'Bæredygtig projektering'. VGLCPH er kursusudvikler på forløbet.
Kursets formål er praktisk anvendelse af konkret metode til at programmere og projektere bæredygtig arkitektur, anskueliggjort gennem præsentation, anvendelse og debat af DANSKE ARKs metode til 'Bæredygtig projektering'. VGLCPH er kursusudvikler på forløbet.
Udfoldning af begrebsverdenen - fra det smalle energibegreb til det mere mangfoldige bæredygtighedsbegreb. Hvordan kan bæredygtighed håndteres bredt i den arkitektfaglige praksis?
Kurset henvender sig primært til arkitekter med en vis projekteringserfaring, der arbejder som programmerende og projekterende, og arkitekter som efterlyser konkretisering af viden og metode, erhvervet gennem Arkitektur + Energi Basis / I / II / III.
Kursusforløbet er en kombination af teori og præsentation af værktøjer, afprøvning af værktøjer i praksis gennem workshops og case studies, besigtigelse af byggede eksempler samt faciliteret debat.
Forløbet tager afsæt i anvendelse af redskabet 'Bæredygtig projektering', som DANSKE ARK stiller til rådighed for sine medlemmer, og som VGL har være pennefører på for DANSKE ARK. Læs mere: BÆREDYGTIG PROJEKTERING.
Arkitekten er særligt uddannet til at varetage de menneskelige, de æstetiske og de funktionelle aspekter i planlægning og byggeri sammen med arkitektur, økonomi, tid, teknik og miljø. I kraft af sin gennemgående funktion, fra den første skitse til aflevering af byggeriet i hele sagsforløbet, kan arkitekten påtage sig rollen som miljøprojekterende, miljøleder og koordinator og gennemføre bæredygtig projektering.
Metoden har til formål at sikre miljømæssigt optimale resultater inden for givne rammer af et byggeprojekt, rammer som bygherren sætter, og det handler om at dokumentere, at miljøhensyn er integreret i projekteringen.
Essensen af bæredygtig projektering er derfor at udvikle en projekteringsmetodik og dokumentationspraksis, der acceptabelt og selvfølgeligt kan integreres i den daglige projekteringspraksis.
Kursets mission er praktisk anvendelse af konkrete metoder til at programmere og projektere bæredygtig arkitektur, anskueliggjort gennem præsentation, anvendelse og debat af DANSKE ARKs metode til 'Bæredygtig projektering'.
Undervejs i forløbet diskuteres og debatteres nyeste viden om strategier og virkemidler og hvorfra denne viden opnås - men der gives ikke oplæg om specifikke virkemidler og strategier, idet disse fornyes hele tiden. Derfor opfordres kursusdeltagerne til at holdes sig løbende ajour på dette område, på baggrund af den systematik og metode, som erhverves gennem kurset.
Kurset omfatter workshops, diskussion af kursisternes egne projekter, besøg i bæredygtigt byggeri, samt international inspiration fra TRANSSOLAR.
Meld dig til kurset her: INNOVATION OG CERTIFICERING - Arkitektur + Bæredygtighed. Download kursusbeskrivelsen nedenfor.
Kurset henvender sig primært til arkitekter med en vis projekteringserfaring, der arbejder som programmerende og projekterende, og arkitekter som efterlyser konkretisering af viden og metode, erhvervet gennem Arkitektur + Energi Basis / I / II / III.
Kursusforløbet er en kombination af teori og præsentation af værktøjer, afprøvning af værktøjer i praksis gennem workshops og case studies, besigtigelse af byggede eksempler samt faciliteret debat.
Forløbet tager afsæt i anvendelse af redskabet 'Bæredygtig projektering', som DANSKE ARK stiller til rådighed for sine medlemmer, og som VGL har være pennefører på for DANSKE ARK. Læs mere: BÆREDYGTIG PROJEKTERING.
Arkitekten er særligt uddannet til at varetage de menneskelige, de æstetiske og de funktionelle aspekter i planlægning og byggeri sammen med arkitektur, økonomi, tid, teknik og miljø. I kraft af sin gennemgående funktion, fra den første skitse til aflevering af byggeriet i hele sagsforløbet, kan arkitekten påtage sig rollen som miljøprojekterende, miljøleder og koordinator og gennemføre bæredygtig projektering.
Metoden har til formål at sikre miljømæssigt optimale resultater inden for givne rammer af et byggeprojekt, rammer som bygherren sætter, og det handler om at dokumentere, at miljøhensyn er integreret i projekteringen.
Essensen af bæredygtig projektering er derfor at udvikle en projekteringsmetodik og dokumentationspraksis, der acceptabelt og selvfølgeligt kan integreres i den daglige projekteringspraksis.
Kursets mission er praktisk anvendelse af konkrete metoder til at programmere og projektere bæredygtig arkitektur, anskueliggjort gennem præsentation, anvendelse og debat af DANSKE ARKs metode til 'Bæredygtig projektering'.
Undervejs i forløbet diskuteres og debatteres nyeste viden om strategier og virkemidler og hvorfra denne viden opnås - men der gives ikke oplæg om specifikke virkemidler og strategier, idet disse fornyes hele tiden. Derfor opfordres kursusdeltagerne til at holdes sig løbende ajour på dette område, på baggrund af den systematik og metode, som erhverves gennem kurset.
Kurset omfatter workshops, diskussion af kursisternes egne projekter, besøg i bæredygtigt byggeri, samt international inspiration fra TRANSSOLAR.
Meld dig til kurset her: INNOVATION OG CERTIFICERING - Arkitektur + Bæredygtighed. Download kursusbeskrivelsen nedenfor.
Energioptimering og -granskning
Det nye domicil for SE bliver et vartegn for lavenergi byggeri og anvendelse af alternative energikilder. Bygningen skal certificeres som passivhus og med bl.a. montering af 1.800 m² energiproducerende solceller, bliver bygningen Danmarks største plusenergihus. Energitiltag for at imødekomme kravene til passivhus-byggeri er bl.a. at bygningen har en optimeret klimaskærm, som gør at den varmeafgivende overflade bliver så lille som mulig. I bygningen er der optimal dagslysudnyttelse og der anvendes passiv køling via 10 km jordslanger, overskudsvarme fra serverrummet anvendes til opvarmning af varmt brugsvand vha vandpumper. Kontorbygningen skal stå færdig i 2013 og skal da huse ca. 350 ansatte. GPP Arkitekter har tegnet byggeriet, og Esbensen Rådgivende Ingeniører har udviklet energikonceptet og skal varetage projektering af bygningsinstallationer.
Viborgs nye miljø-og energivenlige rådhus tjener sig selv hjem i løbet af otte år bl.a. takket være store energibesparelser. Rådhuset er tegnet af Henning Larsen Arkitekter. Fotograf: Thorbjørn Hansen
Green Lighthouse minimerer energiforbruget ved at kølingen af bygningen sker som udgangspunkt med naturlig ventilation og betongulve, der opsuger varmen. Den naturlige ventilation forsynes via den øverste del af vinduerne, der åbner automatisk for at sende frisk luft ind i huset uden brug af ventilationsmaskiner. Den opvarmede luft stiger op gennem det centrale atrium og ud gennem tagvinduerne. Disse vinduer bruges også til at køle huset ned om natten i den varme del af året. Greeen Ligthouse er tegnet af CCO Arkitekter, og COWI har været ingeniør. Fotograf: Adam Mørk.
Visionen for Rambøll Head Office har været at skabe et fleksibelt, dynamisk og innovativt arbejdsmiljø, som er skræddersyet den enkelte medarbejder.
Samtidig har åbenhed og ansvarlighed været væsentlige værdier, hvilket blandt andet afspejles i de tiltag, der er gjort for at skabe en energioptimeret og bæredygtig reference, herunder grundvandskøling og regnvandsopsamling. Rambøll HQ er tegnet af Dissing + Weitling, og Rambøll har selv været ingeniør. Fotograf: Lars Fenger.
Samtidig har åbenhed og ansvarlighed været væsentlige værdier, hvilket blandt andet afspejles i de tiltag, der er gjort for at skabe en energioptimeret og bæredygtig reference, herunder grundvandskøling og regnvandsopsamling. Rambøll HQ er tegnet af Dissing + Weitling, og Rambøll har selv været ingeniør. Fotograf: Lars Fenger.
[Feb 2012] VGL har koordineret mange metoder og indlæg i skrivningen af en guide for energioptimering og -granskning, i regi af Viegand & Maagøe, for Videncenter for Energibesparelser i Bygninger. Guiden og den tilhørende tjekliste kan downloades fra Centerets website: Energioptimering.
Energioptimering af bygninger betyder bedre bygninger – og bedre driftsøkonomi med lavere udgifter til både energi og vedligeholdelse. Og erfaringer viser, at energioptimering når i mål, når emnet prioriteres og organiseres, både i idéoplægsfasen, og hele vejen igennem alle byggeriets faser.
Guiden handler om energioptimering og – granskning, samt om hvordan byggeriets processer kan tilrettelægges, for at energioptimering og -granskning lykkes – og betaler sig. Den kan anvendes til energioptimering for såvel nybyggeri som tilbygning og renovering, for boliger, boligbebyggelser, kontorbyggerier og institutioner, som bibeholder deres funktion, også efter en eventuel renovering.
Guiden er udformet som en vejledningstekst suppleret med en tjekliste for en energikoordinator, men kan også anvendes bredt, som inspiration til energiaktiviteter i en byggeproces.
Guiden består af:
• Vejledning - en overordnet beskrivelse af relevante indsatsområder for energikoordinatoren i byggeriets forskellige faser, med en rammebeskrivelse for de aktiviteter og bidrag, som energikoordinatoren leverer af værdi for processen.
• Tjekliste - en liste over almindelige problemstillinger vedr. aktiviteter i byggeriets gængse faser, som rådgivere og udførende skal adressere, når der skal nybygges, renoveres, ombygges og tilbygges, og hvor der typisk skal lægges en særlig indsats for at energioptimere. Tjeklisten kan downloades fra www.byggeriogenergi.dk og tilpasses konkrete projekter. Tjeklisten kan på denne måde fungere som logbog for energioptimering og – granskning. I tjeklisten er markeret bud på hvilke aktører, der kan tage sig af hvad, i f. t. hvor energikoordinatoren kan være opsøgende / granskende.
En række fagfolk har bidraget med gennemlæsning og kommentering undervejs i skriveprocessen:
- Arkitekt MAA Signe Kongebro, ass. partner og bæredygtighedsansvarlig, Henning Larsen Architects
- Arkitekt MAA Thomas Nørgaard, Projektchef, CCO Arkitekter
- Ingeniør Niels Radisch, Rambøll
- Ingeniør Marianne Fox, Fagleder Bæredygtigt Byggeri, COWI
- Ingeniør Karsten Ingerslev Jensen, Seniorfagleder, COWI
- Ingeniør Henrik Sørensen, Udviklingsdirektør, Esbensen Rådgivende Ingeniører
- Arkitekt MAA Graves Simonsen, Bygherreforeningen / SBS BY
De pågældende har også leveret illustrationer til guiden, af bygninger, hvor der har været et særligt fokus på energioptimering, og som de pågældende har medvirket til at projektere.
Det er næppe noget tilfælde, at tidens trend forsåvidt energioptimerede bygninger, er at de skal være enten runde enten opbygges som bygninger med atrier - eller begge dele... Tjek billederne!
Guiden handler om energioptimering og – granskning, samt om hvordan byggeriets processer kan tilrettelægges, for at energioptimering og -granskning lykkes – og betaler sig. Den kan anvendes til energioptimering for såvel nybyggeri som tilbygning og renovering, for boliger, boligbebyggelser, kontorbyggerier og institutioner, som bibeholder deres funktion, også efter en eventuel renovering.
Guiden er udformet som en vejledningstekst suppleret med en tjekliste for en energikoordinator, men kan også anvendes bredt, som inspiration til energiaktiviteter i en byggeproces.
Guiden består af:
• Vejledning - en overordnet beskrivelse af relevante indsatsområder for energikoordinatoren i byggeriets forskellige faser, med en rammebeskrivelse for de aktiviteter og bidrag, som energikoordinatoren leverer af værdi for processen.
• Tjekliste - en liste over almindelige problemstillinger vedr. aktiviteter i byggeriets gængse faser, som rådgivere og udførende skal adressere, når der skal nybygges, renoveres, ombygges og tilbygges, og hvor der typisk skal lægges en særlig indsats for at energioptimere. Tjeklisten kan downloades fra www.byggeriogenergi.dk og tilpasses konkrete projekter. Tjeklisten kan på denne måde fungere som logbog for energioptimering og – granskning. I tjeklisten er markeret bud på hvilke aktører, der kan tage sig af hvad, i f. t. hvor energikoordinatoren kan være opsøgende / granskende.
En række fagfolk har bidraget med gennemlæsning og kommentering undervejs i skriveprocessen:
- Arkitekt MAA Signe Kongebro, ass. partner og bæredygtighedsansvarlig, Henning Larsen Architects
- Arkitekt MAA Thomas Nørgaard, Projektchef, CCO Arkitekter
- Ingeniør Niels Radisch, Rambøll
- Ingeniør Marianne Fox, Fagleder Bæredygtigt Byggeri, COWI
- Ingeniør Karsten Ingerslev Jensen, Seniorfagleder, COWI
- Ingeniør Henrik Sørensen, Udviklingsdirektør, Esbensen Rådgivende Ingeniører
- Arkitekt MAA Graves Simonsen, Bygherreforeningen / SBS BY
De pågældende har også leveret illustrationer til guiden, af bygninger, hvor der har været et særligt fokus på energioptimering, og som de pågældende har medvirket til at projektere.
Det er næppe noget tilfælde, at tidens trend forsåvidt energioptimerede bygninger, er at de skal være enten runde enten opbygges som bygninger med atrier - eller begge dele... Tjek billederne!
REVY 2011
VGLCPH bistod Dansk Arkitektur Center / CPH X med guiding om bæredygtig arkitektur i Ørestad, i marts 2011 - turen besøgte bl.a. Bella Sky (foto: cphcph.com)
2011 var fyldt af:
- A+E:3D, som nu er udgivet som 1.0
- BOLIG+ etageboliger i Aalborg, som desværre så sit endeligt i dette år
- Kriteriegruppearbejde i DKGBC m.h.p. udarbejdelse af nyt dansk certificeringssystem til bæredygtige bygninger
- A+E kurser i regi af Akademisk Arkitektforening og DANSKE ARK
- Adskillige præsentationer af bæredygtigt byggeri (Københavns Kommune, Gribskov Kommune, IDA BYG, IDA Miljø, DAC, Rambøll m.fl.)
- Anvisning til bæredygtig projektering (DANSKE ARK)
- Uddannelse som DGNB International Consultant og Auditor
- A+E:3D, som nu er udgivet som 1.0
- BOLIG+ etageboliger i Aalborg, som desværre så sit endeligt i dette år
- Kriteriegruppearbejde i DKGBC m.h.p. udarbejdelse af nyt dansk certificeringssystem til bæredygtige bygninger
- A+E kurser i regi af Akademisk Arkitektforening og DANSKE ARK
- Adskillige præsentationer af bæredygtigt byggeri (Københavns Kommune, Gribskov Kommune, IDA BYG, IDA Miljø, DAC, Rambøll m.fl.)
- Anvisning til bæredygtig projektering (DANSKE ARK)
- Uddannelse som DGNB International Consultant og Auditor
Og til manges overraskelse - et jobskifte!
Oktober 2011 startede jeg som projektchef på bygningsområdet hos Konsulentfirmaet Viegand & Maagøe. Krisen har også kradset hos VGLCPH, på trods af mange spændende opgaver, og samtidig er der over tid opstået et behov for at være en del af en større organisation, med et (endnu) større udbud af kompetencer i baghånden - så tiden var inde til at se sig om.
Valget faldt på Viegand & Maagøe, der er førende i Danmark inden for energiknowhow, kommunikation og energirådgivning, og det er jeg meget glad for. Jeg er nu i gang med at definere firmaets forretningsområder på bygningsområdet, som bl.a. vil komme til at omfatte bæredygtighed i byggeriet og ydelser heromkring.
Denne position vil blive udbygget i 2012, sideløbende med at A+E:3D og A+E kursusaktiviteter, samt eventuelt andre lækkerier som måtte kalde specifikt på VGLCPH, fortsat vil have bevågenhed i dette regi.
Oktober 2011 startede jeg som projektchef på bygningsområdet hos Konsulentfirmaet Viegand & Maagøe. Krisen har også kradset hos VGLCPH, på trods af mange spændende opgaver, og samtidig er der over tid opstået et behov for at være en del af en større organisation, med et (endnu) større udbud af kompetencer i baghånden - så tiden var inde til at se sig om.
Valget faldt på Viegand & Maagøe, der er førende i Danmark inden for energiknowhow, kommunikation og energirådgivning, og det er jeg meget glad for. Jeg er nu i gang med at definere firmaets forretningsområder på bygningsområdet, som bl.a. vil komme til at omfatte bæredygtighed i byggeriet og ydelser heromkring.
Denne position vil blive udbygget i 2012, sideløbende med at A+E:3D og A+E kursusaktiviteter, samt eventuelt andre lækkerier som måtte kalde specifikt på VGLCPH, fortsat vil have bevågenhed i dette regi.
DGNB Danmark - Kriteriegruppe 5
Saurbruch Hutton er et tysk velrennomeret arkitektfirma, der arbejder på at bygge arkitektonisk bæredygtige bygninger og slipper godt fra det. Saurbruch Hutton har opført DGNB-certificerbare bygninger, her Miljøministeriet i Dessau. Saurbruch Hutton har herudover bidraget som eksperter på både arkitektur og bæredygtighed til at kvalificere DGNB på arkitektonisk kvalitet.
[Dec 2011] Et kommende dansk certificeringssystem for bæredygtige bygninger skal funderes på det tyske system, DGNB. Arbejdet med tilpasningen har fundet sted i DK-GBC, i 7 kriteriegrupper, der er sammensat af specialister inden for bæredygtigt byggeri, og Vibeke Grupe Larsen har bidraget til arbejdet i én af disse grupper, 'PROCES' gruppen. DGNB DK vil være parat i 2012.
På styregruppemødet i DK GBC den 31. januar 2011, blev der taget beslutning om at indstille DGNB som foretrukkent system til at opbygge et dansk certificeringssystem over.
DGNB findes på nuværende tidspunkt i en tysk og i en international model. Green Building Council Denmark gået i gang med at tilpasse den internationale model til danske forhold, en DGNB DK.
Arbejdet foregår i 7 kriteriegrupper, der frem til sommerferien 2011 skal screene DGNB i forhold til dansk byggelovgivning og -praksis, for at etablere en DGNB Danmark.
De 7 grupper arbejder med:
- 1 Materialer og LCA
- 2 Energi og vand
- 3 Indeklima
- 4 Økonomivurderinger
- 5 Proces
- 6 Omgivelser
- 7 Design og disponering
Der er 61 kriterier i DGNB, som skal tilgodeses på enten guld, sølv eller bronze niveau. De 61 kriterier er delt ud på de 7 kriteriegrupper. En gennemgående sekretær for alle grupperne skal sikre, at den nødvendige kobling sker mellem alle gruppernes arbejde for at få den danske dimension til at skinne igennem i DGNB Danmark - og stadig sikre mulighed for an DGNB certificering, der er sammenlignelig med DGNB International.
VGL deltager som specialist, p.v.a. Akademisk Arkitektforening, i arbejdet i gruppe 5.
DGNB DK forventes at være kørende inden årsskiftet 2011-12. I f.t. praksis kommer det til at betyde, at branchen kan bygge bygninger i Danmark, der kan certificeres efter det danske system, og med indsigt i DGNB-DK vil danske rådgivere og developere blive rustet til at bygge bygninger internationalt, der kan benchmarkes med andre DGNB-certificerede bygninger.
Læs mere på ”Godt Nyt for bæredygtigt byggeri".
Læs mere her: Green Building Council DK.
DGNB findes på nuværende tidspunkt i en tysk og i en international model. Green Building Council Denmark gået i gang med at tilpasse den internationale model til danske forhold, en DGNB DK.
Arbejdet foregår i 7 kriteriegrupper, der frem til sommerferien 2011 skal screene DGNB i forhold til dansk byggelovgivning og -praksis, for at etablere en DGNB Danmark.
De 7 grupper arbejder med:
- 1 Materialer og LCA
- 2 Energi og vand
- 3 Indeklima
- 4 Økonomivurderinger
- 5 Proces
- 6 Omgivelser
- 7 Design og disponering
Der er 61 kriterier i DGNB, som skal tilgodeses på enten guld, sølv eller bronze niveau. De 61 kriterier er delt ud på de 7 kriteriegrupper. En gennemgående sekretær for alle grupperne skal sikre, at den nødvendige kobling sker mellem alle gruppernes arbejde for at få den danske dimension til at skinne igennem i DGNB Danmark - og stadig sikre mulighed for an DGNB certificering, der er sammenlignelig med DGNB International.
VGL deltager som specialist, p.v.a. Akademisk Arkitektforening, i arbejdet i gruppe 5.
DGNB DK forventes at være kørende inden årsskiftet 2011-12. I f.t. praksis kommer det til at betyde, at branchen kan bygge bygninger i Danmark, der kan certificeres efter det danske system, og med indsigt i DGNB-DK vil danske rådgivere og developere blive rustet til at bygge bygninger internationalt, der kan benchmarkes med andre DGNB-certificerede bygninger.
Læs mere på ”Godt Nyt for bæredygtigt byggeri".
Læs mere her: Green Building Council DK.
[2011-] VGL er medio oktober 2011 startet hos konsulentfirmaet Viegand & Maagøe som projektchef for bygningsområdet.
Viegand & Maagøe er førende indenfor energikommunikation- og energiprojekteringkompetencer i Danmark. VGL skal oparbejde discipliner indenfor byggeri, som f.eks. bygherrerådgivning, energigranskning, rådgivning om klimarigtigt og bæredygtigt byggeri hos Viegand & Maagøe, som nogle af firmaets fremtidige indsatsområder.
VGLCPH opretholdes fortsat og vil tilbyde rådgivning, kommunikation, coaching, undervisning, facilitering, indenfor bæredygtighed, med særligt fokus på arkitektonisk kvalitet.
Læs mere her: Viegand & Maagøe
VGLCPH opretholdes fortsat og vil tilbyde rådgivning, kommunikation, coaching, undervisning, facilitering, indenfor bæredygtighed, med særligt fokus på arkitektonisk kvalitet.
Læs mere her: Viegand & Maagøe
[Sep 2011] "The DGNB International Consultant has basic knowledge about the DGNB System and its certification processes. During the pilot phase of the DGNB International System the DGNB International Consultant is able to participate and get his project certified. By doing this and with admission of the Certifying Commitee he can become DGNB International Auditor."
DGNB er et nyt certificeringssystem, fra 2009 og udviklet i Tyskland. Systemet beskriver en helhedsorienteret metodefri proces, i f.t. en række mål, som sættes i de indledende faser. Herved fremmes muligheder for innovation. DGNB knytter sig til EU-normer og har fokus på livscyklusanalyser, som er obligatoriske i DGNB, og behandles meget udførligt i processen, fordi vi om føje år, når vi har tjek på energiforbruget, skal være meget mere observante på hvad vore bygninger bygges af.
Bæredygtighed i h.t. DGNB hviler på tre søjler, og der opereres med begrebet ’kvalitet’, som skal tilgodeses i gennem optimering af 61 kriterier:
Social Kvalitet - Den arkitektoniske formgivning samt materiale-, konstruktions- og installationsvalg kan sikre opfyldelse af krav om enkel og bæredygtig brug samt drift og vedligehold, og derved understøtter og fremmer brugernes bæredygtige adfærd i det daglige. Social kvalitet tillægges 22,5% i den samlede vurdering.
Miljømæssig kvalitet - Byggeriets energikoncept kan tage udgangspunkt i optimering af passive designparametre som form, orientering, tilpasning til de klimatiske forhold, dagslysoptimering, rumhøjde og energilagring i konstruktioner mv. Miljømæssig kvalitet tillægges ligeledes 22,5 værdi % i den samlede vurdering.
Økonomisk kvalitet - De bæredygtige løsningsforslag kan dokumenteres og totaløkonomiske betragtninger skal anvendes som grundlag for prioriteringer og valg i hele projektforløbet. I f.t. projektperiodens udstrakte forløb vil der være mulighed for stor vinding for så vidt økonomisk kvalitet. Også økonomisk kvalitet tillægges 22,5 % værdi i den samlede vurdering.
Hertil kommer projektets tekniske og procesmæssige kvalitet, som kan gennemsyre projektet på alle niveauer: Teknisk kvalitet - Miljøtiltag kan være integreret i den arkitektoniske helhed og være baseret på kendt teknologi. Teknisk kvalitet tillægges 22,5 % værdi i den samlede vurdering.
Procesmæssig kvalitet - I projektet kan bæredygtighed indtænkes fra start i en integreret designproces og med fokus på helhedstanken for at opnå det bedste resultat. Procesmæssig kvalitet tillægges 10 % værdi i den samlede vurdering, men er samtidig af afgørende betydning for den samlede kvalitet af de øvrige 90% og bør derfor tilskrives meget stor betydning for overhovedet
Endelig tillægges projektets kvalitet for så vidt lokalisering som et aspekt af en bygnings bæredygtighed. Er lokaliseringen god, kan dette udløse tillægspoint, men lokaliseringens kvalitet indgår i øvrigt ikke i den samlede vurdering af bygningen.
VGL er pr. august 2011 certificeret DGNB International Consultant og tilbyder konsulentbistand til arbejdsprocessen omkring certificering af af bygninger i f.t. DGNB. Læs om system og uddannelse her: DGNB International. Senere i 2011 videreuddanner VGL sig til DGNB assessor/auditor.
Bæredygtighed i h.t. DGNB hviler på tre søjler, og der opereres med begrebet ’kvalitet’, som skal tilgodeses i gennem optimering af 61 kriterier:
Social Kvalitet - Den arkitektoniske formgivning samt materiale-, konstruktions- og installationsvalg kan sikre opfyldelse af krav om enkel og bæredygtig brug samt drift og vedligehold, og derved understøtter og fremmer brugernes bæredygtige adfærd i det daglige. Social kvalitet tillægges 22,5% i den samlede vurdering.
Miljømæssig kvalitet - Byggeriets energikoncept kan tage udgangspunkt i optimering af passive designparametre som form, orientering, tilpasning til de klimatiske forhold, dagslysoptimering, rumhøjde og energilagring i konstruktioner mv. Miljømæssig kvalitet tillægges ligeledes 22,5 værdi % i den samlede vurdering.
Økonomisk kvalitet - De bæredygtige løsningsforslag kan dokumenteres og totaløkonomiske betragtninger skal anvendes som grundlag for prioriteringer og valg i hele projektforløbet. I f.t. projektperiodens udstrakte forløb vil der være mulighed for stor vinding for så vidt økonomisk kvalitet. Også økonomisk kvalitet tillægges 22,5 % værdi i den samlede vurdering.
Hertil kommer projektets tekniske og procesmæssige kvalitet, som kan gennemsyre projektet på alle niveauer: Teknisk kvalitet - Miljøtiltag kan være integreret i den arkitektoniske helhed og være baseret på kendt teknologi. Teknisk kvalitet tillægges 22,5 % værdi i den samlede vurdering.
Procesmæssig kvalitet - I projektet kan bæredygtighed indtænkes fra start i en integreret designproces og med fokus på helhedstanken for at opnå det bedste resultat. Procesmæssig kvalitet tillægges 10 % værdi i den samlede vurdering, men er samtidig af afgørende betydning for den samlede kvalitet af de øvrige 90% og bør derfor tilskrives meget stor betydning for overhovedet
Endelig tillægges projektets kvalitet for så vidt lokalisering som et aspekt af en bygnings bæredygtighed. Er lokaliseringen god, kan dette udløse tillægspoint, men lokaliseringens kvalitet indgår i øvrigt ikke i den samlede vurdering af bygningen.
VGL er pr. august 2011 certificeret DGNB International Consultant og tilbyder konsulentbistand til arbejdsprocessen omkring certificering af af bygninger i f.t. DGNB. Læs om system og uddannelse her: DGNB International. Senere i 2011 videreuddanner VGL sig til DGNB assessor/auditor.
BÆREDYGTIGT BYGGERI?
Øksnehallen bliver brugt som ramme/kulisse for interviewet med VGL, som et eksempel på et bæredygtigt byggeri, i betydningen 'holdbart' - et solidt bygningskoncept, der har holdt i mange år, stadig er smukt, har kunnet transformeres til nye funktioner, er bæredygtigt gennem nænsom renovering af eksisterende vinduer, f.eks., samt benytter sig af lavenergi til opvarmning mm.
DR Byen i Ørestad blev lagt stort op som et mønsterprojekt på miljørigtige og byøkologiske løsninger, da det blev planlagt i begyndelsen af 00'erne - i f.t. bæredygtige løsninger vil man imidlertid nok gribe til helt andre løsninger, hvis det skulle anlægges i dag - selvom det ikke er mange år siden DR Byen stod færdig. Rob Marsh bliver interviewet i DR Byen.
Visualisering af børneinstitutionen Tryllehytten, som er tegnet af CCO Arkitekter, energioptimeret og gennemført/opført inden for en normal økonomi, uden ekstrabevillinger til energioptimerende tiltag. Interviewet med Michael Christensen foregår i Tryllehytten.
[Sep 2011] VGL bidrog til udsendelsen 'Bæredygtigt Byggeri', der blev sendt på DR P1 26.09.11, som en del af udsendelsesrækken 'Klima og Miljø' (hver mandag, kl. 14.03-14.45). VGL taler især om hvad bæredygtigt byggeri egentlig er, hvordan det defineres, og hvordan der ser ud for bæredygtigt byggeri.
Øvrige medvirkende i udsendelsen er Rob Marsh fra SBi og Michael Christensen fra CCO, der taler om hhv. det historiske perspektiv for miljø, energi og bæredygtighed i dansk byggeri, hhv. eksemplificerer bæredygtigt byggeri med konkrete eksempler, de to børneinstitutioner Tryllehytten i Solrød og Solhuset i Hørsholm, der begge er formgivet fra CCO, ud fra energihensyn og bæredygtighed.
Læs om og lyt til udsendelsen her: Bæredygtigt byggeri (42 minutter).
Udsendelsen gav anledning til at 'Licitationen - Byggeriets Dagblad' bragte en artikel med særligt fokus på materialer 27.09.11 - læs artiklen her: Lovkrav vil skabe nytænkning eller donwload artiklen nedenfor.
Hvorom alting er: Materialedimensionen bliver næste indsatsområde i det bæredygtige byggeri - godt hjulpet på vej af de forskellige certificeringsordninger, som vinder frem, herunder den tyske DGNB, der er ved at blive udviklet i en dansk udgave.
Læs om og lyt til udsendelsen her: Bæredygtigt byggeri (42 minutter).
Udsendelsen gav anledning til at 'Licitationen - Byggeriets Dagblad' bragte en artikel med særligt fokus på materialer 27.09.11 - læs artiklen her: Lovkrav vil skabe nytænkning eller donwload artiklen nedenfor.
Hvorom alting er: Materialedimensionen bliver næste indsatsområde i det bæredygtige byggeri - godt hjulpet på vej af de forskellige certificeringsordninger, som vinder frem, herunder den tyske DGNB, der er ved at blive udviklet i en dansk udgave.
BÆREDYGTIG PROJEKTERING - og indvielse af SOLHUSET
Den integrerede daginstitution Solhuset, i Hørsholm, er tegnet af CCO Arkitekter, med Rambøll som ingeniører. Institutionen blev officielt indviet den 10. maj 2011, ca to år efter at Vibeke Grupe Larsen som dommer i konkurrencen om den nye daginstitution var med til at pege insisterende på det fine helhedskoncept som et godt eksempel på bæredygtig projektering.
Solhuset er et af de relativt få projekter i Danmark, hvor bæredygtig helhedstanke har været et tema, der fra konceptualiseringen har været med til at give bygningen form.
Solhuset er som sådan et eksempel på hvordan den nye anvisning gerne skal give aftryk i arkitekturen fremover, når bæredygtighed er et tema.
Solhusets brugere.
Dagslys i Solhuset - dagslysfaktoren indendørs er i gråvejr nærmest på samme niveau som udendørs.
De, som Solhuset er bygget til - femtidens bæredygtige forbrugere.
Solhusets koncept.
[Maj 2011] En ny anvisning er udviklet af DANSKE ARK og skal medvirke til, at danske arkitektvirksomheder kan gå i front med en præcis metodik for gennemførelsen af bæredygtige byggerier i ind- og udland, i samarbejde med andre rådgivere og ikke mindst bygherren.
Materialet er udarbejdet af DANSKE ARKS Bæredygtighedsudvalg, med Hanne Vinkel og Mikael Koch som ansvarlige og Vibeke Grupe Larsen / VGLCPH som konsulent. Vibeke Grupe Larsen har tidligere være pennefører på anvisninger i Miljøledelse og Miljørigtig Projektering for DANSKE ARK, da de hed PAR (publikationerne 6 og 7)
Materialet er udarbejdet af DANSKE ARKS Bæredygtighedsudvalg, med Hanne Vinkel og Mikael Koch som ansvarlige og Vibeke Grupe Larsen / VGLCPH som konsulent. Vibeke Grupe Larsen har tidligere være pennefører på anvisninger i Miljøledelse og Miljørigtig Projektering for DANSKE ARK, da de hed PAR (publikationerne 6 og 7)
Arkitekten er særligt uddannet til at varetage de menneskelige, de æstetiske og de funktionelle aspekter i planlægning og byggeri sammen med arkitektur, økonomi, tid, teknik og miljø. I kraft af sin gennemgående funktion, fra den første skitse til aflevering af byggeriet i hele sagsforløbet, kan arkitekten påtage sig rollen som miljøprojekterende, miljøleder og koordinator og gennemføre bæredygtig projektering.
Metoden består i:
- først at foretage en screening af den konkrete byggeopgaves miljøpåvirkninger vha. bilag A
- dernæst i at etablere en plan med opstilling og prioritering af målsætninger for reduktioner vha. bilag B
- dernæst forslag til virkemidler/strategier med støtte fra bilag C. Virkemidler / strategier betegner de tiltag, der gennemføres for at regulere miljøpåvirkninger, så definerede mål for miljøeffekter opnås.
Igennem projekteringen skal løbende tjekkes, om virkemidlerne opfylder målsætningerne og bliver indarbejdet efter forskrifterne, i en detaljeringsgrad og stigende kompleksitet, der fuldstændigt følger den gængse projektering.
Metoden har til formål at sikre miljømæssigt optimale resultater inden for givne rammer af et byggeprojekt, rammer som bygherren sætter, og det handler om at dokumentere, at miljøhensyn er integreret i projekteringen.
Essensen af bæredygtig projektering er derfor at udvikle en projekteringsmetodik og dokumentationspraksis, der acceptabelt og selvfølgeligt kan integreres i den daglige projekteringspraksis.
Metoden er struktureret således, den kan tilpasses alle niveauer og alle salgs omfang af bæredygtig projektering. Metoden giver mulighed for at en bæredygtig projektering kan anlægges i f.t. kriterier i både DGNB og BREEAM.
Læs mere her: BÆREDYGTIG PROJEKTERING.
Metoden består i:
- først at foretage en screening af den konkrete byggeopgaves miljøpåvirkninger vha. bilag A
- dernæst i at etablere en plan med opstilling og prioritering af målsætninger for reduktioner vha. bilag B
- dernæst forslag til virkemidler/strategier med støtte fra bilag C. Virkemidler / strategier betegner de tiltag, der gennemføres for at regulere miljøpåvirkninger, så definerede mål for miljøeffekter opnås.
Igennem projekteringen skal løbende tjekkes, om virkemidlerne opfylder målsætningerne og bliver indarbejdet efter forskrifterne, i en detaljeringsgrad og stigende kompleksitet, der fuldstændigt følger den gængse projektering.
Metoden har til formål at sikre miljømæssigt optimale resultater inden for givne rammer af et byggeprojekt, rammer som bygherren sætter, og det handler om at dokumentere, at miljøhensyn er integreret i projekteringen.
Essensen af bæredygtig projektering er derfor at udvikle en projekteringsmetodik og dokumentationspraksis, der acceptabelt og selvfølgeligt kan integreres i den daglige projekteringspraksis.
Metoden er struktureret således, den kan tilpasses alle niveauer og alle salgs omfang af bæredygtig projektering. Metoden giver mulighed for at en bæredygtig projektering kan anlægges i f.t. kriterier i både DGNB og BREEAM.
Læs mere her: BÆREDYGTIG PROJEKTERING.
HVAD ER MENINGEN MED 2020-KLASSEN?
Opmærksomme tilhørere tog den nyeste knowhow til sig denne dag og lyttede og stillede spørgsmål til dagens oplægsholdere.
Kim Wittchen / Statens Byggeforskningsinstitut - "De nye energibestemmelser - 2020".
Rob Marsh / Statens Byggeforskningsinstitut - "Arkitektoniske implikationer ved 2020-kravene."
Flere opmærksomme tilhørere...
Tommy Bruun / ColourCloudStudio og Frank Jensen / Søren Jensen Ingeniører - "Integreret design - hvordan løses 2020-kravene?"
Heiko Weissbach / Hascher Jehle Architektur - "Internationale perspektiver - EPBD og DGNB - Internationale cases".
Paneldiskussion om 2020 mm: Marie Louise Hansen (Erhvervs- og Byggestyrelsen), Thomas Carstens (DANSKE ARKS bæredygtighedsudvalg), Natalie Mossin (Formand, Akademisk Arkitektforening), Frida Frost (Formand, Ingeniørforeningen i Danmark) - og opmærksomme lyttere og spørgere...
[Maj 2011] I 2009-2011 er der blevet gennemført 50 kurser om Arkitektur og Energi, på initiativ af Akademisk Arkitektforening og DANSKE ARK og finansieret af Energistyrelsens kampagnemidler. VGLCPH har været og er projektleder på udvikling og gennemførelse af dette forløb. På vegne af de to organisationer, sammensatte og faciliterede VGLCPH et åbent opfølgningsseminar, der blev afholdt i Akademisk Arkitektforening, den 6. maj 2011.
Den energipolitiske aftale fra 2008 slår fast, at energiforbruget i nye bygninger skal reduceres med 25 pct. i 2010, endnu 25 pct. i 2015 og yderligere 25 pct. i 2020, i alt 75 pct.
Allerede i forbindelse med høringen af det nyeste bygningsreglement, BR10, der indeholdt krav til 2015-klassen, blev debatten om at få en endnu skrappere lavenergiklasse for 2020 rejst. Det er forslaget til en sådan kommende 2020-klasse, som nu sendes ud til høring i byggebranchen og som der inviteres til diskussion af.
Arbejdet med at udvikle en dansk certificeringsordning, baseret på det tyske system, DGNB, er også sat i gang nu. Det er oplagt at sammentænke de fremtidige skærpelser på energiområdet med ønsket om, at vi generelt tænker helhedsorienteret og i integrerede samarbejder omkring skabelsen af fremtidens bæredygtige arkitektur.
Disse temaer har været kongstanker på kursusrækken “Arkitektur+Energi”, og blev fulgt op på seminaret. På seminaret blev der set på de gamle krav, de nye krav, de europæiske krav og DGNB-kravene som optakt til høringsperioden. På seminaret fik deltagerne desuden topaktuelt input til, hvordan udfordringerne kan løses og mulighed for at diskutere direkte med ”forfatterne” bag 2020-kravene, og for at komme med input til den videre politiske proces.
Læs om seminaret her Den kommende 2020-klasse, hvorfra du kan downloade præsentationerne fra seminaret. Læs endvidere Arkitektforeningens høringssvar på 2020-høringen her.
Allerede i forbindelse med høringen af det nyeste bygningsreglement, BR10, der indeholdt krav til 2015-klassen, blev debatten om at få en endnu skrappere lavenergiklasse for 2020 rejst. Det er forslaget til en sådan kommende 2020-klasse, som nu sendes ud til høring i byggebranchen og som der inviteres til diskussion af.
Arbejdet med at udvikle en dansk certificeringsordning, baseret på det tyske system, DGNB, er også sat i gang nu. Det er oplagt at sammentænke de fremtidige skærpelser på energiområdet med ønsket om, at vi generelt tænker helhedsorienteret og i integrerede samarbejder omkring skabelsen af fremtidens bæredygtige arkitektur.
Disse temaer har været kongstanker på kursusrækken “Arkitektur+Energi”, og blev fulgt op på seminaret. På seminaret blev der set på de gamle krav, de nye krav, de europæiske krav og DGNB-kravene som optakt til høringsperioden. På seminaret fik deltagerne desuden topaktuelt input til, hvordan udfordringerne kan løses og mulighed for at diskutere direkte med ”forfatterne” bag 2020-kravene, og for at komme med input til den videre politiske proces.
Læs om seminaret her Den kommende 2020-klasse, hvorfra du kan downloade præsentationerne fra seminaret. Læs endvidere Arkitektforeningens høringssvar på 2020-høringen her.
Millionbevilling fra ELFORSK til A+E:3D, fase 2
I A+E:3D sætter man sine målsætninger for hvor energioptimal en bygning man vil arbejde frem.
Her foretager brugeren beregninger i A+E:3D.
Her genereres en rapport om det projekt, som brugeren har arbejdet med i A+E:3D.
[Mar 2011] “Det gode ved denne erfaring er, at jeg pludselig forstår, at energi egentlig bare er en parameter, lige som alle andre parametre, der påvirker arkitekturens udtryk. Selvfølgelig er der meget man skal vide, men det er egentlig 'blot' baggrundsstof”.
Citatet stammer fra en arkitekt, der fik en øjenåbnende oplevelse, da han deltog i Akademisk Arkitektforenings kurser, Arkitektur + Energi, i 2010.
Og det er interessant, fordi erfaringerne omkring energioptimeret byggeri viser, at de streger, der slås meget tidligt i en designproces, er de allermest afgørende for om det lykkes at skabe bygninger, der er både god OG energioptimeret arkitektur.
Det er arkitekten, der slår de tidlige streger. Arkitekten er som regel generalist, der skal skabe helhed. Arkitekten har derfor både stor indflydelse på og stort ansvar for, om energioptimering og god arkitektur går i op i en helhed. Men arkitekten har ikke altid den meget specifikke viden på enkeltområder, som f.eks. aspekter af energi, der skal til for at kunne overskue alle parametrene i en helhed. A+E:3D bygger på disse erfaringer.
A+E:3D er et digitalt værktøj for arkitekter. A+E:3D giver arkitekter mulighed for meget tidligt i designprocessen at skabe det nødvendige overblik over arkitektur og energiforbrug i sammenhæng og sætte dette i forhold til det danske bygningsreglement.
Formålet er at sikre, at arkitektur og energi går op i en højere helhed fra et meget tidligt tidspunkt i formgivningsprocessen. Herved kan redskabet medvirke til at facilitere en konstruktiv dialog mellem arkitekt og ingeniør, i bestræbelserne på, i integreret samarbejde, at skabe energioptimeret arkitektur. A+E:3D benytter SBI’s BE10 beregningskerne som grundlag for beregningerne og A+E:3D kan overordnet betegnes som en videreudbygning af BE10 programmet med et 3D interface.
Udviklingsprocessen vedr. A+E:3D forløber i to faser:
Fase 1 omfatter udvikling af et analyse- og dialogværktøj, der kan håndtere simple bygningsgeometrier. Fase 1 afsluttes i foråret 2011 med en betaudgave af A+E:3D, der stilles til rådighed for en række testere i arkitektbranchen, der skal anvende og afprøve programmet og bidrage til den videre udvikling af A+E:3D i fase 2.
Projektgruppen bag A+E:3D har nu fået bevilliget 1.7 mio dkk fra ELFORSK til at gennemføre fase 2 af udviklingsprojektet A+E:3D. Fase 2 vil komme til at dreje sig om videreudvikling af værktøjet, så det kan håndtere mere detaljerede bygningsgeometrier og give mere kompleks feedback til brugeren om anbefalinger og strategier.
Er du arkitekt og interesseret i at afprøve A+E:3D i betaudgave, er du velkommen til at henvende dig på info@apluse.dk.
Facts
Udviklingen af A+E:3D er finansieret af ELFORSK-midler og de involverede parters egenfinansiering. Se ELFORSK.
A+E:3D ligger i forlængelse af de succesrige projekter “Arkitektur og Energi - Publikation” fra 2006 og “Arkitektur og Energi – Kravspecifikation”, udviklet af SBi, VGLCPH, Esbensen Rådgivende Ingeniører og Akademisk Arkitektforening, i samarbejde med Arkitektskolerne i København og Aarhus.
A+E:3D gennemføres af en multidisciplinær arbejdsgruppe, der er sammensat af repræsentanter fra det praktiske erhverv, forskningsmiljøer og udviklingsmiljøer. Projektgruppen består af:
Rob Marsh, Statens Byggeforskningsinstitut
Janus Jagd, InteractiveLabProduction
Signe Kongebro, Henning Larsen Architects
Henrik Sørensen, Esbensen Consulting Engineers
Annette Blegvad, Arkitektforeningen
Vibeke Grupe Larsen (proces- og projektleder), VGLCPH
Og det er interessant, fordi erfaringerne omkring energioptimeret byggeri viser, at de streger, der slås meget tidligt i en designproces, er de allermest afgørende for om det lykkes at skabe bygninger, der er både god OG energioptimeret arkitektur.
Det er arkitekten, der slår de tidlige streger. Arkitekten er som regel generalist, der skal skabe helhed. Arkitekten har derfor både stor indflydelse på og stort ansvar for, om energioptimering og god arkitektur går i op i en helhed. Men arkitekten har ikke altid den meget specifikke viden på enkeltområder, som f.eks. aspekter af energi, der skal til for at kunne overskue alle parametrene i en helhed. A+E:3D bygger på disse erfaringer.
A+E:3D er et digitalt værktøj for arkitekter. A+E:3D giver arkitekter mulighed for meget tidligt i designprocessen at skabe det nødvendige overblik over arkitektur og energiforbrug i sammenhæng og sætte dette i forhold til det danske bygningsreglement.
Formålet er at sikre, at arkitektur og energi går op i en højere helhed fra et meget tidligt tidspunkt i formgivningsprocessen. Herved kan redskabet medvirke til at facilitere en konstruktiv dialog mellem arkitekt og ingeniør, i bestræbelserne på, i integreret samarbejde, at skabe energioptimeret arkitektur. A+E:3D benytter SBI’s BE10 beregningskerne som grundlag for beregningerne og A+E:3D kan overordnet betegnes som en videreudbygning af BE10 programmet med et 3D interface.
Udviklingsprocessen vedr. A+E:3D forløber i to faser:
Fase 1 omfatter udvikling af et analyse- og dialogværktøj, der kan håndtere simple bygningsgeometrier. Fase 1 afsluttes i foråret 2011 med en betaudgave af A+E:3D, der stilles til rådighed for en række testere i arkitektbranchen, der skal anvende og afprøve programmet og bidrage til den videre udvikling af A+E:3D i fase 2.
Projektgruppen bag A+E:3D har nu fået bevilliget 1.7 mio dkk fra ELFORSK til at gennemføre fase 2 af udviklingsprojektet A+E:3D. Fase 2 vil komme til at dreje sig om videreudvikling af værktøjet, så det kan håndtere mere detaljerede bygningsgeometrier og give mere kompleks feedback til brugeren om anbefalinger og strategier.
Er du arkitekt og interesseret i at afprøve A+E:3D i betaudgave, er du velkommen til at henvende dig på info@apluse.dk.
Facts
Udviklingen af A+E:3D er finansieret af ELFORSK-midler og de involverede parters egenfinansiering. Se ELFORSK.
A+E:3D ligger i forlængelse af de succesrige projekter “Arkitektur og Energi - Publikation” fra 2006 og “Arkitektur og Energi – Kravspecifikation”, udviklet af SBi, VGLCPH, Esbensen Rådgivende Ingeniører og Akademisk Arkitektforening, i samarbejde med Arkitektskolerne i København og Aarhus.
A+E:3D gennemføres af en multidisciplinær arbejdsgruppe, der er sammensat af repræsentanter fra det praktiske erhverv, forskningsmiljøer og udviklingsmiljøer. Projektgruppen består af:
Rob Marsh, Statens Byggeforskningsinstitut
Janus Jagd, InteractiveLabProduction
Signe Kongebro, Henning Larsen Architects
Henrik Sørensen, Esbensen Consulting Engineers
Annette Blegvad, Arkitektforeningen
Vibeke Grupe Larsen (proces- og projektleder), VGLCPH
Hvorfor DGNB?
3XN har tegnet Advkatfirmaet Hortens nye hovedsæde i Tuborg Havn og indtænkt bæredygtige tiltag her, både vedr. orientering på grunden og zoning af bygningen, samt i facade og komponentdesign.
Byggeriet er som ét byggeri af tre blevet evalueret af Byggeriets Evalueringscenter, m.h.p. at afprøve fire forskellige internationale evalueringessystemer til bæredygtigt byggeri. Evalueringens resultat blev:
LEED – Guld (rang: certificeret / sølv / guld / platinum)
BREEAM – Certificeret (rang: certificeret / god / meget god / excellent / fremragende)
DGNB – Bronze (rang: bronze / sølv / guld)
HQE – Ikke bestået (rang, hvis bestået; basis / god / meget god)
BREEAM – Certificeret (rang: certificeret / god / meget god / excellent / fremragende)
DGNB – Bronze (rang: bronze / sølv / guld)
HQE – Ikke bestået (rang, hvis bestået; basis / god / meget god)
[Feb 2011] “A great building must begin with the unmeasurable, must go through measurable means when it is being designed, and in the end it must be unmeasurable" (Louis Kahn, amerikansk arkitekt 1901-1974).
Byggeriets Evalueringscenter har i samarbejde med bl.a. SBi, testet fire internationale systemer. Læs om undersøgelsen her Afprøvning af evaluerings- og certificeringssystemer til måling af bæredygtighed. Undersøgelsens resultater indgår i det arbejde, som Green Building Council DK har udført m.h. at etablere et dansk evalueringssystem, baseret på et internationalt system.
Green Building Council DK (DK-GBC) blev stiftet 12.04.10. DK-GBC’s mission er at fremme bæredygtighed i byggeri og miljø ved etablere et dansk system til certificering af bæredygtigt byggeri. Vibeke Grupe Larsen repræsenterer Akademisk Arkitektforening i DK-GBC’s styregruppe. Læs om DK-GBC her: Green Building Council DK.
Feltet af relevante systemer blev efterhånden, gennem grundige analyser, indskrænket fra fire til to systemer, BREEAM og DGNB. Anvendelsen af begge systemer kan lede frem til certificerbare bygninger – men måden de anvendes på, er meget forskellige og forudsætter såvel som fremkalder ganske forskellige formgivningsprocesser.
BREEAM er et etableret system, af 1. generation, relativt udbredt, meget systematisk og langt mere troværdigt end f.eks. LEED, men virkemiddelorienteret og tjeklisteagtigt, hvilket er relativt ukompliceret at håndtere i f.t. gængs byggepraksis - men bagudskuende, frem for nytænkende for rådgivere. BREEAM er endnu ikke opdateret på alle europæiske normer. Livscyklusanalyser er frivillige, og kan kun foretages på meget generelt niveau, i en relativt uigennemsigtig beregningsmodel, der er baseret på en utilstrækkelig materialedatabase.
DGNB er et nyt system, fra 2009. Systemet beskriver en helhedsorienteret proces, med metodefrihed, i f.t. en række mål, som sættes i de indledende faser. Herved fremmes muligheder for innovation. DGNB knytter sig til EU-normer og har fokus på livscyklusanalyser, som er obligatoriske i DGNB, og behandles meget udførligt i processen, fordi vi om føje år, når vi har tjek på energiforbruget, skal være meget mere observante på hvad vore bygninger bygges af.
Firkantet sagt foretrækker rådgivere, producenter og leverandører DGNB, mens entreprenører foretrækker BREEAM. Det sidste skyldes sandsynligvis, at BREEAM er et relativt velkendt system, der kan forekomme nemmere at implementere i udførelsen end det nye system DGNB. Men DK GBC har lavet en forretningscase, der viser, at implementering af DGNB er nemmest og billigst. Læs om systemerne her: DGNB og BREEAM.
Hvis vi vil ud af den skygge, som statsminister Lars Løkke Rasmussen fik sat Danmark i under klimatopmødet i 2009, så er den samlede danske byggebranche nødt til at tænke fremad. Derfor skal vi vælge DGNB som ramme for fremtidens danske evalueringssystem vedr. bæredygtighed – i renoveringssager såvel som nybyggeri. Hvis vi ikke gør det, vil dansk arkitektur fra det 21. århundrede komme til at bære præg af, at det er designet og bygget efter ud fra et unuanceret katalog af bæredygtigheds-fixes, hvor der ikke nødvendigvis tages hensyn til arkitektonisk kvalitet. Det vil betyde, at Danmark vil miste status som arkitekturnation, og at vi i fremtiden bare vil blive halse af sted i kølvandet på de store internationale spillere i byggeriet!
På styregruppemødet i DK GBC den 31. januar 2011, blev der taget beslutning om at indstille DGNB som foretrukkent system. Læs mere her: Arkitektforeningen.
Green Building Council DK (DK-GBC) blev stiftet 12.04.10. DK-GBC’s mission er at fremme bæredygtighed i byggeri og miljø ved etablere et dansk system til certificering af bæredygtigt byggeri. Vibeke Grupe Larsen repræsenterer Akademisk Arkitektforening i DK-GBC’s styregruppe. Læs om DK-GBC her: Green Building Council DK.
Feltet af relevante systemer blev efterhånden, gennem grundige analyser, indskrænket fra fire til to systemer, BREEAM og DGNB. Anvendelsen af begge systemer kan lede frem til certificerbare bygninger – men måden de anvendes på, er meget forskellige og forudsætter såvel som fremkalder ganske forskellige formgivningsprocesser.
BREEAM er et etableret system, af 1. generation, relativt udbredt, meget systematisk og langt mere troværdigt end f.eks. LEED, men virkemiddelorienteret og tjeklisteagtigt, hvilket er relativt ukompliceret at håndtere i f.t. gængs byggepraksis - men bagudskuende, frem for nytænkende for rådgivere. BREEAM er endnu ikke opdateret på alle europæiske normer. Livscyklusanalyser er frivillige, og kan kun foretages på meget generelt niveau, i en relativt uigennemsigtig beregningsmodel, der er baseret på en utilstrækkelig materialedatabase.
DGNB er et nyt system, fra 2009. Systemet beskriver en helhedsorienteret proces, med metodefrihed, i f.t. en række mål, som sættes i de indledende faser. Herved fremmes muligheder for innovation. DGNB knytter sig til EU-normer og har fokus på livscyklusanalyser, som er obligatoriske i DGNB, og behandles meget udførligt i processen, fordi vi om føje år, når vi har tjek på energiforbruget, skal være meget mere observante på hvad vore bygninger bygges af.
Firkantet sagt foretrækker rådgivere, producenter og leverandører DGNB, mens entreprenører foretrækker BREEAM. Det sidste skyldes sandsynligvis, at BREEAM er et relativt velkendt system, der kan forekomme nemmere at implementere i udførelsen end det nye system DGNB. Men DK GBC har lavet en forretningscase, der viser, at implementering af DGNB er nemmest og billigst. Læs om systemerne her: DGNB og BREEAM.
Hvis vi vil ud af den skygge, som statsminister Lars Løkke Rasmussen fik sat Danmark i under klimatopmødet i 2009, så er den samlede danske byggebranche nødt til at tænke fremad. Derfor skal vi vælge DGNB som ramme for fremtidens danske evalueringssystem vedr. bæredygtighed – i renoveringssager såvel som nybyggeri. Hvis vi ikke gør det, vil dansk arkitektur fra det 21. århundrede komme til at bære præg af, at det er designet og bygget efter ud fra et unuanceret katalog af bæredygtigheds-fixes, hvor der ikke nødvendigvis tages hensyn til arkitektonisk kvalitet. Det vil betyde, at Danmark vil miste status som arkitekturnation, og at vi i fremtiden bare vil blive halse af sted i kølvandet på de store internationale spillere i byggeriet!
På styregruppemødet i DK GBC den 31. januar 2011, blev der taget beslutning om at indstille DGNB som foretrukkent system. Læs mere her: Arkitektforeningen.
MÅNEDENS PROFIL
En væsentlig aktivitet i VGLCPH er kommunikation/formidling af bæredygtighed og arkitektur. i den forbindelse diskuterede VGL i 2009 bl.a. udstillingen FREMTIDENS ARKITEKTUR ER GRØN på Louisiana. Udstillingen rummede bl.a. denne pavillon af genbrugsflasker, som kan anvendes i f.eks. flygtningelejre (foto: Hanne Loop)
Et af VGLCPH's aktuelle projekter: VGLCPH er projektleder for kursusforløbet, Arkitektur + Energi. De seks kursustilbud i forløbet hedder 'A+E Basis Forudsætninger', 'A+E I Arbejdsmetoder', 'A+E II Værktøjer', 'A+E lll Materialer', 'A+E lV Digital modellering' og 'A+E Workshop Case'. Kurserne køres som åbne kurser og firmakurser - her på besøg hos Vilhelm Lauritzen Arkitekter.
Et pt aktuelt projekt i VGLCPH: VGLCPH udgør den ene halvdel af projektledelsen bag BOLIG+. BOLIG+ i første generation skal opføres i Aalborg - det første energineutrale boligbyggeri i Danmark. TEAM+ er rådgivere på projektet og har tegnet denne skitse for at illustrere principperne i BOLIG+.
Endnu et af VGLCPH's aktuelle projekter: A+E:3D bliver et analyse- og dialogværktøj for arkitekter, der kan håndtere forskellige parametre med betydning for energiforbruget i det indledende arbejde med udvikling af løsningsmodeller for energioptimeret nybygning og ombygning og relatere det til Bygningsreglementets bestemmelser.
[Feb 2011] VGLCPH var månedens profil i februar 2011 på Byens Netværk. VGLCPH er med i Byens Netværk for at bidrage til og nyde godt af den nødvendige og inspirerende dialog om udvikling af fremtidens bæredygtige samfund, som foregår i netværket.
Du kan åbne billederne her på siden og se lidt flere af de projekter, som i øjeblikket fylder i VGLCPH. Læs mere om netværket her: Byens Netværk, og se profilbeskrivelsen her: VGLCPH.
Arkitektur + Energi - Efteruddannelse
Åbn billedrækken og se, hvem der har haft A+E Kurser - her er det PLH Arkitekter.
DOMUS Arkitekter.
Christensen & Co.
Vilhelm Lauritzen Arkitekter
BBP Arkitekter
C.F. Møller Århus
Lyngby Taarbæk Kommune
JJW Arkitekter
C.F. Møller København
Akademisk Arkitektforening
Erik Møller Arkitekter
Case study
[2009-2011] VGLCPH har været proces- og projektleder for udvikling og gennemførelse af et større efteruddannelsesforløb, Arkitektur + Energi, en kursusrække om energirigtig projektering. A+E gennemføres som både firmakurser og åbne kurser, og har senest fundet sted hos PLH Arkitekter i maj 2011.
Læs interview med Vibeke: "Energikrav - en mulighed - ikke en begrænsning".
Læs interview med Vibeke: "Energikrav - en mulighed - ikke en begrænsning".
De seks kursusmoduler i kursusrækken Arkitektur + Energi hed:
A+E Basis - Forudsætninger
A+E I - Arbejdsmetoder
A+E II - Værktøjer
A+E Workshop - Case
A+E III - Materialer
A+E IV - Digital modellering
Tjek Arkitektur+Energi
Overordnet mål for kursusforløbet
Nybyggeri og energirenovering i såvel den offentlige som den private sektor forudsætter, at der arbejdes helhedsorienteret med æstetik og teknik i formgivning og projektering af byggeprojekter. Dette kursuforløb zoomde ind på den praksis arkitekter arbejder i, indenfor nybygning og renovering. Forløbet var værktøjs- og løsningsorienteret.
A+E Basis - Forudsætninger
A+E Basis omfattede grundlæggende indsigt i bygningsreglementets krav og energiteknisk viden og forståelse af basale forhold omkring energioptimeret nybygning og energirenovering, med fokus på arkitektoniske potentialer.
A+E l - Arbejdsmetoder)
A+E l introducerede grundlæggende viden om arbejdsmetoder til at udforme energioptimeret state-of-the-art arkitektur, sat ind i overordnede bæredygtighed, der perspektiveres i.f.t. certificering i internationalt og dansk perspektiv, samt eksempler på arkitekters metodearbejde i forbindelse med energioptimering
A+E ll - Værktøjer
Gennem A+E ll opnåede deltageren indsigt i specialiserede redskaber til besparelsesberegninger og energieffektive konstruktioner, samt eksempler på cases, der har været projekteret med bæredygtighed og energioptimering, som formgivende parametre.
A+E Workshop - Case
A+E Workhop gav mulighed for at afprøve viden og kompetencer opnået gennem de forrige kurser Arkitektur + Energi Basis, 1 og 2 i praksis på en case.
A+E lll - Materialer
A+E lll gav grundlæggende inspiration og input til hvor du skal søge din eksakte viden på materiale- og komponentområdet, samt eksempler på cases, hvor materialerne er af en særlig beskaffenhed, som led i casens arkitektur og med h.p. bæredygtighed.
A+E lV - Digital modellering
A+E lV opridsede state of the art digitale skitserings- og projekteringsredskaber, som kan anvendes til energioptimering og bæredygtighedsoptimering.
Målgruppe
Kursusforløbet var rettet mod arkitekter og ansatte på arkitekttegnestuer på alle niveauer, og formålet var at give inspiration til temaer som: arkitekten som leder, arkitektonisk potentiale, historik, udfordringer / klima, helhed.
Målsætning
Kursusforløbet fokuserede på at ruste arkitekterne til at gå i kritisk dialog med medrådgivere og producenter, samt at understøtte deres viden om arkitektoniske virkemidler, i forventningen om at arkitekterne efterfølgende kan danne sig overblik og får kundskaber, der sætter dem i stand til at tænke- og rådgive helhedsorienteret indenfor energiområdet.
Form
Kursusforløbets form var bygget op omkring oplæg, gennemgang af cases, eventuelt øvelser samt diskussion. Workshoppen foregik over et fiktivt eller konkret eksempel på programmeringsniveau.
De første fire moduler, Basis + l + ll + WS, er senest gennemført som åbne kurser i januar 2011 i Arkitekternes Hus, og som firmakursus hos PLH Arkitekter i Maj 2011.
A+E lV - Digital Modellering tilbydes 28. oktober 2011.
A+E Basis - Forudsætninger
A+E I - Arbejdsmetoder
A+E II - Værktøjer
A+E Workshop - Case
A+E III - Materialer
A+E IV - Digital modellering
Tjek Arkitektur+Energi
Overordnet mål for kursusforløbet
Nybyggeri og energirenovering i såvel den offentlige som den private sektor forudsætter, at der arbejdes helhedsorienteret med æstetik og teknik i formgivning og projektering af byggeprojekter. Dette kursuforløb zoomde ind på den praksis arkitekter arbejder i, indenfor nybygning og renovering. Forløbet var værktøjs- og løsningsorienteret.
A+E Basis - Forudsætninger
A+E Basis omfattede grundlæggende indsigt i bygningsreglementets krav og energiteknisk viden og forståelse af basale forhold omkring energioptimeret nybygning og energirenovering, med fokus på arkitektoniske potentialer.
A+E l - Arbejdsmetoder)
A+E l introducerede grundlæggende viden om arbejdsmetoder til at udforme energioptimeret state-of-the-art arkitektur, sat ind i overordnede bæredygtighed, der perspektiveres i.f.t. certificering i internationalt og dansk perspektiv, samt eksempler på arkitekters metodearbejde i forbindelse med energioptimering
A+E ll - Værktøjer
Gennem A+E ll opnåede deltageren indsigt i specialiserede redskaber til besparelsesberegninger og energieffektive konstruktioner, samt eksempler på cases, der har været projekteret med bæredygtighed og energioptimering, som formgivende parametre.
A+E Workshop - Case
A+E Workhop gav mulighed for at afprøve viden og kompetencer opnået gennem de forrige kurser Arkitektur + Energi Basis, 1 og 2 i praksis på en case.
A+E lll - Materialer
A+E lll gav grundlæggende inspiration og input til hvor du skal søge din eksakte viden på materiale- og komponentområdet, samt eksempler på cases, hvor materialerne er af en særlig beskaffenhed, som led i casens arkitektur og med h.p. bæredygtighed.
A+E lV - Digital modellering
A+E lV opridsede state of the art digitale skitserings- og projekteringsredskaber, som kan anvendes til energioptimering og bæredygtighedsoptimering.
Målgruppe
Kursusforløbet var rettet mod arkitekter og ansatte på arkitekttegnestuer på alle niveauer, og formålet var at give inspiration til temaer som: arkitekten som leder, arkitektonisk potentiale, historik, udfordringer / klima, helhed.
Målsætning
Kursusforløbet fokuserede på at ruste arkitekterne til at gå i kritisk dialog med medrådgivere og producenter, samt at understøtte deres viden om arkitektoniske virkemidler, i forventningen om at arkitekterne efterfølgende kan danne sig overblik og får kundskaber, der sætter dem i stand til at tænke- og rådgive helhedsorienteret indenfor energiområdet.
Form
Kursusforløbets form var bygget op omkring oplæg, gennemgang af cases, eventuelt øvelser samt diskussion. Workshoppen foregik over et fiktivt eller konkret eksempel på programmeringsniveau.
De første fire moduler, Basis + l + ll + WS, er senest gennemført som åbne kurser i januar 2011 i Arkitekternes Hus, og som firmakursus hos PLH Arkitekter i Maj 2011.
A+E lV - Digital Modellering tilbydes 28. oktober 2011.
A+E Efteruddannelse
Fra A+E Workshop
Et af indslagene i A+E forløbet er den afsluttende 1/1 dags workshop, hvor kursusdeltagerne omsætter al den viden, som de har arbejdet med på de tre indledende moduler i en konkret skitseopgave, som udføres i grupper. I dette tilfælde var opgaven at koncipere et bæredygtigt kontorhus for Energitjenesten i København - Kontorbygningen skal ligge på Christianshavn.
Se, hvem du kan mødes om underviser på A+E, ved at klikke 'vis' på billedet (ret til ændringer forbeholdes).
Et af indslagene i A+E forløbet er den afsluttende 1/1 dags workshop, hvor kursusdeltagerne omsætter al den viden, som de har arbejdet med på de tre indledende moduler i en konkret skitseopgave, som udføres i grupper. I dette tilfælde var opgaven at koncipere et bæredygtigt kontorhus for Energitjenesten i København - Kontorbygningen skal ligge på Christianshavn.
Se, hvem du kan mødes om underviser på A+E, ved at klikke 'vis' på billedet (ret til ændringer forbeholdes).
Graves Simonsen, SBS Rådgivning
Graves er udviklingschef i SBS med særligt fokus på bæredygtig og energirigtig renovering af især boliger. Graves introducerer til værktøjet Energikoncept. dk på A+E l.
Graves er udviklingschef i SBS med særligt fokus på bæredygtig og energirigtig renovering af især boliger. Graves introducerer til værktøjet Energikoncept. dk på A+E l.
Kim Wittchen, Statens Byggeforskningsinstitut
Kim er ingeniør og forsker i energiforhold i bygninger. Kim er involveret stærkt i undersøgelser og udvikling omkring forudsætningsstof i f.t. De danske energibestemmelser og har leveret meget af baggrundmaterialet hertil. Kim underviser på A+E Basis.
Kim er ingeniør og forsker i energiforhold i bygninger. Kim er involveret stærkt i undersøgelser og udvikling omkring forudsætningsstof i f.t. De danske energibestemmelser og har leveret meget af baggrundmaterialet hertil. Kim underviser på A+E Basis.
Rob Marsh, Statens Byggeforskningsinstitut
Rob har adskillige forskningsprojekter bag sig, med fokus på energi og miljøforhold, især i nybyggeri. Har være tovholder på bl.a. "Arkitektur & Miljø", "Arkitektur og Energi", "Bygninger, Energi og Klima". Rob underviser på A+E Basis og A+E Workhop
Rob har adskillige forskningsprojekter bag sig, med fokus på energi og miljøforhold, især i nybyggeri. Har være tovholder på bl.a. "Arkitektur & Miljø", "Arkitektur og Energi", "Bygninger, Energi og Klima". Rob underviser på A+E Basis og A+E Workhop
Morten Ørsager, Erik Møller Arkitekter
Morten har særligt fokus på bæredygtig planlægning inden for helhedsplaner, grønne strategier og samarbejdsprocesser. Morten har deltaget i udvikling og projektering af lavenergibyggeri og passivhuse og er ansvarlig for EMA´s energigruppe - RE+ (Renovering og Energi). Morten underviser på A+E l.
Morten har særligt fokus på bæredygtig planlægning inden for helhedsplaner, grønne strategier og samarbejdsprocesser. Morten har deltaget i udvikling og projektering af lavenergibyggeri og passivhuse og er ansvarlig for EMA´s energigruppe - RE+ (Renovering og Energi). Morten underviser på A+E l.
Robin Lybecker, C.F. Møller Arkitekter
Robin har et stort engagement i bæredygtig arkitektur, som han anvender i sin egenskab af at være projektleder på masterplanen for Odense Research Park, samt andre projekter med fokus på bæredygtighed, herunder Hep House. Robin underviser på A+E l.
Robin har et stort engagement i bæredygtig arkitektur, som han anvender i sin egenskab af at være projektleder på masterplanen for Odense Research Park, samt andre projekter med fokus på bæredygtighed, herunder Hep House. Robin underviser på A+E l.
Signe Kongebro, Henning Larsen Arkitekter
Signe har bæredygtighed som indsatsområde i sit virke som bærende kraft i udviklingsprojekter og konkurrenceprojekter på tegnestuen. Signe er endvidere vejleder for tre phd-studerende, der arbejder med bæredygtighed. Signe underviser på A+E ll.
Signe har bæredygtighed som indsatsområde i sit virke som bærende kraft i udviklingsprojekter og konkurrenceprojekter på tegnestuen. Signe er endvidere vejleder for tre phd-studerende, der arbejder med bæredygtighed. Signe underviser på A+E ll.
Thomas Nørgaard, Christensen & Co
Thomas er sagsarkitekt på adskillige af CCOs projekter, hvor der arbejdes meget bevidst med at generere arkitektonisk merværdi ud af såvel hensyn til bæredygtighed som energihensyn. Har bl.a. stået for projektet Green Lighthouse. Thomas underviser på A+E Basis.
Thomas er sagsarkitekt på adskillige af CCOs projekter, hvor der arbejdes meget bevidst med at generere arkitektonisk merværdi ud af såvel hensyn til bæredygtighed som energihensyn. Har bl.a. stået for projektet Green Lighthouse. Thomas underviser på A+E Basis.
Liv Kartvedt Lyskjær, UBST
Liv har mange år som miljøkoordinator bag sig, dels som arkitekt hos bl.a. KHR Arkitekter, dels som konsulent i SBS By og nu i Univeristets- og Bygningsstyrelsen, med særligt ansvar for bæredygtige udviklingsprojekter. Liv underviser på A+E ll.
Liv har mange år som miljøkoordinator bag sig, dels som arkitekt hos bl.a. KHR Arkitekter, dels som konsulent i SBS By og nu i Univeristets- og Bygningsstyrelsen, med særligt ansvar for bæredygtige udviklingsprojekter. Liv underviser på A+E ll.
[2009-2011] Arkitektur + Energi, efteruddannelse for arkitekter om energioptimering af arkitektur. Tjek Arkitektur+Energi.
Her kan du se kursusprogram samt læse interviews med tidligere kursusdeltagere og Vibeke Grupe Larsen. Vibeke er proces- og projektleder på A+E og underviser på alle modulerne.
Her kan du se kursusprogram samt læse interviews med tidligere kursusdeltagere og Vibeke Grupe Larsen. Vibeke er proces- og projektleder på A+E og underviser på alle modulerne.
Forløbet, A+E, blev gennemført i regi af Akademisk Arkitektforening og DANSKE ARK. De fire kursustilbud hed:
Arkitektur + Energi Basis - Forudsætninger
Arkitektur + Energi I - Arbejdsmetoder
Arkitektur + Energi II - Værktøjer
Arkitektur + Energi Workshop - Case
Gennem forløbet blev udviklet to nye tilbud:
Arkitektur + Energi III - Materialer
Arkitektur + Energi VI - Digital modellering
Kurserne blev i første omgang finansieret fra en bevilling fra Energistyrelsen og blev tilbudt gratis, som åbne kurser og som firmakurser.
Fra 2011 blev kurserne tilbudt som betalingskurser, både i Akademisk Arkitektforening og som firmakurser. Kurserne kunne tages enkeltvis eller i sammenhæng.
I løbet af 2009-2011 har der været afholdt 54 kurser, fordelt på:
18 X A+E Basis
14 X A+E l
15 X A+E ll
10 X A+E Workshop
1 X A+E Materialer
10 arkitektfirmaer har benyttet sig af tilbuddet, og i AA har der været afholdt 20 ud af de i alt 50 kurser.
Knap 350 arkitekter har deltaget i de 54 kurser, mange på mere end én kursusdag, og den gennemsnitlige tilfredshed med et sæt meget kompetente undervisere har været meget høj.
Kurser kan fortsat rekvireres som firmakurser fra Akademisk Arkitektforening.
Arkitektur + Energi Basis - Forudsætninger
Arkitektur + Energi I - Arbejdsmetoder
Arkitektur + Energi II - Værktøjer
Arkitektur + Energi Workshop - Case
Gennem forløbet blev udviklet to nye tilbud:
Arkitektur + Energi III - Materialer
Arkitektur + Energi VI - Digital modellering
Kurserne blev i første omgang finansieret fra en bevilling fra Energistyrelsen og blev tilbudt gratis, som åbne kurser og som firmakurser.
Fra 2011 blev kurserne tilbudt som betalingskurser, både i Akademisk Arkitektforening og som firmakurser. Kurserne kunne tages enkeltvis eller i sammenhæng.
I løbet af 2009-2011 har der været afholdt 54 kurser, fordelt på:
18 X A+E Basis
14 X A+E l
15 X A+E ll
10 X A+E Workshop
1 X A+E Materialer
10 arkitektfirmaer har benyttet sig af tilbuddet, og i AA har der været afholdt 20 ud af de i alt 50 kurser.
Knap 350 arkitekter har deltaget i de 54 kurser, mange på mere end én kursusdag, og den gennemsnitlige tilfredshed med et sæt meget kompetente undervisere har været meget høj.
Kurser kan fortsat rekvireres som firmakurser fra Akademisk Arkitektforening.
Revy
VGLCPH stod i 2010 i spidsen for en task force under Arkitektforeningen, med det formål at påvirke valget af udenlandsk certificeringssystem, frem mod udvikling den optimale ramme for fremtidigt dansk system. Arbejdet bar frugt i valget af det tyske DGNB (jan 2011) som ramme for det videre arbejde. VGL indgår i dette arbejde i 2011.
VGLCPH var i 2010 i særlig grad beskæftiget med tre store projekter: A+E:3D Energiberegner for Arkitekter, A+E kurser og BOLIG+. Herudover deltog VGLCPH som foredragsholder i forskellige sammenhænge, bl.a. på den 3. Passivhus Norden Konference og på Konference om Fremtidens Idrætsbyggeri og svømmehaller.
Digitalt værktøj til energiberegning
A+E:3D udvikles til arkitekter, med henblik på at arkitekter, ingeniører og bygherrer hurtigt og i dialog kan foretage iterative, 3D-grafiske energiberegninger af forskellige arkitektoniske, geometriske og formmæssige løsningsmodeller som et led i en strategisk energioptimering fra meget tidligt i formgivningsforløbet.
Projektets Fase 1 omfatter udvikling af grundstruktur, der kan håndtere enkle bygningsgeometrier, gennemføres i 2010 og færdiggøres til marts 2011. Fase 2 omhandler videreudvikling af værktøjet, så det kan håndtere mere detaljerede bygningsgeometrier og give mere kompleks feedback til brugeren.
[September 2010] "De allervigtigste beslutninger for om et byggeri bliver energirigtigt, tages i de tidlige skitseringsfaser, hvor en bygnings placering, form og facader i forhold til omgivelserne er helt afgørende for, om Bygningsreglementets skrappe energibestemmelser kan overholdes".
(Vibeke Grupe Larsen, VGLCPH, proces- og projektleder, A+E:3D)
Byggeriets rådgivere, arkitekter og ingeniører har længe savnet et dialogredskab i de tidlige faser af tilblivelse af projekter, som kan anvendes til afprøvning af placering, form og facader i f.t. det danske Bygningsreglement.
Derfor er en projektgruppe, bestående af forskere, praktiserende arkitekter og ingeniører og spiludviklere i fuld gang med at udvikle sådan et redskab. Redskabet har titlen "A+E:3D – Arkitektur + Energi i 3 dimensioner". Projektgruppen består af VGLCPH (projektleder), Interactive Lab production, SBi, Henning Larsen Architects, Esbensen og Akademisk Arkitektforening.
Projektgruppen går nye veje – spilteknologi og storytelling inddrages i udviklingsprocessen for at sikre mulighed for enkel håndtering af såvel enkle som komplekse bygningsmodeller, og levere hurtig feedback og resultater til den skitserende arkitekt.
Det kommende redskab, A+E:3D, er særligt rettet mod skitserende arkitekter. A+E:3D bliver et analyse- og dialogværktøj, der kan håndtere forskellige parametre med betydning for energiforbruget, i f.t. bygningsgeometrier i det indledende arbejde med udvikling af løsningsmodeller for energioptimeret nybygning og ombygning.
Projektet er opdelt i to faser. Fase 1 omfatter udvikling af et analyse- og dialogværktøj, der kan håndtere simple bygningsgeometrier, mens fase 2 vil blive en videreudvikling af værktøjet, så det kan håndtere mere detaljerede bygningsgeometrier.
24. september 2010, kl. 13-16 blev en prototype for programmet A+E:3D præsenteret for og diskuteret med skitserende og projekterende arkitekter ved en ½ dags workshop i Akademisk Arkitektforening, Strandgade 27, 1408 København K.
Udviklingen af A+E:3D er finansieret af ELFORSK-midler, som går til at programmere, teste og launche et projekt, der kan foretage iterative 3D-grafiske energiberegninger i de indledende skitseringsfaser.
Projektet ligger i forlængelse af de succesrige projekter “Arkitektur og Energi - Publikation" fra 2006 og “Arkitektur og Energi – Kravspecifikation", udviklet af SBi, VGLCPH, Esbensen Rådgivende Ingeniører og Akademisk Arkitektforening, i samarbejde med Arkitektskolerne i København og Aarhus.
Se mere på Præsentation af A+E:3D og Demonstration af A+E:3D. Tjek også ELFORSK Nyt, oktober 2010 (side 3).
Byggeriets rådgivere, arkitekter og ingeniører har længe savnet et dialogredskab i de tidlige faser af tilblivelse af projekter, som kan anvendes til afprøvning af placering, form og facader i f.t. det danske Bygningsreglement.
Derfor er en projektgruppe, bestående af forskere, praktiserende arkitekter og ingeniører og spiludviklere i fuld gang med at udvikle sådan et redskab. Redskabet har titlen "A+E:3D – Arkitektur + Energi i 3 dimensioner". Projektgruppen består af VGLCPH (projektleder), Interactive Lab production, SBi, Henning Larsen Architects, Esbensen og Akademisk Arkitektforening.
Projektgruppen går nye veje – spilteknologi og storytelling inddrages i udviklingsprocessen for at sikre mulighed for enkel håndtering af såvel enkle som komplekse bygningsmodeller, og levere hurtig feedback og resultater til den skitserende arkitekt.
Det kommende redskab, A+E:3D, er særligt rettet mod skitserende arkitekter. A+E:3D bliver et analyse- og dialogværktøj, der kan håndtere forskellige parametre med betydning for energiforbruget, i f.t. bygningsgeometrier i det indledende arbejde med udvikling af løsningsmodeller for energioptimeret nybygning og ombygning.
Projektet er opdelt i to faser. Fase 1 omfatter udvikling af et analyse- og dialogværktøj, der kan håndtere simple bygningsgeometrier, mens fase 2 vil blive en videreudvikling af værktøjet, så det kan håndtere mere detaljerede bygningsgeometrier.
24. september 2010, kl. 13-16 blev en prototype for programmet A+E:3D præsenteret for og diskuteret med skitserende og projekterende arkitekter ved en ½ dags workshop i Akademisk Arkitektforening, Strandgade 27, 1408 København K.
Udviklingen af A+E:3D er finansieret af ELFORSK-midler, som går til at programmere, teste og launche et projekt, der kan foretage iterative 3D-grafiske energiberegninger i de indledende skitseringsfaser.
Projektet ligger i forlængelse af de succesrige projekter “Arkitektur og Energi - Publikation" fra 2006 og “Arkitektur og Energi – Kravspecifikation", udviklet af SBi, VGLCPH, Esbensen Rådgivende Ingeniører og Akademisk Arkitektforening, i samarbejde med Arkitektskolerne i København og Aarhus.
Se mere på Præsentation af A+E:3D og Demonstration af A+E:3D. Tjek også ELFORSK Nyt, oktober 2010 (side 3).
3. Passivhus Norden Konference
Foto: Martin Dauw Jacobsen
[Oktober 2010] "Buildings are not put up in order to be sustainable or to reduce energy consumption - they are built and have value if they support activities that people want and need to carry out"
(Closing the Loop: Benchmarks for Sustainable Buildings, Susan Roaf (RIBA))
VGL bidrog på konferencen i sessionen, 'Sustainable Architecture towards 2030', som repræsentant for Akademisk Arkitektforening.
VGL's tema var 'Integrated Design', og handlede om vigtigheden af kommunikation og samarbejde i de tidlige processer af et projekts tilblivelse.
Som cases omtalte VGL projekterne A+E:3D, BOLIG+ og Arkitektur + Energi Efteruddannelse, der alle fokuserer på at fremme arkitekters tekniske kompetencer, for at arkitekter er rustede til at indgå i de nødvendige dialoger, der skal sikre at arkitekturen både bliver god og energioptimeret.
Det blev understreget i indlægget, at arkitektur i sig selv ikke opføres for at være bæredygtig eller reducere energiforbruget - men for at danne rammen om menneskers liv.....
Læs mere på 3. Passivhus Norden Konference.
VGL bidrog på konferencen i sessionen, 'Sustainable Architecture towards 2030', som repræsentant for Akademisk Arkitektforening.
VGL's tema var 'Integrated Design', og handlede om vigtigheden af kommunikation og samarbejde i de tidlige processer af et projekts tilblivelse.
Som cases omtalte VGL projekterne A+E:3D, BOLIG+ og Arkitektur + Energi Efteruddannelse, der alle fokuserer på at fremme arkitekters tekniske kompetencer, for at arkitekter er rustede til at indgå i de nødvendige dialoger, der skal sikre at arkitekturen både bliver god og energioptimeret.
Det blev understreget i indlægget, at arkitektur i sig selv ikke opføres for at være bæredygtig eller reducere energiforbruget - men for at danne rammen om menneskers liv.....
Læs mere på 3. Passivhus Norden Konference.
Energioptimering i Nordatlanten
Nordens Hus, tegnet af Ola Steen og Kollbrún Ragnarsdóttir.
Tinkanæs.
Udsigt mod Nolsoy.
Torshavn i terrænnet.
Lagtinget - ny bygning, tegnet af MAP.
Tinkanæs.
Nordens Hus, tegnet af Ola Steen og Kollbrún Ragnarsdóttir.
Havnen i Torshavn.
Fyrtårnet på Skansin i Torshavn.
Tinkanæs.
Nordens Hus, tegnet af Ola Steen og Kollbrún Ragnarsdóttir.
Udsigt fra Torshavn - Nolsoy.
Rob Marsh - om helhedstanke, energi og arkitektur.
Færøske arkitekter på kursus.
Thomas Nørgaard om cases, energi og arkitektur, samt den færøske kontekst.
Torshavn i landskabet.
[September 2010] VGLCPH har været på Færøerne og gennemført et A+E kursus for Arkitektafelag Føroya. Thomas Nørgaard (CCO), Rob Marsh og Kim Wittchen (SBi) bidrog som oplægsholdere, om cases, helhedstænkning og lovgivning.
Færøernes position i energioptimeringsbestræbelserne på globalt plan er speciel i den forstand, at Færøerne i dag ikke har noget samlet bygningsreglement, og man arbejder derfor med at udvikle en færøsk udgave af det danske BR08, formodentlig tilsvarende med energiklasser 1 og 2.
I dette arbejde er det væsentligt at foretage en analyse af det færøske klima, den færøske kontekst og sætte dette i forhold til at udvikle en færøsk BE06.
Færøernes klima kendetegner sig ved:
SOLENERGI OG DAGSLYS
- Skiftende dagslysforhold, døgnet igennem
- Lav sol, når den er der, derfor lav solindstråling
Bygningsmæssige konsekvenser:
- der er Ikke basis for et stort passivt energitilskud
- det er Ikke rentabelt at indarbejde solfangere og solceller
- der er stort behov for dagslys – minimer anvendelse af kunstlys
- Lav sol skal ikke afskærmes mod overtemperaturer med som komfortafskærmning
TEMPERATUR
- Dimensionerende vintertemperatur Færøerne +0 grader (Danmark -15 grader)
- Dimensionerende sommer temperatur Færøerne +15 grader (Danmark +27 grader)
Bygningsmæssige konsekvenser:
- Konstant opvarmning året rundt
- Ingen kølebehov
- Ikke samme krav til klimaskærmens U-værdier som i Danmark
VIND
- Kastevinde og ofte kraftig vind samt vind fra skiftende retninger
Bygningsmæssige konsekvenser:
- Bygninger der skærmer (skaber roligt og lunt mikroklima)
- Bygningsformer, der bryder vinden – aerodynamisk?
- Bygninger med ru overflade for at bryde vinden
- Ikke muligt at anvende konventionel naturlig ventilation
- Op til 20% opvarmning mistes p.g.a. utætte bygninger
INDEKLIMA
- Ofte høj luftfugtighed
Bygningsmæssige og tekniske konsekvenser:
- Behov for varmeflader i bygninger, der nedbringer luftfugtigheden
- Behov for ventilation der varmegenindvinder energi i ventilationen
- COP over 5 (1kwh ind giver 5-6 kwh effektiv)
- Der er behov for fugtstabile konstruktioner
ENERGIFORSYNING
Der er stort potentiale for varmepumpeteknologier – jordvarme/søvarme (undergrund), og primær energi kan leveres af vandkraft.
Det er af afgørende betydning, at Færøernes fremtidige bygningsreglement på energiområdet tager højde for disse forhold, der adskiller sig fra de danske forhold.
(Inspiration fra Thomas Nørgård, CCO)
I dette arbejde er det væsentligt at foretage en analyse af det færøske klima, den færøske kontekst og sætte dette i forhold til at udvikle en færøsk BE06.
Færøernes klima kendetegner sig ved:
SOLENERGI OG DAGSLYS
- Skiftende dagslysforhold, døgnet igennem
- Lav sol, når den er der, derfor lav solindstråling
Bygningsmæssige konsekvenser:
- der er Ikke basis for et stort passivt energitilskud
- det er Ikke rentabelt at indarbejde solfangere og solceller
- der er stort behov for dagslys – minimer anvendelse af kunstlys
- Lav sol skal ikke afskærmes mod overtemperaturer med som komfortafskærmning
TEMPERATUR
- Dimensionerende vintertemperatur Færøerne +0 grader (Danmark -15 grader)
- Dimensionerende sommer temperatur Færøerne +15 grader (Danmark +27 grader)
Bygningsmæssige konsekvenser:
- Konstant opvarmning året rundt
- Ingen kølebehov
- Ikke samme krav til klimaskærmens U-værdier som i Danmark
VIND
- Kastevinde og ofte kraftig vind samt vind fra skiftende retninger
Bygningsmæssige konsekvenser:
- Bygninger der skærmer (skaber roligt og lunt mikroklima)
- Bygningsformer, der bryder vinden – aerodynamisk?
- Bygninger med ru overflade for at bryde vinden
- Ikke muligt at anvende konventionel naturlig ventilation
- Op til 20% opvarmning mistes p.g.a. utætte bygninger
INDEKLIMA
- Ofte høj luftfugtighed
Bygningsmæssige og tekniske konsekvenser:
- Behov for varmeflader i bygninger, der nedbringer luftfugtigheden
- Behov for ventilation der varmegenindvinder energi i ventilationen
- COP over 5 (1kwh ind giver 5-6 kwh effektiv)
- Der er behov for fugtstabile konstruktioner
ENERGIFORSYNING
Der er stort potentiale for varmepumpeteknologier – jordvarme/søvarme (undergrund), og primær energi kan leveres af vandkraft.
Det er af afgørende betydning, at Færøernes fremtidige bygningsreglement på energiområdet tager højde for disse forhold, der adskiller sig fra de danske forhold.
(Inspiration fra Thomas Nørgård, CCO)
Fremtidens idrætsbyggeri
Ser man på forskellige typer af idrætsanlæg, er boldhaller typisk den kategori, der har det laveste energiforbrug (150 kWh pr.m2), mens ishaller (264/170 (el) kWh) og svømmehaller (403/164 (el) kWh) er store energislugere p.g.a. kølingsbehov i ishallerne og opvarmningsbehov i svømmehallerne.
ARKITEMA har tegnet Bellahøjbadet, et nyt svømmestadium med bassiner i internationale konkurrencemål til afvikling af svømme- og udspringstævner ved det eksisterende friluftsbad på Bellahøj. Det nye anlæg er LE2.
Det høje energibehov knytter sig til vandbehandling samt opvarmning af vand og høj komforttemperatur.
Udearealerne er generelt blevet opdateret. 2 eksisterende fri-luftsbassiner er blevet bevaret.
Eksisterende boldhaller er ikke blevet berørt, men nogle omklædningsfaciliteter til klubfaciliteter og andre funktioner er blevet renoveret.
Eksisterende boldhaller er ikke blevet berørt, men nogle omklædningsfaciliteter til klubfaciliteter og andre funktioner er blevet renoveret.
SHL Arkitekter har tegnet Birkerød Idrætscenter. Bygningen er et multifunktionelt center, der rummer en stor multihal på 2.300 kvadratmeter med plads til to håndboldbaner og tilhørende mobile tribuner og VIP-lounge.
Desuden rummer centret to mindre sale, så der ikke alene er plads til store idrætsarrangementer, koncerter og kulturevents, men også til skoleidræt og små lokale sportsinitiativer, der har brug for mindre og mere intime rammer.
Dagslysniveauet i hallen er højt, hvilket er godt for reduktion af forbrug af el til kunstlys. Det skyldes den semitransparente facadebeklædning, der giver dagslyset en særlig glød, når lyset strømmer gennem de indvendige rum. Systemt er udviklet specielt til dette byggeri og er blevet optaget i Kulturministeriets Kanon for Design og Kunsthåndværk.
Centeret har en markant, skulpturel udformning, der understreges af bygningens gennemgribende transparens. Det er vægtet højt, at der er visuel forbindelse mellem de forskellige aktiviteter, der finder sted i bygningen.
Ser man på forskellige typer af idrætsanlæg, er boldhaller typisk den kategori, der har det laveste energiforbrug (150 kWh pr.m2), mens ishaller (264/170 (el) kWh) og svømmehaller (403/164 (el) kWh) er store energislugere p.g.a. kølingsbehov i ishallerne og opvarmningsbehov i svømmehallerne.
I efteråret kunne Rødovre Kommune åbne dørene til en utraditionel hal med sport i 2 etager. Her er ishockey og skøjteløb i bunden og tennisbaner på toppen – kombinationen er ikke set før i Danmark. Sammentænkningen er i henseende til bæredygtighed god, fordi klimaskærm og fodaftryk minimeres, og aktiviteter fortættes. Det nytænkte anlæg er tegnet af ONV Arkitekter
Skøjteanlæggets aktivitetszone ligger en etage under terræn, med glugger til omverdenen i terrænhøjde....
.... mens tre tennisbaner ligger som en lukket lethal ovenpå den tunge skøjtehal-konstruktion.
[September 2010] Konference om fremtidens idrætsbyggeri og svømmehaller blev den 29.-30. September afholdt på Radisson Blu Royal Hotel I København. På baggrund af publikationen “Energiske Faciliteter – bæredygtig Idrætsarkitektur" bidrog VGLCPH med et indlæg om energi og arkitektur. VGL deltog desunden i en studietur til nye idrætsanlæg i Københavnsområdet.
Idrætsbyggeri volder særlige udfordringer i f.t. at blive energioptimeret, da en række karakteristika knytter sig til idrætsbyggeri, som adskiller sig fra andre typer bygninger og anlæg:
• der er mange forskellige – og ofte usammenlignelige – typer inden for idrætsbyggeri - store volumener/små volumener, bade/svømmeanlæg, isanlæg, boldspil med forskellige volumenkrav, indendørs/udendørs baner etc.
• der er stor følsomhed omkring anvendelse i f.t. komfort, hvilket kan give sig markante udslag i forhold til opvarmning, belysning, ventilation
• der er stor fysisk nærkontakt mellem bruger og bygning, hvilket fordrer fokus på materialernes kvaliteter og egnethed
• der kan være store udsving i ressourceforbrug afhængigt af idrættens karakter (vandforbrug, vandkøling/vandopvarmning, energiforbrug til køling, nedfrysning mm.)
Der er altså en række parametre, der kan sættes ind på, når det handler om at formgive bæredygtigt, parametre, som knytter sig både til klimaskærm og funktioner.
Kuben Management foretog i 2009 en vurdering af investeringsomkostninger, årlige besparelser og tilbagebetalingstider i f.t. energirenovering af omkring 1500 eksisterende danske boldhaller. I f.t. den relativt energiforbrugende byggeskik, som kendetegner disse haller (som er bygget i 60’erne og 70’erne), anslås besparelsespotentialet ved en reduktion af energiforbruget på 10% i samtlige haller at være på 30-50 mio. DKK om året.
En tilsvarende svensk undersøgelse viser, at elforbruget i eksisterende svenske haller kan sænkes med 100 mio. SEK om året. Begge undersøgelser handler om klimaskærmsrenovering – såfremt der også sættes ind på ressourceforbrug i tilknytning til daglig anvendelse og adfærd, vil yderligere besparelser kunne opnås, udover vindinger i kvalitet og miljø i f.t. omgivelserne. Dette kan betyde besparelser på ca. 72.000 DKK årligt ved energirenovering af én boldhal.
IDRÆTSBYGNINGERS ENERGIMÆSSIGE PERFORMANCE
Udover ressourceoptimeret drift og anvendelse af idrætsfaciliteterne er faciliteternes indeklima- og miljømæssige beskaffenhed aspekter, der betyder en del for det CO2-mæssige fodaftryk, der er knyttet til de forskellige idrætsgrene.
Energiforbrug og indeklimakrav kan være modsatrettede i idrætsfaciliteter, og en af de store udfordringer omkring bæredygtigt idrætsbyggeri er at få de to forhold til at balancere i forhold til hinanden.
Materialeforbrug som sådan bør have særlig bevågenhed i især idrætsbyggerier, al den stund at megen idrætsudøvelse fordrer en nærkontakt mellem udøver og bygninger i form af øvelser på gulv, klatring, fald, berøring mm. Derfor er det oplagt at være særlig opmærksom på materialers kvalitet, hvad angår sundhedsmæssige forhold og livscyklus, og hvad angår holdbarhed og miljøprofil, herunder energiforbrug i forbindelse med indvinding, fremstilling, fragt, drift og bortskaffelse.
Iflg. de svenske undersøgelser om energiforbrug i idrætsanlæg og –bygninger anvendes der gennemsnitlig 270 kWh/m2 pr. år i f.t. åbningstider og sæson, samt bifunktioner (andre funktioner end idrætsudøvelse). Elforbruget udgør 129 kWh/m2, ekskl. elvarme. Til sammenligning påviser andre svenske undersøgelser, at kontorer anvender 195/93 (el) kWh/m2, skoler 213/61 (el) kWh/m2 og plejefaciliteter 218/78 (el) kWh/m2.
Ser man på forskellige typer af idrætsanlæg, er boldhaller typisk den kategori, der har det laveste energiforbrug (150 kWh/m2), mens ishaller (264/170 (el) kWh/m2) og svømmehaller (403/164 (el) kWh/m2) er store energislugere p.g.a. kølingsbehov i ishallerne og opvarmningsbehov i svømmehallerne. Tallene er i et vist omfang retvisende i f.t. danske forhold, idet dog svenskerne anvender mere el til opvarmning, end vi gør i Danmark.
Læs mere på: ENERGISKE FACILITETER.
• der er mange forskellige – og ofte usammenlignelige – typer inden for idrætsbyggeri - store volumener/små volumener, bade/svømmeanlæg, isanlæg, boldspil med forskellige volumenkrav, indendørs/udendørs baner etc.
• der er stor følsomhed omkring anvendelse i f.t. komfort, hvilket kan give sig markante udslag i forhold til opvarmning, belysning, ventilation
• der er stor fysisk nærkontakt mellem bruger og bygning, hvilket fordrer fokus på materialernes kvaliteter og egnethed
• der kan være store udsving i ressourceforbrug afhængigt af idrættens karakter (vandforbrug, vandkøling/vandopvarmning, energiforbrug til køling, nedfrysning mm.)
Der er altså en række parametre, der kan sættes ind på, når det handler om at formgive bæredygtigt, parametre, som knytter sig både til klimaskærm og funktioner.
Kuben Management foretog i 2009 en vurdering af investeringsomkostninger, årlige besparelser og tilbagebetalingstider i f.t. energirenovering af omkring 1500 eksisterende danske boldhaller. I f.t. den relativt energiforbrugende byggeskik, som kendetegner disse haller (som er bygget i 60’erne og 70’erne), anslås besparelsespotentialet ved en reduktion af energiforbruget på 10% i samtlige haller at være på 30-50 mio. DKK om året.
En tilsvarende svensk undersøgelse viser, at elforbruget i eksisterende svenske haller kan sænkes med 100 mio. SEK om året. Begge undersøgelser handler om klimaskærmsrenovering – såfremt der også sættes ind på ressourceforbrug i tilknytning til daglig anvendelse og adfærd, vil yderligere besparelser kunne opnås, udover vindinger i kvalitet og miljø i f.t. omgivelserne. Dette kan betyde besparelser på ca. 72.000 DKK årligt ved energirenovering af én boldhal.
IDRÆTSBYGNINGERS ENERGIMÆSSIGE PERFORMANCE
Udover ressourceoptimeret drift og anvendelse af idrætsfaciliteterne er faciliteternes indeklima- og miljømæssige beskaffenhed aspekter, der betyder en del for det CO2-mæssige fodaftryk, der er knyttet til de forskellige idrætsgrene.
Energiforbrug og indeklimakrav kan være modsatrettede i idrætsfaciliteter, og en af de store udfordringer omkring bæredygtigt idrætsbyggeri er at få de to forhold til at balancere i forhold til hinanden.
Materialeforbrug som sådan bør have særlig bevågenhed i især idrætsbyggerier, al den stund at megen idrætsudøvelse fordrer en nærkontakt mellem udøver og bygninger i form af øvelser på gulv, klatring, fald, berøring mm. Derfor er det oplagt at være særlig opmærksom på materialers kvalitet, hvad angår sundhedsmæssige forhold og livscyklus, og hvad angår holdbarhed og miljøprofil, herunder energiforbrug i forbindelse med indvinding, fremstilling, fragt, drift og bortskaffelse.
Iflg. de svenske undersøgelser om energiforbrug i idrætsanlæg og –bygninger anvendes der gennemsnitlig 270 kWh/m2 pr. år i f.t. åbningstider og sæson, samt bifunktioner (andre funktioner end idrætsudøvelse). Elforbruget udgør 129 kWh/m2, ekskl. elvarme. Til sammenligning påviser andre svenske undersøgelser, at kontorer anvender 195/93 (el) kWh/m2, skoler 213/61 (el) kWh/m2 og plejefaciliteter 218/78 (el) kWh/m2.
Ser man på forskellige typer af idrætsanlæg, er boldhaller typisk den kategori, der har det laveste energiforbrug (150 kWh/m2), mens ishaller (264/170 (el) kWh/m2) og svømmehaller (403/164 (el) kWh/m2) er store energislugere p.g.a. kølingsbehov i ishallerne og opvarmningsbehov i svømmehallerne. Tallene er i et vist omfang retvisende i f.t. danske forhold, idet dog svenskerne anvender mere el til opvarmning, end vi gør i Danmark.
Læs mere på: ENERGISKE FACILITETER.
1. generation BOLIG+ bygges i Aalborg
Principdiagram for energineutrale løsninger
Situationsplan for det kommende BOLIG+ byggeri, Mellem Broerne
Facade mod sydøst med solceller i altanbrystningerne
[Juli 2010] REALEA og entreprenørfirmaet A. Enggaard A/S er gået sammen om at realisere projektet BOLIG+ langs havnefronten i Aalborg. BOLIG+ bliver Danmarks første aktivt energiproducerende, energineutrale etagebolig-byggeri og har samtidig fokus på sunde boliger, indeklima og livskvalitet.
BOLIG+ som vision opstod i forbindelse med EnergyCamp05 i 2005, da en række repræsentanter fra byggesektoren fik 36 timer til at løse opgaven: "Hvordan kan vi udvikle energirigtige boliger til verdens voksende befolkning?". Siden blev det til et stærkt samarbejde i byggesektoren, et koncept, et dogme-sæt for fremtidens byggeri, et sekretariat og en projektkonkurrence. Nu bliver visionen til konkret, bygget virkelighed.
"Vi går ind i dette projekt, fordi BOLIG+ projektet er en betydningsfuld isbryder for udviklingen af aktivt energiproducerende og energineutralt byggeri. Vi glæder os til at vise og efterprøve, at man kan få energihensyn og livskvalitet til at gå op i en højere enhed med en helt almindelig boligøkonomi", siger administrerende direktør i Realea, Peter Cederfeld.
En ekstra gevinst for miljøet
Når BOLIG+ kaldes energineutralt, er det i mere end traditionel forstand. Bygningen skal ikke blot selv producere den energi, der skal anvendes til at varme boligerne op, den skal også produceres al den elektricitet, som beboerne skal anvende til apparater, madlavning og belysning. BOLIG+ projektet vil således allerede nu mere end realisere EU kommissionens plan om, at alt nybyggeri skal være energineutralt i 2020.
"Danmark har i et stykke tid været langt fremme med energineutrale enfamiliehuse. Nu går vi kraftigt op i skala, og skal bygge det første aktivt energiproducerende og energineutrale etagehus, med mere end 70 lejligheder – endda indenfor en almindelig boligøkonomi. Det vil være en markant bedrift for os, og vil give et helt nyt perspektiv på sammenhængen mellem byggeri og miljøet fremover", siger Asger Enggaard fra A. Enggaard A/S.
Det nye etagebyggeri
Projektet, som nu opføres i Aalborg, er udviklet af TEAM+, der i oktober 2009 vandt BOLIG+ konkurrencen om Danmarks første energineutrale etageboligbyggeri. TEAM+ er et samarbejde mellem arkitektfirmaet Arkitema Architects, Esbensen Rådgivende Ingeniør A/S, ingeniørfirmaet Orbicon | Leif Hansen A/S, og komponentdesignfirmaet Faktor 3. Det opføres "Mellem Broerne" i Aalborg og bliver på 6 hhv. 10 etager. Det forventes klar til indflytning i slutningen af 2012.
Udviklingen af BOLIG+ projektet og afholdelse af BOLIG+ konkurrencen er gennemført med støtte fra Realdania, Elsparefonden, Energistyrelsen og BOLIG+ parterne.
"Det er både utroligt spændende, og også forløsende efter den lange proces, at BOLIG+ konceptet nu udmøntes i Aalborg", siger Kurt Emil Eriksen, formand for BOLIG+ samarbejdet. "Med Realea og A. Enggaard ligger projektet i hænderne på to kompetente bygherrer som forener ambition, vilje, erfaring og lokalkendskab på bedste vis, og vi ser meget frem til at følge processen fremover".
Bygherrer
Projektets bygherrer er ejendomsselskabet REALEA A/S og entreprenørfirmaet A. Enggaard A/S i Aalborg. Sidstnævnte har også har deltaget i udviklingen af projektkonkurrencen sammen med BOLIG+ samarbejdet.
Realea A/S er et ejendomsselskab for udvikling og bevaring. Realea er et helejet Realdaniaselskab. Læs mere på REALEA
For yderligere oplysninger kontakt:
Realea A/S, adm. direktør Peter Cederfeld, tlf: 70 11 06 06 / pc@re.dk
Realea A/S, projektleder Jørgen Søndermark, tlf: 29 69 52 65 / jso@re.dk
A. Enggaard A/S, Direktør Asger Enggaard, tlf: 98 38 18 88 / asger.e@enggaard.dk
Få mere at vide om BOLIG+ Samarbejdet og TEAM+ rådgivergruppen:
BOLIG+ Samarbejdets formand, Kurt Emil Eriksen / tlf: 23 20 01 41 www.boligplus.org
Arkitema Architects, projektleder Lars Kvist, tlf: 70 11 70 11 / 61 63 74 06 / lk@arkitema.dk Esbensen A/S, projektleder Simon Kamper, tlf: 86 19 24 00 / ska@esbensen.dk
Orbicon Leif Hansen A/S, projektchef Lars Nordenhof, tlf. 96 85 86 21
"Vi går ind i dette projekt, fordi BOLIG+ projektet er en betydningsfuld isbryder for udviklingen af aktivt energiproducerende og energineutralt byggeri. Vi glæder os til at vise og efterprøve, at man kan få energihensyn og livskvalitet til at gå op i en højere enhed med en helt almindelig boligøkonomi", siger administrerende direktør i Realea, Peter Cederfeld.
En ekstra gevinst for miljøet
Når BOLIG+ kaldes energineutralt, er det i mere end traditionel forstand. Bygningen skal ikke blot selv producere den energi, der skal anvendes til at varme boligerne op, den skal også produceres al den elektricitet, som beboerne skal anvende til apparater, madlavning og belysning. BOLIG+ projektet vil således allerede nu mere end realisere EU kommissionens plan om, at alt nybyggeri skal være energineutralt i 2020.
"Danmark har i et stykke tid været langt fremme med energineutrale enfamiliehuse. Nu går vi kraftigt op i skala, og skal bygge det første aktivt energiproducerende og energineutrale etagehus, med mere end 70 lejligheder – endda indenfor en almindelig boligøkonomi. Det vil være en markant bedrift for os, og vil give et helt nyt perspektiv på sammenhængen mellem byggeri og miljøet fremover", siger Asger Enggaard fra A. Enggaard A/S.
Det nye etagebyggeri
Projektet, som nu opføres i Aalborg, er udviklet af TEAM+, der i oktober 2009 vandt BOLIG+ konkurrencen om Danmarks første energineutrale etageboligbyggeri. TEAM+ er et samarbejde mellem arkitektfirmaet Arkitema Architects, Esbensen Rådgivende Ingeniør A/S, ingeniørfirmaet Orbicon | Leif Hansen A/S, og komponentdesignfirmaet Faktor 3. Det opføres "Mellem Broerne" i Aalborg og bliver på 6 hhv. 10 etager. Det forventes klar til indflytning i slutningen af 2012.
Udviklingen af BOLIG+ projektet og afholdelse af BOLIG+ konkurrencen er gennemført med støtte fra Realdania, Elsparefonden, Energistyrelsen og BOLIG+ parterne.
"Det er både utroligt spændende, og også forløsende efter den lange proces, at BOLIG+ konceptet nu udmøntes i Aalborg", siger Kurt Emil Eriksen, formand for BOLIG+ samarbejdet. "Med Realea og A. Enggaard ligger projektet i hænderne på to kompetente bygherrer som forener ambition, vilje, erfaring og lokalkendskab på bedste vis, og vi ser meget frem til at følge processen fremover".
Bygherrer
Projektets bygherrer er ejendomsselskabet REALEA A/S og entreprenørfirmaet A. Enggaard A/S i Aalborg. Sidstnævnte har også har deltaget i udviklingen af projektkonkurrencen sammen med BOLIG+ samarbejdet.
Realea A/S er et ejendomsselskab for udvikling og bevaring. Realea er et helejet Realdaniaselskab. Læs mere på REALEA
For yderligere oplysninger kontakt:
Realea A/S, adm. direktør Peter Cederfeld, tlf: 70 11 06 06 / pc@re.dk
Realea A/S, projektleder Jørgen Søndermark, tlf: 29 69 52 65 / jso@re.dk
A. Enggaard A/S, Direktør Asger Enggaard, tlf: 98 38 18 88 / asger.e@enggaard.dk
Få mere at vide om BOLIG+ Samarbejdet og TEAM+ rådgivergruppen:
BOLIG+ Samarbejdets formand, Kurt Emil Eriksen / tlf: 23 20 01 41 www.boligplus.org
Arkitema Architects, projektleder Lars Kvist, tlf: 70 11 70 11 / 61 63 74 06 / lk@arkitema.dk Esbensen A/S, projektleder Simon Kamper, tlf: 86 19 24 00 / ska@esbensen.dk
Orbicon Leif Hansen A/S, projektchef Lars Nordenhof, tlf. 96 85 86 21
Bygninger - Energi - Klima - Mod et nyt paradigme
Lavenergiløsninger i helhedsperspektiv.
(UBA, Dessau, 2005. Foto: Rob Marsh).
(UBA, Dessau, 2005. Foto: Rob Marsh).
Lette, translucente facader kan give arkitektoniske, produktionsmæssige og energimæssige fordele.
(Laban Dance Centre, Greenwich, 2003, foto: Rob Marsh)
(Laban Dance Centre, Greenwich, 2003, foto: Rob Marsh)
[2010] En artikel om publikationen ‘Bygninger – Energi - Klima’ blev i foråret 2010 bragt i tidsskriftet Nordisk Arkitekturforskning, som udsendte et temanummer, 1.2.2010, under titlen ‘Architecture, energy and Climate’. Læs resumé nedenfor eller download artiklen. Læs om tidsskriftet mm. på Nordisk Arkitekturforskning.
Resumé
Architecture can play an important role in reducing building energy consumption. However, society’s energy-related concerns change over time, and that means the framework within which building energy consumption is regulated also develops over time.
This has an effect on how low-energy paradigms are defined, and that in turn creates new challenges for the architectural profession.
This article therefore investigates the interplay between regulative frameworks and design paradigms for low-energy architecture in Denmark, with focus on housing:
• The first part provides an overview by looking at the changes in the housing stock’s energy consumption since the first oil crisis in the 1970’s, and by discussing the driving forces behind this transformation
• The second part examines the changes in the regulative framework used to limit new housing’s energy consumption since the 1970’s, together with the effect that these regulations have had on new housing’s total primary energy consumption.
• The third part describes the development of the traditional low-energy architectural paradigm in Denmark as a response to the changing regulative framework. This architectural paradigm is examined in relation to different regulative approaches focussing on reducing space heating demand and primary energy consumption in housing.
• The paper concludes by discussing how broader low-energy approaches, which integrate more energy related components in the design process, can be used to improve architectural and spatial quality, whilst also giving large reductions in buildings’ total primary energy consumption.
This article is based on experiences from architectural research and practice regarding
implementation of the European Union Energy Performance of Buildings Directive (EPBD) in Denmark. This was implemented in 2006 by introducing a radically different methodology for calculating building energy performance in the Danish Building Regulations. This energy performance calculation must be carried out using the Be06 software, developed by the Danish Building Research Institute. The Be06 software is widely used in the design process, for example in architectural competitions, and provides a common platform for energy analysis in the construction sector.
Architecture can play an important role in reducing building energy consumption. However, society’s energy-related concerns change over time, and that means the framework within which building energy consumption is regulated also develops over time.
This has an effect on how low-energy paradigms are defined, and that in turn creates new challenges for the architectural profession.
This article therefore investigates the interplay between regulative frameworks and design paradigms for low-energy architecture in Denmark, with focus on housing:
• The first part provides an overview by looking at the changes in the housing stock’s energy consumption since the first oil crisis in the 1970’s, and by discussing the driving forces behind this transformation
• The second part examines the changes in the regulative framework used to limit new housing’s energy consumption since the 1970’s, together with the effect that these regulations have had on new housing’s total primary energy consumption.
• The third part describes the development of the traditional low-energy architectural paradigm in Denmark as a response to the changing regulative framework. This architectural paradigm is examined in relation to different regulative approaches focussing on reducing space heating demand and primary energy consumption in housing.
• The paper concludes by discussing how broader low-energy approaches, which integrate more energy related components in the design process, can be used to improve architectural and spatial quality, whilst also giving large reductions in buildings’ total primary energy consumption.
This article is based on experiences from architectural research and practice regarding
implementation of the European Union Energy Performance of Buildings Directive (EPBD) in Denmark. This was implemented in 2006 by introducing a radically different methodology for calculating building energy performance in the Danish Building Regulations. This energy performance calculation must be carried out using the Be06 software, developed by the Danish Building Research Institute. The Be06 software is widely used in the design process, for example in architectural competitions, and provides a common platform for energy analysis in the construction sector.
Energiberegner for arkitekter
VGLCPH er projektleder på udviklingen af A+E:3D, som gennemføres i en integreret designproces sammen med SBi, Henning Larsen Architects, Interactive Lab Production, Esbensen Rådgivende Ingeniører og Akademisk Arkitektforening. (Illustration: Henning Larsen Architects).
[Mar 2010] VGLCPH skriver kontrakt med Dansk Energi om udvikling af A+E:3D, digitalt værktøj til at kunne foretage iterative, 3D-grafiske energiberegninger af arkitektoniske og geometriske løsninger tidligt i designfasen. Læs mere her: ELFORSK – projekter 2010.
Revy
Watercube (Beijing) er et af eksemplerne på bæredygtigt idrætsbyggeri i LOA-publikationen "Energiske faciliteter". Bygningen er beklædt med det bæredygtige materiale ETFE og er den p.t. største ETFE-beklædte bygning i verden, med mere end 100.000 m2 ETFE. ETFE bruges også i The Watercubes nabo, "Fuglereden".
2009 var et godt og meget travlt år for VGLCPH med bl.a. opgaver som projektleder i A+E og BOLIG+ (for Akademisk Arkitektforening), med efteruddannelse i bæredygtighed for CFMT, rådgivning for VKR, NNE, Hørsholm og Odense Kommune, publikation for LOA, samt udstillingen ARCHITECTURE 2.0 for Utzon Center i Aalborg.
Architecture 2.0
"Signalgivning er postmoderne naivitet!"
(Lone Wiggers, partner i C.F. Møller Arkitekter)
(Lone Wiggers, partner i C.F. Møller Arkitekter)
"Vi fungerer faktisk bedst under lidt stramme vilkår og jeg tror egentlig at det er en katalysator for designprocessen. at vi har et bæredygtigt lag indlagt." (Kim Risager, partner i Arkitema)
"I Urban Energy radikaliserede vi de her bæredygtighedsaspekter og lod dem tegne konceptet, lod dem tegne huset, og fik så et urbant koncept der fik by og bygning til at smelte sammen omkring bæredygtighed." (Lars Bendrup, partner, TRANSFORM)
"Jeg tror at en ting, arkitekter skal kunne, det er at være nogle gode kommunikatorer og kunne kommunikere sine idéer til et meget bredere publikum og ikke kun til sig selv. Det tror jeg er meget, meget vigtigt at vi bliver bedre til." (Dan Stubbergaard, stifter, COBE)
"Man skal lige passe på en ting: man skal passe på at man ikke kommer til at gøre sin arkitektur til en funktion af de nye parametre!.....der er ikke noget der bliver hurtigere forældet end forestillingen om fremtiden!" (Søren Nielsen, partner, Vandkunsten)
"Arkitektur er sexet, når man tænder på det og siger 'hold kæft det er spændende det her, på den lidt interessante måde', hvor man får lyst til at gå ind i den arkitektur og opleve den arkitektur. (Henrik Schmidt, partner, Lundgaard & Tranberg)
Udstillingen blev åbnet på den 3. december 2009. Direktør for Utzon Research Center, Adrian Carter, påpegede sammenhængen mellem Jørn Utzons arkitektursyn og nutidens bæredygtighedsapproach, og VGL introducerede udstillingens idé og sammensætning.
[3 DEC 2009] Udstillingen ARCHITECTURE 2.0 viste bæredygtig arkitektur af Arkitema, C.F. Møller, Lundgaard & Tranberg, COBE, Transform og Vandkunsten. Tjek ARCHITECTURE 2.0 og hør og se arkitekterne: AFSÆT, VITRUVIUS, FREMSYN og UDSYN.
Vibeke Grupe Larsen var kurator på udstillingen.
Vibeke Grupe Larsen var kurator på udstillingen.
Bæredygtighed i moderne betydning fandt vej ind i vores sprog i forbindelse med Gro Harlem Brundtlands definition af bæredygtig udvikling i Brundtlandrapporten (1987). Bæredygtig udvikling betyder, at man ikke skaffer sig kortsigtede fordele i nutiden på bekostning af kommende generationers muligheder. I den betydning er bæredygtighed et helhedsbegreb, der handler om samtidig miljømæssig, social og økonomisk bæredygtighed.
Miljømæssig bæredygtighed
De klimatiske betingelser I Danmark er udfordrende. Og i mange år har det danske bygningsreglement prioriteret områder som indeklima og energi, lige såvel som optimering af dagslyskvalitet. Siden 70’erne har der været stærk tradition for energibevidst byggeri, og at bygge ét hus I Danmark betyder i princippet at man bygger to – idet huse både har en indre og en ydre skal. Pr tradition er holdbare og traditionelle materialer indarbejdet i dansk byggeri – på nytænkende måder. Hertil kommer at der i Danmark er stærk tradition for at fokusere på bygningers indpasning I konteksten – I forhold til skala, klima, geografi, landskab og by.
Social bæredygtighed
I Danmark er begrebet bæredygtighed ikke knyttet til at få befolkningen til at ændre vaner. I stedet stræber danskerne efter at udvikle teknikker, der gør deres vaner bæredygtige, og tilpasser design til økonomisk og miljømæssig bæredygtig livsstil – målet er at skabe et attraktivt bymæssigt miljø i komfortable byer – med afsæt i det politiske system og den sociale etik er intentionen at sikre demokratiske og tilgængelige strukturer for alle.
Økonomisk bæredygtighed
Der har altid I Danmark været en indbygget opmærksomhed på ressourceforbrug I den danske bygningstradition – idet den danske arkitektoniske tradition er alt andet end ekstravagant. Evnen til at skabe arkitektur ud af eller snarere igennem begrænsede midler er typisk for danske arkitekter – at anvende de relativt få ressourcer, som er til stede, på en fornuftig men også artistisk helstøbt måde har altid være en præmis – enkelthed, robusthed og økonomisk sans står over ekstravagance, hvilket gør (økonomisk) bæredygtighed til et grundparameter i dansk arkitektur.
Desværre bliver begrebet bæredygtighed ofte brugt forkert til at betegne status quo eller mindre forbedringer på et enkelt af de tre områder. Dette kan betyde "greenwashing" af projekter, der ikke er bæredygtige på langt sigt.
Arkitektur og planlægning formgives ud af funktion og lokalitet, med de bindinger, som ligger heri – og heri er ressourcehensyn nu og i fremtiden et uomgængeligt parameter. Hensyntagen til klimatiske betingelser og reduktion af ressourceforbrug rummer i sig æstetiske muligheder, som i kombination med insisteren på kvalitet kan udløse spændende og fremtidsorienterede bygninger og planer.
Tjek ARCHITECTURE 2.0 og hør og se arkitekterne: AFSÆT, VITRUVIUS, FREMSYN og UDSYN
Miljømæssig bæredygtighed
De klimatiske betingelser I Danmark er udfordrende. Og i mange år har det danske bygningsreglement prioriteret områder som indeklima og energi, lige såvel som optimering af dagslyskvalitet. Siden 70’erne har der været stærk tradition for energibevidst byggeri, og at bygge ét hus I Danmark betyder i princippet at man bygger to – idet huse både har en indre og en ydre skal. Pr tradition er holdbare og traditionelle materialer indarbejdet i dansk byggeri – på nytænkende måder. Hertil kommer at der i Danmark er stærk tradition for at fokusere på bygningers indpasning I konteksten – I forhold til skala, klima, geografi, landskab og by.
Social bæredygtighed
I Danmark er begrebet bæredygtighed ikke knyttet til at få befolkningen til at ændre vaner. I stedet stræber danskerne efter at udvikle teknikker, der gør deres vaner bæredygtige, og tilpasser design til økonomisk og miljømæssig bæredygtig livsstil – målet er at skabe et attraktivt bymæssigt miljø i komfortable byer – med afsæt i det politiske system og den sociale etik er intentionen at sikre demokratiske og tilgængelige strukturer for alle.
Økonomisk bæredygtighed
Der har altid I Danmark været en indbygget opmærksomhed på ressourceforbrug I den danske bygningstradition – idet den danske arkitektoniske tradition er alt andet end ekstravagant. Evnen til at skabe arkitektur ud af eller snarere igennem begrænsede midler er typisk for danske arkitekter – at anvende de relativt få ressourcer, som er til stede, på en fornuftig men også artistisk helstøbt måde har altid være en præmis – enkelthed, robusthed og økonomisk sans står over ekstravagance, hvilket gør (økonomisk) bæredygtighed til et grundparameter i dansk arkitektur.
Desværre bliver begrebet bæredygtighed ofte brugt forkert til at betegne status quo eller mindre forbedringer på et enkelt af de tre områder. Dette kan betyde "greenwashing" af projekter, der ikke er bæredygtige på langt sigt.
Arkitektur og planlægning formgives ud af funktion og lokalitet, med de bindinger, som ligger heri – og heri er ressourcehensyn nu og i fremtiden et uomgængeligt parameter. Hensyntagen til klimatiske betingelser og reduktion af ressourceforbrug rummer i sig æstetiske muligheder, som i kombination med insisteren på kvalitet kan udløse spændende og fremtidsorienterede bygninger og planer.
Tjek ARCHITECTURE 2.0 og hør og se arkitekterne: AFSÆT, VITRUVIUS, FREMSYN og UDSYN
Energiske faciliteter
PTW Architects fra Australien vandt i 2003 en international arkitektkonkurrence om det Nationale Svømmecenter til OL, Water Cube, i Beijing 2008. Udover innovation på materialesiden har projektet et særligt fokus på vand som ressource – regnvand opsamles og anvendes, og vand fra bassiner mm. genanvendes. Projektet er en af de viste cases i "Energiske Faciliteter".
[1 DEC 2009] Vibeke Grupe Larsen har skrevet publikationen "Energiske faciliteter - bæredygtig idrætsarkitektur" for Lokale- og Anlægsfonden). Download publikationen her: ENERGISKE FACILITETER, eller bestil den i bogform hos LOA (60 dkk).
BÆREDYGTIGHED SOM PARAMETER I BYPLANLÆGNING
Træk i vores samtid, som disse, antyder dét paradigmeskift, som er pågår pt. På fire fronter, der alle har betydning for karakter og kvalitet af bæredygtigt byggeri, befinder vi os lige nu i en stærkt foranderlig tid i det globaliserede videnssamfund, som omgiver os, som afløser for industrialismen - og det forudsætter omstilling og nytænkning i f.t. byer og bygningers beskaffenhed, performance, funktioner og æstetik:
- ENERGIBEGREBET er bredere og i langt højere grad multidisciplinært end før.
- BRUGERBILLEDET er er mere nuanceret, og forventningerne til fleksibilitet er højere.
- ARKITEKTURBEGREBET er under forandring
- BÆREDYGTIG FORMGIVNING stiller nye krav til samarbejdsmetoder, som skal være langt mere integrerede i fremtiden.
PLANLÆGNING
Byer og bygninger er forbundet som komplekse interaktive systemer, og denne forbundethed skal være i et hensigtsmæssigt og symbiotisk i forhold til det naturgrundlag, som vi har at gøre godt med, for at undgå det overforbrug, der fører til for stor CO2-udledning. Derfor handler bæredygtig formgivning om ressourceeffektivitet gennem optimering i vores overvejelser om formgivning, herunder at indarbejde anvendelse af fornyelige ressourcer i videst muligt omfang og at integrere ressourceeffektive teknologier i bygningens udtryk, funktion og form.
Mere end 50% af verdens befolkning bor i byer og bymæssig bebyggelse, og byerne er miljø- og ressourceproblematiske. Funktionsopdeling i byerne og mellem byerne har fået transportbehovet til at stige, og støj, luft- og jordforurening præger hverdagen mange steder. Transporten og de mange andre aktiviteter medfører stort energiforbrug, og energi- og ressourceforbrug fører til CO2-udledning.
Dermed har byerne og deres aktiviteter en stor andel af grundlaget klimaforandringer. F.eks. er oversvømmede kældre og overbelastede kloakker er åbenlyse resultater af klimaforandringerne i kombination med de store befæstede arealer på veje, pladser og udearealer, der forhindrer regnvandet i at sive ned i jorden.
Omvendt er byer imidlertid også hensigtsmæssige, set med miljøbriller, idet mennesker bor tæt i fælles bebyggelser og med velplanlagte, korte transportveje, hvilket er bedre end at mennesker bosætter sig i hver sin uafhængige bolig på landet, hvor det kræver forholdsmæssigt flere ressourcer at fragte mennesker og ting.
Så byerne rummer både kilden til og løsningen på klimaudfordringen. Bæredygtig byudvikling er derfor en af vores væsentligste udfordringer m.h.p. bæredygtig fremtid. Byudviklingen og byggeriet skal sigte mod en vifte af løsninger, der tilsammen skaber den moderne, bæredygtige by, og fortætning er en vigtig strategi heri.
I Danmark har vi rundt regnet 300 byer med mere end 2.000 indbyggere. Udgangspunkterne for at tage udfordringerne om bæredygtig udvikling op er ikke ens fra by til by. Byernes størrelse, beliggenhed og muligheder er forskellige. Ligeledes er planlægningstraditioner og holdninger forskellige. Løsningerne skal passe til de lokale forhold.
Den store udfordring heri, m.h.p. såvel social som miljømæssig bæredygtighed, er at bygge med høj tæthed og alligevel sikre, at byer er grønne, blå og sunde. Det gælder såvel ved planlægningen af byerne og byens huse, som de tekniske løsninger omkring transport, vand, energi og affald.
Så den overordnede byplan er den vigtigste forudsætning for bæredygtig udvikling – og heri indgår bygningerne, som afhængigt af typologi og tilgang er dele af en samlet strategi, som ideelt set baseres på såvel social, økonomisk som miljømæssig bæredygtighed.
RESSOURCEFORBRUG KNYTTET TIL BYGGERI
Bygge- og anlægsprojekter, såvel ny- som ombygning, kræver meget store mængder af de miljømæssige ressourcer, i f.t. hvad vi i dag har til rådighed på jorden. Dertil kommer, at drift af bygninger tegner sig for 42% af vores samlede energiforbrug. Oveni skal lægges det energiforbrug, der følger af bygningernes placering – transport (en sektor som hvis energiforbrug er stigende), infrastruktur, servicefaciliteter, institutioner osv.
Det betyder kort sagt, at byggeri, der ikke fra starten er gennemtænkt og projekteret med henblik på at undgå unødvendige miljøpåvirkninger, vil komme til at belaste miljøet meget, samt at et dårligt placeret bygge- og anlægsprojekt kommer til at udløse unødvendigt stort energiforbrug.
På den baggrund bør nutidens og fremtidens byggeri anskues både på planniveau og bygningsniveau, når der skal tænkes bæredygtigt, hvilket giver anledning til for en stund at kaste et blik på byggeriets placering i den overordnede kontekst.
CO2- udledning er især knyttet til energiforbrug – og reduktion af energiforbrug er et af mange aspekter af bæredygtig udvikling. Denne reduktion har afgørende betydning for, om det vil lykkes at nedbringe det danske udslip af CO2-. Energirigtigt byggeri – og især renovering af ældre bygninger – er nogle af de områder, hvor man kan opnå størst varig reduktion af energiforbruget og CO2--udledning hvert eneste år i bygningens levetid.
BÆREDYGTIG ARKITEKTUR
Energi- og ressourceforbrug kan have mange forskellige former, alt efter hvor i verden man befinder sig, og klimaforandringerne har meget forskellige konsekvenser over hele kloden, så tilegnelsen og effektueringen af en mangefacetteret arbejdsmetode og et holistisk grundsyn i form af overordnet bæredygtig formgivning af byer og bygninger er et vigtigt redskab til at imødekomme klimaforandringernes negative konsekvenser på den lange bane og i den store skala – ikke mindst nu.
God arkitektonisk kvalitet kendetegnes ved, at der er arbejdet meget bevidst med en række kvalitative aspekter i udformningen, som er defineret i Akademisk Arkitektforenings miljøpolitik:
• Arkitektoniske løsninger skal bidrage positivt til vore fysiske omgivelser
• Formsproget skal repræsentere sin egen tid og holde over for eftertiden
• Løsninger skal være fleksible
• Konstruktioner skal optimeres
• Rumligheder skal fungere i såvel fysisk, social som æstetisk henseende
• Byggematerialer bør være sunde, med passende levetid samt gode muligheder for vedligeholdelse og smuk patinering
• Byggeri skal relatere sig kvalitativt til stedets muligheder, materialer og klimatiske betingelser
Når så forskellige aspekter som æstetik, funktion, teknik og materialer går op i en syntese, hvor ingen af aspekterne kan fjernes, uden at det arkitektoniske udtryk svækkes eller forringes, er der tale om god kvalitet.
Når der lægges en indsats for at skabe arkitektur ud fra helhedsvurderinger af form, funktion og kontekst og med fokus på minimeret brug af ikke-fornyelige ressourcer under produktion, drift, vedligeholdelse og eventuel bortskaffelse, er disse grundlæggende aspekter tillige kendetegnende for bæredygtig arkitektur. Når det så drejer sig om at optimere byggeri energi- og miljømæssigt og samtidig generere arkitektonisk kvalitet, er det væsentligt, at programmering, skitsering og projektering foregår i dialog på tværs af fagområder i en ’integreret designproces’ mellem rådgiverne.
Med afsæt i en sådan tænkemåde skaber et kolossalt potentiale for nyskabelse i den arkitektoniske formgivning - nye måder at fortolke kendte materialer - at sammentænke det materialebesparende med konstruktioner, der giver en arkitektonisk oplevelse – at minimere og forfine, søge styrke gennem form, optimere dagslys og akustik, sikre gode termiske forhold – at anvende lokale, naturlige, nedbrydelige eller genanvendelige materialer med særlig stoflighed. Så bæredygtig formgivning omfatter omsorg for sunde bygninger og materialer, økologisk og socialt følsomt forbrug af land, og æstetisk følsomhed der inspirerer og forædler disse motiver.
Kan vi forfølge bæredygtig formgivning som sådan, kan vi reducere ikke blot det totale C02-aftryk markant, men også uhensigtsmæssig, samlet menneskelig påvirkning på det omgivende miljø - samtidig med at livskvalitet og velfærd forbedres.
DANSK ARKITEKTUR
Dansk arkitektur er kendt for, ude i den store verden, at være bæredygtig i sig selv, p.g.a. den sociale og demokratiske tradition, som kendetegner vores gode boligplaner og bebyggelsesplaner og vores overordnet set sunde og materialeøkonomiske bygninger. Danmark har dertil et godt ry for at være på forkant med energibesparelser og anvendelsen af vedvarende energi, aspekter omkring energi, der er integrerede i vores lovgivning og dermed har alment fokus i vores byggetradition.
Blandt den etablerede flok af danske arkitekter kan der på den baggrund spores en vis selvtilfredshed omkring egne kompetencer, som går ud på, at bæredygtighed er implicit i bygninger af god arkitektonisk kvalitet i klassisk forstand. Ikke blot store dele af arkitektstanden ser det sådan – også mange andre aktører i byggeriet er tilbøjelige til at gå ud fra, at det er bedst og mest bæredygtigt at gøre, som vi plejer, fordi vi mener, at vi kan rose os af, at vi er hestehoveder foran vores omverden.
Det er imidlertid en sandhed med modifikationer – for klimaudfordringerne stiller udfordringer op for os, der kalder på nye paradigmer og nye måder at tænke bæredygtigt på, for at begrebet ’bæredygtighed’ ikke blot forbliver retorisk legitimering eller "greenwashing", om man vil.
Derfor må arkitekter udfordre egen teknologiforskrækkelse og generere målbare vurderinger i en teknisk videnskabelig forståelsesramme, samt tilegne sig basal teknologisk knowhow og ny viden for at kunne sparre kvalificeret med ingeniører. Samtidig skal ingeniører være indstillet på at indgå i dialog om optimering af form og volumen af bygninger på et tidligt tidspunkt i designprocessen og ikke, som det ofte ses i dag, vente med at agere, til arkitekten har taget alle formmæssigt vigtige valg.
Det gør det nødvendigt at tænke i nye baner for at åbne for den nytænkning og innovation, der skal stå for eftertiden som vor tids bæredygtige arkitektur. De nødvendige energier hertil florerer især blandt de yngre kræfter i byggebranchen, såvel som i andre brancher. En åben holdning til at se på bæredygtige hensyn som "kreative benspænd" frem for nedbrydende barrierer tegner vejen for den gode sammenhæng mellem hovedgreb, detalje, materiale og kontekst.
PERSPEKTIV
Den nu afdøde, kendte danske arkitekt, Boje Lundgaard, sagde tilbage i 1980’erne, at miljørigtigt byggeri bliver ikke sexet, før der er penge i det – uanset at Boje Lundgaard selv som en utrættelig fighter for den arkitektoniske kvalitet arbejdede langt forud for sin tid med implementering af bæredygtige tiltag som integrerede aspekter af den arkitektoniske formgivning, f.eks. i projektet til det kongelige skuespilhus og flere boligbebyggelser og uddannelsesbyggerier.
Han havde fat i den lange ende – for dét, som vi kan konstatere nu, er at bæredygtighed er blevet sexet – og at bæredygtighed er kommet for at blive – ikke bare herhjemme – men i hele verden, al den stund at verden opfordres til at "go Glocal" og tænke ud af box’en i f.t. at sikre fremtidens verdensborgere.
Det vil forhåbentlig afstedkomme, at barrierer for bæredygtigt byggeri langsomt vil blive overvundet. Og at de potentialer, som ligger i bæredygtig formgivning og energiske faciliteter, kommer til udtryk.
FREMTIDENS ARKITEKTUR ER GRØN!
….hed det på Louisiana i 2009 og vores blik blev rettet imod en række projekter på by- og bygningsniveau verden over, der sætter fokus på at imødekomme klimaudfordringen ved at præsentere vitale og energiske arkitekters livtag med den aktuelle situation og gøre os opmærksomme på, at forståelsen af arkitektur som sådan skal udvides til at "…være at forstå som en organisme med en levetid og et stofskifte, hvis materiale udskiftes løbende, nedbrydes og genopstår som nyt og bedre stof. Morgendagens skyskrabere har måske mosbelagte facader, der hjælper til at rense byluften, integrerede solfangere, træer og buske, der producerer energi og skaber mikroklimaer og biodiversitet til gavn for dyr og fugle, og farver, der skifter med årstiderne".
Byggebranchens grænser flyttes for tiden og hele tiden, ikke mindst hvad angår elementerne arkitekturæstetik og teknologi. Dette flow åbner for værker, der integrerer de to aspekter og samtidig er stærke udsagn om regionale afsæt for differentieret arkitektur, hvor miljømæssige tiltag er så integrerede, at de ikke kan undværes som en del af den arkitektoniske form.
Certificering
Certificeringssystemer m.h.p. dokumentation af bygningers bæredygtighed er ved at blive rullet ud over byggeriet på verdensplan, og vi vil stå os dårligt ved ikke at have opmærksomhed på, når vi projekterer i Danmark. I Danmark kan bygninger p.t. svanemærkes (dvs. at en bygning skal leve op til et sæt målbare kriterier). I USA kan en bygning LEED-certificeres på forskellige niveauer, og der findes også en række europæiske mærkningsordninger, f.eks. BREEAM, som er udbredt i UK. Det kan dertil overvejes, om de produkter, vi producerer, enten kan vende tilbage til naturen eller fuldstændig genskabes som nye produkter, som det anskues i Cradle to Cradle – en filosofi, som i korte træk går ud på at designe vores levevis og moderne forbrugsgoder på en sådan måde, at vores affald bliver næringsstoffer for fremtidige generationer af produkter, råmaterialer og sunde levende organismer. Det drejer sig om at skabe produkter, bygningskomponenter, bygninger, bydele og byer som aktivt bidrager til livscyklussen, samt forsyner fremtidige generationer med et produktionsgrundlag og sunde, levende systemer. Tilhængere af Cradle to Cradle mener, at denne tankegang rummer kimen til ikke mindre end en ny industriel revolution.
Så internationalt kridtes banen op med eksempler på vidtrækkende virkemidler, der er af så stor betydning for det arkitektoniske formsprog, at de ikke kan undværes, og som kan danne inspiration for udfordring af konventionerne i Danmark og nå måske endnu et spadestik dybere end de projekter, som vi allerede har på tegnebrættet herhjemme i øjeblikket.
Tendenserne ses allerede i det digitale byggeri, hvor computeren som fælles arbejdsplatform tillader alle parter adgang til at arbejde i de samme filer og integrere oplysninger lagvis i de samme strukturer. Den dag ressourceproblematikkerne qua blokke og modeller med integrerede energi- og miljøoplysninger indgår i dette kredsløb, og rådgiverne løbende gennem projekteringsprocesserne kan fremkalde energi- og miljøprofiler på komponenter og bygninger og formgive derefter, i f.t. geografisk og klimatisk kontekst, da bliver energi- og miljøforhold for alvor til inspirerende formgeneratorer og ikke til ‘nødvendige onder’.
Også i f.t tid som en ressource kan arbejdsprocesser, der i højere og højere grad er integrerede, betyde større udbytte. Der er dog ingen tvivl om, at væsentlige kulturelle barrierer og konventionelle metoder skal retænkes, før vi når så vidt – og heri ligger en meget stor kommunikationsopgave, al den stund at majoriteten af byggeriets rådgivere stadig tænker relativt traditionelt i form af faste overbevisninger om, hvem der, jvfr. de kendte fagligheder, “gør tingene bedst".
På den måde står byggeriet altså midt i et paradigmeskifte i f.t. arkitekturbegrebet, der er tilsvarende stort, som da modernisterne kastede hele begrebsapparatet op i luften tilbage i 20-30-40’erne og lod det lande på en ny made – denne gang handler det om samarbejdsformerne og de potentialer, der ligger i at tage en regional tilgang til byggesagen, dvs. tage direkte udgangspunkt i de klimatiske betingelser, der, grebet an på ret vis, giver muligheder for individuel og unik arkitektur.
Det aktuelle paradigmeskift giver anledning til stor debat i fagkredse – det gjorde det også i 20-30-40’erne. Det spørgsmål, der presser sig på, for hvor hurtigt vi får cementeret, at kampen for at reducere drivhusgasserne er dybt nødvendig , lyder imidlertid – hvor skal vi hen? Er det "sustainably less bad performance" for bygningsmassen, der er målet - eller er det "sustainably good performance", der er målet? Det spørgsmål stilles over alt…Svaret afhænger af om klimaproblematikkerne fortsat trækkes i langdrag.
Men uanset hvad, ligger der en nøgle til et nyt arkitektonisk formsprog i bæredygtig helhedstænkning, og dette formsprog kan blive vor tids vidnesbyrd om et videnssamfund med adgang til begrænsede naturressourcer – men med uendelige mængder af teknologiske muligheder.
Træk i vores samtid, som disse, antyder dét paradigmeskift, som er pågår pt. På fire fronter, der alle har betydning for karakter og kvalitet af bæredygtigt byggeri, befinder vi os lige nu i en stærkt foranderlig tid i det globaliserede videnssamfund, som omgiver os, som afløser for industrialismen - og det forudsætter omstilling og nytænkning i f.t. byer og bygningers beskaffenhed, performance, funktioner og æstetik:
- ENERGIBEGREBET er bredere og i langt højere grad multidisciplinært end før.
- BRUGERBILLEDET er er mere nuanceret, og forventningerne til fleksibilitet er højere.
- ARKITEKTURBEGREBET er under forandring
- BÆREDYGTIG FORMGIVNING stiller nye krav til samarbejdsmetoder, som skal være langt mere integrerede i fremtiden.
PLANLÆGNING
Byer og bygninger er forbundet som komplekse interaktive systemer, og denne forbundethed skal være i et hensigtsmæssigt og symbiotisk i forhold til det naturgrundlag, som vi har at gøre godt med, for at undgå det overforbrug, der fører til for stor CO2-udledning. Derfor handler bæredygtig formgivning om ressourceeffektivitet gennem optimering i vores overvejelser om formgivning, herunder at indarbejde anvendelse af fornyelige ressourcer i videst muligt omfang og at integrere ressourceeffektive teknologier i bygningens udtryk, funktion og form.
Mere end 50% af verdens befolkning bor i byer og bymæssig bebyggelse, og byerne er miljø- og ressourceproblematiske. Funktionsopdeling i byerne og mellem byerne har fået transportbehovet til at stige, og støj, luft- og jordforurening præger hverdagen mange steder. Transporten og de mange andre aktiviteter medfører stort energiforbrug, og energi- og ressourceforbrug fører til CO2-udledning.
Dermed har byerne og deres aktiviteter en stor andel af grundlaget klimaforandringer. F.eks. er oversvømmede kældre og overbelastede kloakker er åbenlyse resultater af klimaforandringerne i kombination med de store befæstede arealer på veje, pladser og udearealer, der forhindrer regnvandet i at sive ned i jorden.
Omvendt er byer imidlertid også hensigtsmæssige, set med miljøbriller, idet mennesker bor tæt i fælles bebyggelser og med velplanlagte, korte transportveje, hvilket er bedre end at mennesker bosætter sig i hver sin uafhængige bolig på landet, hvor det kræver forholdsmæssigt flere ressourcer at fragte mennesker og ting.
Så byerne rummer både kilden til og løsningen på klimaudfordringen. Bæredygtig byudvikling er derfor en af vores væsentligste udfordringer m.h.p. bæredygtig fremtid. Byudviklingen og byggeriet skal sigte mod en vifte af løsninger, der tilsammen skaber den moderne, bæredygtige by, og fortætning er en vigtig strategi heri.
I Danmark har vi rundt regnet 300 byer med mere end 2.000 indbyggere. Udgangspunkterne for at tage udfordringerne om bæredygtig udvikling op er ikke ens fra by til by. Byernes størrelse, beliggenhed og muligheder er forskellige. Ligeledes er planlægningstraditioner og holdninger forskellige. Løsningerne skal passe til de lokale forhold.
Den store udfordring heri, m.h.p. såvel social som miljømæssig bæredygtighed, er at bygge med høj tæthed og alligevel sikre, at byer er grønne, blå og sunde. Det gælder såvel ved planlægningen af byerne og byens huse, som de tekniske løsninger omkring transport, vand, energi og affald.
Så den overordnede byplan er den vigtigste forudsætning for bæredygtig udvikling – og heri indgår bygningerne, som afhængigt af typologi og tilgang er dele af en samlet strategi, som ideelt set baseres på såvel social, økonomisk som miljømæssig bæredygtighed.
RESSOURCEFORBRUG KNYTTET TIL BYGGERI
Bygge- og anlægsprojekter, såvel ny- som ombygning, kræver meget store mængder af de miljømæssige ressourcer, i f.t. hvad vi i dag har til rådighed på jorden. Dertil kommer, at drift af bygninger tegner sig for 42% af vores samlede energiforbrug. Oveni skal lægges det energiforbrug, der følger af bygningernes placering – transport (en sektor som hvis energiforbrug er stigende), infrastruktur, servicefaciliteter, institutioner osv.
Det betyder kort sagt, at byggeri, der ikke fra starten er gennemtænkt og projekteret med henblik på at undgå unødvendige miljøpåvirkninger, vil komme til at belaste miljøet meget, samt at et dårligt placeret bygge- og anlægsprojekt kommer til at udløse unødvendigt stort energiforbrug.
På den baggrund bør nutidens og fremtidens byggeri anskues både på planniveau og bygningsniveau, når der skal tænkes bæredygtigt, hvilket giver anledning til for en stund at kaste et blik på byggeriets placering i den overordnede kontekst.
CO2- udledning er især knyttet til energiforbrug – og reduktion af energiforbrug er et af mange aspekter af bæredygtig udvikling. Denne reduktion har afgørende betydning for, om det vil lykkes at nedbringe det danske udslip af CO2-. Energirigtigt byggeri – og især renovering af ældre bygninger – er nogle af de områder, hvor man kan opnå størst varig reduktion af energiforbruget og CO2--udledning hvert eneste år i bygningens levetid.
BÆREDYGTIG ARKITEKTUR
Energi- og ressourceforbrug kan have mange forskellige former, alt efter hvor i verden man befinder sig, og klimaforandringerne har meget forskellige konsekvenser over hele kloden, så tilegnelsen og effektueringen af en mangefacetteret arbejdsmetode og et holistisk grundsyn i form af overordnet bæredygtig formgivning af byer og bygninger er et vigtigt redskab til at imødekomme klimaforandringernes negative konsekvenser på den lange bane og i den store skala – ikke mindst nu.
God arkitektonisk kvalitet kendetegnes ved, at der er arbejdet meget bevidst med en række kvalitative aspekter i udformningen, som er defineret i Akademisk Arkitektforenings miljøpolitik:
• Arkitektoniske løsninger skal bidrage positivt til vore fysiske omgivelser
• Formsproget skal repræsentere sin egen tid og holde over for eftertiden
• Løsninger skal være fleksible
• Konstruktioner skal optimeres
• Rumligheder skal fungere i såvel fysisk, social som æstetisk henseende
• Byggematerialer bør være sunde, med passende levetid samt gode muligheder for vedligeholdelse og smuk patinering
• Byggeri skal relatere sig kvalitativt til stedets muligheder, materialer og klimatiske betingelser
Når så forskellige aspekter som æstetik, funktion, teknik og materialer går op i en syntese, hvor ingen af aspekterne kan fjernes, uden at det arkitektoniske udtryk svækkes eller forringes, er der tale om god kvalitet.
Når der lægges en indsats for at skabe arkitektur ud fra helhedsvurderinger af form, funktion og kontekst og med fokus på minimeret brug af ikke-fornyelige ressourcer under produktion, drift, vedligeholdelse og eventuel bortskaffelse, er disse grundlæggende aspekter tillige kendetegnende for bæredygtig arkitektur. Når det så drejer sig om at optimere byggeri energi- og miljømæssigt og samtidig generere arkitektonisk kvalitet, er det væsentligt, at programmering, skitsering og projektering foregår i dialog på tværs af fagområder i en ’integreret designproces’ mellem rådgiverne.
Med afsæt i en sådan tænkemåde skaber et kolossalt potentiale for nyskabelse i den arkitektoniske formgivning - nye måder at fortolke kendte materialer - at sammentænke det materialebesparende med konstruktioner, der giver en arkitektonisk oplevelse – at minimere og forfine, søge styrke gennem form, optimere dagslys og akustik, sikre gode termiske forhold – at anvende lokale, naturlige, nedbrydelige eller genanvendelige materialer med særlig stoflighed. Så bæredygtig formgivning omfatter omsorg for sunde bygninger og materialer, økologisk og socialt følsomt forbrug af land, og æstetisk følsomhed der inspirerer og forædler disse motiver.
Kan vi forfølge bæredygtig formgivning som sådan, kan vi reducere ikke blot det totale C02-aftryk markant, men også uhensigtsmæssig, samlet menneskelig påvirkning på det omgivende miljø - samtidig med at livskvalitet og velfærd forbedres.
DANSK ARKITEKTUR
Dansk arkitektur er kendt for, ude i den store verden, at være bæredygtig i sig selv, p.g.a. den sociale og demokratiske tradition, som kendetegner vores gode boligplaner og bebyggelsesplaner og vores overordnet set sunde og materialeøkonomiske bygninger. Danmark har dertil et godt ry for at være på forkant med energibesparelser og anvendelsen af vedvarende energi, aspekter omkring energi, der er integrerede i vores lovgivning og dermed har alment fokus i vores byggetradition.
Blandt den etablerede flok af danske arkitekter kan der på den baggrund spores en vis selvtilfredshed omkring egne kompetencer, som går ud på, at bæredygtighed er implicit i bygninger af god arkitektonisk kvalitet i klassisk forstand. Ikke blot store dele af arkitektstanden ser det sådan – også mange andre aktører i byggeriet er tilbøjelige til at gå ud fra, at det er bedst og mest bæredygtigt at gøre, som vi plejer, fordi vi mener, at vi kan rose os af, at vi er hestehoveder foran vores omverden.
Det er imidlertid en sandhed med modifikationer – for klimaudfordringerne stiller udfordringer op for os, der kalder på nye paradigmer og nye måder at tænke bæredygtigt på, for at begrebet ’bæredygtighed’ ikke blot forbliver retorisk legitimering eller "greenwashing", om man vil.
Derfor må arkitekter udfordre egen teknologiforskrækkelse og generere målbare vurderinger i en teknisk videnskabelig forståelsesramme, samt tilegne sig basal teknologisk knowhow og ny viden for at kunne sparre kvalificeret med ingeniører. Samtidig skal ingeniører være indstillet på at indgå i dialog om optimering af form og volumen af bygninger på et tidligt tidspunkt i designprocessen og ikke, som det ofte ses i dag, vente med at agere, til arkitekten har taget alle formmæssigt vigtige valg.
Det gør det nødvendigt at tænke i nye baner for at åbne for den nytænkning og innovation, der skal stå for eftertiden som vor tids bæredygtige arkitektur. De nødvendige energier hertil florerer især blandt de yngre kræfter i byggebranchen, såvel som i andre brancher. En åben holdning til at se på bæredygtige hensyn som "kreative benspænd" frem for nedbrydende barrierer tegner vejen for den gode sammenhæng mellem hovedgreb, detalje, materiale og kontekst.
PERSPEKTIV
Den nu afdøde, kendte danske arkitekt, Boje Lundgaard, sagde tilbage i 1980’erne, at miljørigtigt byggeri bliver ikke sexet, før der er penge i det – uanset at Boje Lundgaard selv som en utrættelig fighter for den arkitektoniske kvalitet arbejdede langt forud for sin tid med implementering af bæredygtige tiltag som integrerede aspekter af den arkitektoniske formgivning, f.eks. i projektet til det kongelige skuespilhus og flere boligbebyggelser og uddannelsesbyggerier.
Han havde fat i den lange ende – for dét, som vi kan konstatere nu, er at bæredygtighed er blevet sexet – og at bæredygtighed er kommet for at blive – ikke bare herhjemme – men i hele verden, al den stund at verden opfordres til at "go Glocal" og tænke ud af box’en i f.t. at sikre fremtidens verdensborgere.
Det vil forhåbentlig afstedkomme, at barrierer for bæredygtigt byggeri langsomt vil blive overvundet. Og at de potentialer, som ligger i bæredygtig formgivning og energiske faciliteter, kommer til udtryk.
FREMTIDENS ARKITEKTUR ER GRØN!
….hed det på Louisiana i 2009 og vores blik blev rettet imod en række projekter på by- og bygningsniveau verden over, der sætter fokus på at imødekomme klimaudfordringen ved at præsentere vitale og energiske arkitekters livtag med den aktuelle situation og gøre os opmærksomme på, at forståelsen af arkitektur som sådan skal udvides til at "…være at forstå som en organisme med en levetid og et stofskifte, hvis materiale udskiftes løbende, nedbrydes og genopstår som nyt og bedre stof. Morgendagens skyskrabere har måske mosbelagte facader, der hjælper til at rense byluften, integrerede solfangere, træer og buske, der producerer energi og skaber mikroklimaer og biodiversitet til gavn for dyr og fugle, og farver, der skifter med årstiderne".
Byggebranchens grænser flyttes for tiden og hele tiden, ikke mindst hvad angår elementerne arkitekturæstetik og teknologi. Dette flow åbner for værker, der integrerer de to aspekter og samtidig er stærke udsagn om regionale afsæt for differentieret arkitektur, hvor miljømæssige tiltag er så integrerede, at de ikke kan undværes som en del af den arkitektoniske form.
Certificering
Certificeringssystemer m.h.p. dokumentation af bygningers bæredygtighed er ved at blive rullet ud over byggeriet på verdensplan, og vi vil stå os dårligt ved ikke at have opmærksomhed på, når vi projekterer i Danmark. I Danmark kan bygninger p.t. svanemærkes (dvs. at en bygning skal leve op til et sæt målbare kriterier). I USA kan en bygning LEED-certificeres på forskellige niveauer, og der findes også en række europæiske mærkningsordninger, f.eks. BREEAM, som er udbredt i UK. Det kan dertil overvejes, om de produkter, vi producerer, enten kan vende tilbage til naturen eller fuldstændig genskabes som nye produkter, som det anskues i Cradle to Cradle – en filosofi, som i korte træk går ud på at designe vores levevis og moderne forbrugsgoder på en sådan måde, at vores affald bliver næringsstoffer for fremtidige generationer af produkter, råmaterialer og sunde levende organismer. Det drejer sig om at skabe produkter, bygningskomponenter, bygninger, bydele og byer som aktivt bidrager til livscyklussen, samt forsyner fremtidige generationer med et produktionsgrundlag og sunde, levende systemer. Tilhængere af Cradle to Cradle mener, at denne tankegang rummer kimen til ikke mindre end en ny industriel revolution.
Så internationalt kridtes banen op med eksempler på vidtrækkende virkemidler, der er af så stor betydning for det arkitektoniske formsprog, at de ikke kan undværes, og som kan danne inspiration for udfordring af konventionerne i Danmark og nå måske endnu et spadestik dybere end de projekter, som vi allerede har på tegnebrættet herhjemme i øjeblikket.
Tendenserne ses allerede i det digitale byggeri, hvor computeren som fælles arbejdsplatform tillader alle parter adgang til at arbejde i de samme filer og integrere oplysninger lagvis i de samme strukturer. Den dag ressourceproblematikkerne qua blokke og modeller med integrerede energi- og miljøoplysninger indgår i dette kredsløb, og rådgiverne løbende gennem projekteringsprocesserne kan fremkalde energi- og miljøprofiler på komponenter og bygninger og formgive derefter, i f.t. geografisk og klimatisk kontekst, da bliver energi- og miljøforhold for alvor til inspirerende formgeneratorer og ikke til ‘nødvendige onder’.
Også i f.t tid som en ressource kan arbejdsprocesser, der i højere og højere grad er integrerede, betyde større udbytte. Der er dog ingen tvivl om, at væsentlige kulturelle barrierer og konventionelle metoder skal retænkes, før vi når så vidt – og heri ligger en meget stor kommunikationsopgave, al den stund at majoriteten af byggeriets rådgivere stadig tænker relativt traditionelt i form af faste overbevisninger om, hvem der, jvfr. de kendte fagligheder, “gør tingene bedst".
På den måde står byggeriet altså midt i et paradigmeskifte i f.t. arkitekturbegrebet, der er tilsvarende stort, som da modernisterne kastede hele begrebsapparatet op i luften tilbage i 20-30-40’erne og lod det lande på en ny made – denne gang handler det om samarbejdsformerne og de potentialer, der ligger i at tage en regional tilgang til byggesagen, dvs. tage direkte udgangspunkt i de klimatiske betingelser, der, grebet an på ret vis, giver muligheder for individuel og unik arkitektur.
Det aktuelle paradigmeskift giver anledning til stor debat i fagkredse – det gjorde det også i 20-30-40’erne. Det spørgsmål, der presser sig på, for hvor hurtigt vi får cementeret, at kampen for at reducere drivhusgasserne er dybt nødvendig , lyder imidlertid – hvor skal vi hen? Er det "sustainably less bad performance" for bygningsmassen, der er målet - eller er det "sustainably good performance", der er målet? Det spørgsmål stilles over alt…Svaret afhænger af om klimaproblematikkerne fortsat trækkes i langdrag.
Men uanset hvad, ligger der en nøgle til et nyt arkitektonisk formsprog i bæredygtig helhedstænkning, og dette formsprog kan blive vor tids vidnesbyrd om et videnssamfund med adgang til begrænsede naturressourcer – men med uendelige mængder af teknologiske muligheder.
Solhuset
Team Hellerup Byg er udpeget som vinder, og består af Hellerup Byg, Christensen & Co og Rambøll.
Teamet tager fornemt afsæt i bygningens iboende passive kvaliteter som det første skridt i retning af at sikre energineutralitet og ligefrem generere energiproduktion i kombination med høj arkitektonisk kvalitet.
Team GVL består af GVL Entreprise, Rubow Arkitekter og Dominia.
Team Anker Jensen består af Anker Jensen & Co, Bjerg Arkitektur og Hundsbæk & Henriksen.
Team MT Højgaard består af MT Højgaard A/S, Nøhr & Sigsgaard, Wissenberg A/S og Marianne Levinsen Landskab Aps.
Team Jönsson består af Jönnson, TNT Arkitekter, Sloth Møller og Esbensen Rådgivende Ingeniører.
[28 okt 2009] Hørsholm Kommune har afholdt en konkurrence om en ny integreret vuggestue og børnehave i Hørsholm. Institutionen bliver et "Active House" - energioptimeret, med sundt og komfortabelt indeklima og høj arkitektonisk kvalitet. Vibeke Grupe Larsen var fagdommer i konkurrencen.
UDDRAG FRA DOMMERBETÆNKNINGEN
Denne konkurrence vil tegne et væsentligt skridt i retning af nye måder at disponere bygninger på, som er nødvendige al den stund at bygninger nu og fremover skal leve op til anderledes metoder til at energikalkulere på, end traditionen har foreskrevet, siden oliekrisen i 70’erne.
ENERGIRAMME
Bygningers samlede energiforbrug skal med de nye energibestemmelser beregnes og dokumenteres med en energirammeberegning, for at der kan opnås bygge- og ibrugtagningstilladelse. Formålet med energirammen er at sikre et lavt energiforbrug uden at indskrænke friheden til at formgive. Populært sagt kan man skrue op og ned for de enkelte elementer, så længe den samlede sum overholder retningslinjerne i den samlede ramme. Dette giver ’friheden til at formgive’ og se rammen som et afsæt til at formulere nye arkitektoniske bud, der ikke blot opfylder drifts- og byggetekniske krav, men som skaber kreative, originale formgivninger og integrerede løsninger.
At rådgiverne nu og fremover skal forholde sig til at overholde en samlet energiramme frem for fragmentariske delmål som før BR08 giver metodefrihed – under ansvar – som må forventes at kunne påvirke den bæredygtige arkitektur – og herunder Active House - positivt, såfremt det vil lykkes for de involverede parter at samarbejde om at skabe bygninger, hvor æstetiske proportioner og tekniske krav smelter lykkeligt sammen i en helhed .
PRIMÆRENERGIFORBRUG
Der er fremover brug for at se på en anderledes vægtning af energiforbrug knyttet til bygninger, end vi har været vant til, for at designe energimæssigt og arkitektonisk optimale bygninger, såvel nybygning som ombygning. Når det samlede energiforbrug knyttet til bygninger opgøres i primærenergiforbrug, viser det sig nemlig, at energiforbrug til opvarmning kun udgør ca. 30 % og varmt brugsvand 12 % af det samlede forbrug i en bygnings totale levetid, mens mere end 50 % af energiforbruget knytter sig til bygningens køling og teknik
Dette peger på, at der i fremtiden er et ganske stort potentiale for yderligere energibesparelser knyttet til reduktion af strømforbrug i bygninger, samt på sigt et stort potentiale for især strøm- men også varmeproduktion i bygninger. Energibestemmelser skærpes i 2010, og yderligere i 2015 og 2020. Skærpelserne vil gøre det relevant at udvide energirammebegrebet yderligere til at omfatte f.eks. energiforbrug til fremstilling af byggematerialer samt energiforbrug til strømforbrugende apparater. Endvidere vil bygningers potentialer for produktion af energi få en tiltagende betydning.
Active House er et væsentligt indspark i formuleringen af metoder til at projektere fremtidens bygninger, der skal imødekomme disse udfordringer, og en konkurrence om Active House må forvente at tiltrække sig opmærksomhed, ikke midnst fra byggebranchen selv, i bestræbelserne på at blive i stand til at modsavre disse udfordringer.
Der er afleveret 5 forslag i konkurrencen om en klimavenlig daginstitution i Hørsholm, som alle sammen har taget udfordringen om Active house meget alvorligt og har afleveret forslag på et højt niveau.
Forslagene kendetegner sig ved to forskellige former for tilgange, som to x to af de 5 forslag står for, og så en hybrid af de to tilgange, som det femte forslag står for.
To af de fem forslag repræsenterer en helhedsorienteret arbejdsmetode, hvor arkitektur og active house syntetiseres, og hvor energiteknologi mv. har haft direkte betydning for bygningens form og udtryk. Det drejer sig om Team GVL og Team Hellerup Bygs projekter.
I andre to af de fem forslag står energiteknologier mere synligt frem som signalgivere, selvstændige elementer og add-ons, og forekommer ikke på samme integrerede som havende haft arkitektonisk betydning for bygningens form og udtryk. Det drejer sig om Team Anker Hansen og Team Jönssons projekter.
Det femte forslag, Team MT Højgaard, fremtræder som en hybrid af de to tilgange, idet der både er energiteknologier som er indtænkt og vurderes at have haft betydning for bygningens arkitektoniske form og energiteknologier, som er add-ons, med signaleffekt.
I de to førstnævnte forslag vidner projekt og præsentation om dels integrerede arbejdsmetoder (stor interaktion mellem arkitekt og ingeniør), samt dels aktuel viden om bygningers passive egenskaber, teknologier og strategier, mens de tre sidstnævnte projekter i mere eller mindre udtalt grad læner sig op af viden, som var relevant for 10 år siden, men som i lyset af de nye energibestemmelser bør revideres, p.g.a. ændrede energibestemmelser og -definitioner.
Vedr. åbninger i facaden er der flere undersøgelser der påpeger, at om vinduer placeres mod syd, nord, øst eller vest, har større betydning for generel dagslysmængde end for varmeforbrug. For eksempel er det påvist, at effekten af passiv sol fra sydvendte facader i nutidens højisolerede huse er proportionalt meget lille i f.t. risikoen for overtemperaturer mod syd og lav dagslysmængde mod nord. Vinduesprofiler og glastyper fås i dag i så god kvalitet, at argumentet om små vinduer for at imødegå varmetab mod nord ikke giver mening, sat i f.t. f.eks. det faktum, at arbejdsmiljø i kontorarealer vil lide under den lave dagslysmængde, knyttet til den meget lukkede facade. Det er derfor af arbejdsmiljø- og indeklimatiske hensyn langt mere hensigtsmæssigt at sikre et generelt højt dagslysniveau med åbninger mod alle verdenshjørner, at undgå overophedning og indarbejde effektlys, hvor det kan understøtte det høje dagslysniveau og i øvrigt solafskærme, både for at undgå blænding og for modvirke risici for overtemperaturer.
Under hensyntagen til de gode vinduesprofiler og glastyper giver det samtidig heller ikke længere mening at satse unuanceret på passiv sol, dvs. sollysets opvarmning af indeliggende termisk masse. De moderne glastyper tillader simpelthen ikke længere den samme mængde af varme at slippe igennem glasset, som det gjorde tidligere, så passiv sol bør alene anvendes som et tislkus, hvor man i øvrigt skal sikre at undgå overtemperaturer, og bygningens tunge dæk og skillevægge fungerer derfor især hensigtsmæssigt i f.t. den naturlige ventilation, idet massen sikrer at kulde/varme afgives langsomt, hvilket betyder at der skal anvendes mindre energi til at køle/opvarme, og mindre i f.t. opvarmning. Denne betydning skal man være klar over.
Arkitektonisk OG varmeteknisk er der derfor ikke i dag entydige argumenter for at lukke nordfacaden og åbne sydfacaden. Disse argumenter skal snarere søges i funktion og oplevelse.
Hertil kommer at I Danmark er der skyer på himlen i 80% af dagslystimerne. Man skal derfor være varsom med at bruge stationær vandret solafskærmning, da den worst case vil betyde, at dagslysniveauet i de bagvedliggende rum sænkes, idet facaden i princippet rykkes ud til yderkant af solafskærmningen og dermed i realiteten betyder en dybere bygning med ringere lysfordeling. En solafskærmning, der kan tilpasses om solen skinner eller ej, er derfor mere formålstjenlig og skal i øvrigt indgå i en sammenhæng, hvor den fungerer i f.t. glaskvaliteterne i facadepartierne, med det formål at lukke dagslys og sol ind (når den skal ind) og undgå overtemperaturer.
Disse problemstillinger forvalter de fem projekter relativt forskelligt.
Til gengæld er forslagstillerne alle vidende om konstruktive principper og lette højisolerede facader som ét svar på udfordringen om de store isoleringstykkelse, som er nødvendige i dagens lavenergibyggeri, hvilke de uden undtagelse griber til i deres beskrivelser af konstruktive principper, som forudsætninger for et samspil med teknologiske strategier, der kan føre til Active houses.
Denne konkurrence vil tegne et væsentligt skridt i retning af nye måder at disponere bygninger på, som er nødvendige al den stund at bygninger nu og fremover skal leve op til anderledes metoder til at energikalkulere på, end traditionen har foreskrevet, siden oliekrisen i 70’erne.
ENERGIRAMME
Bygningers samlede energiforbrug skal med de nye energibestemmelser beregnes og dokumenteres med en energirammeberegning, for at der kan opnås bygge- og ibrugtagningstilladelse. Formålet med energirammen er at sikre et lavt energiforbrug uden at indskrænke friheden til at formgive. Populært sagt kan man skrue op og ned for de enkelte elementer, så længe den samlede sum overholder retningslinjerne i den samlede ramme. Dette giver ’friheden til at formgive’ og se rammen som et afsæt til at formulere nye arkitektoniske bud, der ikke blot opfylder drifts- og byggetekniske krav, men som skaber kreative, originale formgivninger og integrerede løsninger.
At rådgiverne nu og fremover skal forholde sig til at overholde en samlet energiramme frem for fragmentariske delmål som før BR08 giver metodefrihed – under ansvar – som må forventes at kunne påvirke den bæredygtige arkitektur – og herunder Active House - positivt, såfremt det vil lykkes for de involverede parter at samarbejde om at skabe bygninger, hvor æstetiske proportioner og tekniske krav smelter lykkeligt sammen i en helhed .
PRIMÆRENERGIFORBRUG
Der er fremover brug for at se på en anderledes vægtning af energiforbrug knyttet til bygninger, end vi har været vant til, for at designe energimæssigt og arkitektonisk optimale bygninger, såvel nybygning som ombygning. Når det samlede energiforbrug knyttet til bygninger opgøres i primærenergiforbrug, viser det sig nemlig, at energiforbrug til opvarmning kun udgør ca. 30 % og varmt brugsvand 12 % af det samlede forbrug i en bygnings totale levetid, mens mere end 50 % af energiforbruget knytter sig til bygningens køling og teknik
Dette peger på, at der i fremtiden er et ganske stort potentiale for yderligere energibesparelser knyttet til reduktion af strømforbrug i bygninger, samt på sigt et stort potentiale for især strøm- men også varmeproduktion i bygninger. Energibestemmelser skærpes i 2010, og yderligere i 2015 og 2020. Skærpelserne vil gøre det relevant at udvide energirammebegrebet yderligere til at omfatte f.eks. energiforbrug til fremstilling af byggematerialer samt energiforbrug til strømforbrugende apparater. Endvidere vil bygningers potentialer for produktion af energi få en tiltagende betydning.
Active House er et væsentligt indspark i formuleringen af metoder til at projektere fremtidens bygninger, der skal imødekomme disse udfordringer, og en konkurrence om Active House må forvente at tiltrække sig opmærksomhed, ikke midnst fra byggebranchen selv, i bestræbelserne på at blive i stand til at modsavre disse udfordringer.
Der er afleveret 5 forslag i konkurrencen om en klimavenlig daginstitution i Hørsholm, som alle sammen har taget udfordringen om Active house meget alvorligt og har afleveret forslag på et højt niveau.
Forslagene kendetegner sig ved to forskellige former for tilgange, som to x to af de 5 forslag står for, og så en hybrid af de to tilgange, som det femte forslag står for.
To af de fem forslag repræsenterer en helhedsorienteret arbejdsmetode, hvor arkitektur og active house syntetiseres, og hvor energiteknologi mv. har haft direkte betydning for bygningens form og udtryk. Det drejer sig om Team GVL og Team Hellerup Bygs projekter.
I andre to af de fem forslag står energiteknologier mere synligt frem som signalgivere, selvstændige elementer og add-ons, og forekommer ikke på samme integrerede som havende haft arkitektonisk betydning for bygningens form og udtryk. Det drejer sig om Team Anker Hansen og Team Jönssons projekter.
Det femte forslag, Team MT Højgaard, fremtræder som en hybrid af de to tilgange, idet der både er energiteknologier som er indtænkt og vurderes at have haft betydning for bygningens arkitektoniske form og energiteknologier, som er add-ons, med signaleffekt.
I de to førstnævnte forslag vidner projekt og præsentation om dels integrerede arbejdsmetoder (stor interaktion mellem arkitekt og ingeniør), samt dels aktuel viden om bygningers passive egenskaber, teknologier og strategier, mens de tre sidstnævnte projekter i mere eller mindre udtalt grad læner sig op af viden, som var relevant for 10 år siden, men som i lyset af de nye energibestemmelser bør revideres, p.g.a. ændrede energibestemmelser og -definitioner.
Vedr. åbninger i facaden er der flere undersøgelser der påpeger, at om vinduer placeres mod syd, nord, øst eller vest, har større betydning for generel dagslysmængde end for varmeforbrug. For eksempel er det påvist, at effekten af passiv sol fra sydvendte facader i nutidens højisolerede huse er proportionalt meget lille i f.t. risikoen for overtemperaturer mod syd og lav dagslysmængde mod nord. Vinduesprofiler og glastyper fås i dag i så god kvalitet, at argumentet om små vinduer for at imødegå varmetab mod nord ikke giver mening, sat i f.t. f.eks. det faktum, at arbejdsmiljø i kontorarealer vil lide under den lave dagslysmængde, knyttet til den meget lukkede facade. Det er derfor af arbejdsmiljø- og indeklimatiske hensyn langt mere hensigtsmæssigt at sikre et generelt højt dagslysniveau med åbninger mod alle verdenshjørner, at undgå overophedning og indarbejde effektlys, hvor det kan understøtte det høje dagslysniveau og i øvrigt solafskærme, både for at undgå blænding og for modvirke risici for overtemperaturer.
Under hensyntagen til de gode vinduesprofiler og glastyper giver det samtidig heller ikke længere mening at satse unuanceret på passiv sol, dvs. sollysets opvarmning af indeliggende termisk masse. De moderne glastyper tillader simpelthen ikke længere den samme mængde af varme at slippe igennem glasset, som det gjorde tidligere, så passiv sol bør alene anvendes som et tislkus, hvor man i øvrigt skal sikre at undgå overtemperaturer, og bygningens tunge dæk og skillevægge fungerer derfor især hensigtsmæssigt i f.t. den naturlige ventilation, idet massen sikrer at kulde/varme afgives langsomt, hvilket betyder at der skal anvendes mindre energi til at køle/opvarme, og mindre i f.t. opvarmning. Denne betydning skal man være klar over.
Arkitektonisk OG varmeteknisk er der derfor ikke i dag entydige argumenter for at lukke nordfacaden og åbne sydfacaden. Disse argumenter skal snarere søges i funktion og oplevelse.
Hertil kommer at I Danmark er der skyer på himlen i 80% af dagslystimerne. Man skal derfor være varsom med at bruge stationær vandret solafskærmning, da den worst case vil betyde, at dagslysniveauet i de bagvedliggende rum sænkes, idet facaden i princippet rykkes ud til yderkant af solafskærmningen og dermed i realiteten betyder en dybere bygning med ringere lysfordeling. En solafskærmning, der kan tilpasses om solen skinner eller ej, er derfor mere formålstjenlig og skal i øvrigt indgå i en sammenhæng, hvor den fungerer i f.t. glaskvaliteterne i facadepartierne, med det formål at lukke dagslys og sol ind (når den skal ind) og undgå overtemperaturer.
Disse problemstillinger forvalter de fem projekter relativt forskelligt.
Til gengæld er forslagstillerne alle vidende om konstruktive principper og lette højisolerede facader som ét svar på udfordringen om de store isoleringstykkelse, som er nødvendige i dagens lavenergibyggeri, hvilke de uden undtagelse griber til i deres beskrivelser af konstruktive principper, som forudsætninger for et samspil med teknologiske strategier, der kan føre til Active houses.
Og vinderen er...
5703´35´´N 954´49´´Ø
TEAM+ v/ Arkitema, Leif Hansen Rådgivende Ingeniører A/S, Esbensen Rådgivende Ingeniører A/S, Faktor 3 ApS, DONG Energy, Thornton Thomassetti, Boligforeningen Ringgården og Bau-How Danmark
TEAM+ v/ Arkitema, Leif Hansen Rådgivende Ingeniører A/S, Esbensen Rådgivende Ingeniører A/S, Faktor 3 ApS, DONG Energy, Thornton Thomassetti, Boligforeningen Ringgården og Bau-How Danmark
BOLIG+
Rambøll Aalborg, Transform, COBE, Transsolar, Pro Tec, Danfoss, Rockwool, Grassat Landskab og Mist Landskab
Rambøll Aalborg, Transform, COBE, Transsolar, Pro Tec, Danfoss, Rockwool, Grassat Landskab og Mist Landskab
BOLIG+
Arkitektfirmaet C. F. Møller, Moe & Brødsgaard, Cenergia, Philips Lighting, Schüco International, Vogt, Erik Juul.com
Arkitektfirmaet C. F. Møller, Moe & Brødsgaard, Cenergia, Philips Lighting, Schüco International, Vogt, Erik Juul.com
+GALLERIET
Lundgaard & Tranberg, Dominia A/S og Danfoss Heating Pumps
Lundgaard & Tranberg, Dominia A/S og Danfoss Heating Pumps
BOLIG+
Vandkunsten, Wissenberg, Brian Edwards, Rockwool og Danfoss
Vandkunsten, Wissenberg, Brian Edwards, Rockwool og Danfoss
[28 sep 2009] BOLIG+ projektkonkurrencen blev vundet af konkurrenceholdet TEAM+. Læs mere på BOLIG+.
(Uddrag fra dommerbetænkningen, BOLIG+)
BOLIG+ har i samarbejde med Aalborg Kommune som grundsælger og planmyndighed, med bygherren A. Enggaard A/S, og med de to danske standsorganisationer, Ingeniørforeningen og Akademisk Arkitektforening udskrevet den første BOLIG+ Konkurrence for på denne måde at opfordre byggebranchen til at arbejde helhedsorienteret og tværfagligt innovativt for at løse de globale klimaudfordringer. Realdania, Elsparefonden, EUDP og de deltagende organisationer har finansieret konkurrenceprocessen.
Med BOLIG+ Energineutrale Boliger i Aalborg har konkurrenceudskriverne stillet meget høje krav til branchen om udvikling af integreret design for at fremme miljøoptimering af byggeriet og hermed højne byggeriets kvalitet og byggesektorens konkurrenceevne nationalt og internationalt.
Konkurrenceudskriverne ønskede at følgende tre generelle aspekter blev tilgodeset i konkurrenceforslagene:
1. Realiserbare, robuste løsninger
2. Økonomisk realistiske løsninger
3. Enkelhed og overskuelighed
Konkurrenceforslagene skulle besvares på to niveauer;
1. Et principielt BOLIG+ energikoncept, som skal kunne stilles til rådighed for branchen som shareware.
2. Et konkret BOLIG+ etageboligprojekt i Aalborg
Fem kompetente hold, ud af 44 ansøgere i prekvalifikationsrunden, svarede på udfordringen.
Det har været en stor, spændende og udfordrende opgave at tegne 60 energineutrale boliger af arkitektonisk kvalitet på havnen i Aalborg – og besvarelserne viser os, at danske rådgivere har kompetencerne til at løse den.
Fem kompetente hold tog udfordringen på sig og fremkom med fem mangfoldige bud på løsningen af udfordringen, der bestod i at løse en realistisk og kompleks byggeopgave på markedsvilkår - med fokus på dagslys, indeklima, energineutralitet såvel som arkitektonisk kvalitet, i en standard, der er bedre end EU’s mindstekrav i 2020, og som imødekommer initiativer udtrykt i punkt 21 i Regeringens bygningsstrategi (april 2009).
Fem kompetente bud kom langt – og viste os alle, at der ligger en stor udfordring i at ruste rådgiverbranchen til at løse byggeopgaver på dette kompleksitetsniveau. Foreningerne og uddannelserne har et stort ansvar foran sig i forbindelse hermed. Integreret design er nødvendigt, og danske ingeniører og arkitekter skal være endnu bedre til at arbejde sammen i integrerede processer, når bæredygtighed og arkitektonisk kvalitet skal gå hånd i hånd.
VGLCPH og AplusB er procesledere for BOLIG+.
BOLIG+ har i samarbejde med Aalborg Kommune som grundsælger og planmyndighed, med bygherren A. Enggaard A/S, og med de to danske standsorganisationer, Ingeniørforeningen og Akademisk Arkitektforening udskrevet den første BOLIG+ Konkurrence for på denne måde at opfordre byggebranchen til at arbejde helhedsorienteret og tværfagligt innovativt for at løse de globale klimaudfordringer. Realdania, Elsparefonden, EUDP og de deltagende organisationer har finansieret konkurrenceprocessen.
Med BOLIG+ Energineutrale Boliger i Aalborg har konkurrenceudskriverne stillet meget høje krav til branchen om udvikling af integreret design for at fremme miljøoptimering af byggeriet og hermed højne byggeriets kvalitet og byggesektorens konkurrenceevne nationalt og internationalt.
Konkurrenceudskriverne ønskede at følgende tre generelle aspekter blev tilgodeset i konkurrenceforslagene:
1. Realiserbare, robuste løsninger
2. Økonomisk realistiske løsninger
3. Enkelhed og overskuelighed
Konkurrenceforslagene skulle besvares på to niveauer;
1. Et principielt BOLIG+ energikoncept, som skal kunne stilles til rådighed for branchen som shareware.
2. Et konkret BOLIG+ etageboligprojekt i Aalborg
Fem kompetente hold, ud af 44 ansøgere i prekvalifikationsrunden, svarede på udfordringen.
Det har været en stor, spændende og udfordrende opgave at tegne 60 energineutrale boliger af arkitektonisk kvalitet på havnen i Aalborg – og besvarelserne viser os, at danske rådgivere har kompetencerne til at løse den.
Fem kompetente hold tog udfordringen på sig og fremkom med fem mangfoldige bud på løsningen af udfordringen, der bestod i at løse en realistisk og kompleks byggeopgave på markedsvilkår - med fokus på dagslys, indeklima, energineutralitet såvel som arkitektonisk kvalitet, i en standard, der er bedre end EU’s mindstekrav i 2020, og som imødekommer initiativer udtrykt i punkt 21 i Regeringens bygningsstrategi (april 2009).
Fem kompetente bud kom langt – og viste os alle, at der ligger en stor udfordring i at ruste rådgiverbranchen til at løse byggeopgaver på dette kompleksitetsniveau. Foreningerne og uddannelserne har et stort ansvar foran sig i forbindelse hermed. Integreret design er nødvendigt, og danske ingeniører og arkitekter skal være endnu bedre til at arbejde sammen i integrerede processer, når bæredygtighed og arkitektonisk kvalitet skal gå hånd i hånd.
VGLCPH og AplusB er procesledere for BOLIG+.
Innovation
[22 jan 2009] Det første Round Table fokuserer på Active House som platform for diskussion og innovation. VGL var ordstyrer ved arrangementet i Nordatlantens Brygge, København. Tjek Active House.
Tæt Grøn Blå Sund
Det er i høj grad byernes udvikling, der skal være med til at løse planetens nutidige og fremtidige miljømæssige udfordringer. Byplanlægning og byggeri må sigte mod en vifte af løsninger, der tilsammen skaber den moderne, bæredygtige by – som er både tæt, grøn, blå og sund.
[MARTS 2009] Det Bypolitiske Råd har afsluttet sit arbejde med at bidrage til Miljøministerens debatoplæg, "Den Moderne Bæredygtige by". Debatoplægget sætter fokus på bæredygtig byudvikling under fire temaer: tæt, grøn, blå og sund by. VGL deltog i det Bypolitiske Råd - læs mere på Bæredygtige byer.
Bæredygtig byudvikling
Foto: Hanne Loop
[AUGUST 2009] Copenhagen X åbner nyt subsite under CPH X med fokus på og tilhørende blog om 'Bæredygtigt København' - VGLCPH byder ind med kommentar under 'Projekter' - Tjek Plads til både byen og bygningen eller download interviewet
PLADS TIL BÅDE BYEN OG BYGNINGEN
Interview med arkitekt og konsulent Vibeke Grupe Larsen, der rådgiver om bæredygtig arkitektur.
Af Signe Kierkegaard Cain
"Når man planlægger en bæredygtig by, skal man skabe grønne, mangfoldige byrum – og
samtidig skal der være plads til bygninger, der sparer på energien og er rare at være i. Det er ikke altid, hensynet til både byrum og bygninger går op i en højere enhed", siger Vibeke Grupe Larsen. Hun nævner et eksempel, hvor hun er konsulent for en tegnestue, der har planer om at tegne et
lavenergihus i Ørestad Syd, men har svært ved at realisere ideen. Her er idealet om, at den gode by er den tætte by, ført ud i livet, og derfor slipper der ikke dagslys nok ind på grunden til, at de kan tegne et lavenergihus.
Byen og bygningens interessekonflikt er et af de dilemmaer, arkitekter og planlæggere møder i arbejdet med at skabe en bæredygtig by. "Arkitekter er både en del af årsagen til de miljø- og klimaproblemer, vi står overfor, og en del af løsningen. Mange har den holdning, at det miljømæssige aspekt er essensen af bæredygtighed. At det handler om at bygge mere energirigtigt, og så er alle problemer løst. Men det er bestemt ikke den eneste dimension. Når vi bygger og planlægger, er det afgørende også at fokusere på social og økonomisk bæredygtighed", siger Vibeke Grupe Larsen og uddyber: "I forhold til økonomi har der i lang tid været et ret ensidigt fokus på at holde anlægsomkostninger nede, og der er blevet bygget i materialer og konstruktioner, der ikke er gode nok. Det betyder store driftsudgifter i det lange løb.
Her er det vigtigt at vise, at det betaler sig på den lange bane at bygge bæredygtigt. Og det
handler også om at skærpe lovgivningen og dermed rammebetingelserne for bæredygtigt
byggeri".
Mere demokratiske byer
Ligesom energirigtigt byggeri ikke i sig selv skaber byer fulde af bæredygtig livskvalitet, så er den sociale bæredygtighed heller ikke svaret alene, understreger Vibeke Grupe Larsen. "København er godt på vej i forhold til social bæredygtighed. Byrum som Islands Brygge og Amager Strand er eksempler på, at byen udvikler sig socialt bæredygtigt. Amager Strand er Københavns største
succes overhovedet, fordi den tiltrækker virkelig mange forskellige aldersgrupper og etniske grupper og giver plads til et væld af forskellige aktiviteter. Men der er også eksempler på, at man i den sociale bæredygtigheds navn har skabt steder, der ikke fungerer optimalt. Prags Boulevard er
for eksempel ikke blevet så mangfoldigt et sted, som man kunne ønske sig. Og det er min oplevelse, at beboerne har svært ved for alvor at føle ejerskab i forhold til Byparken i Ørestad", siger hun.
Vibeke Grupe Larsen oplever generelt, at der ikke bare i København, men også i andre
europæiske storbyer sker en demokratisering af byudviklingen; en positiv bevægelse, hvor byerne bliver mere behagelige og sundere at leve i. "Det virker også som om den bæredygtige tanke har vind i sejlene i disse krisetider, fordi det betyder øget fokus på langsigtede løsninger og social
ansvarlighed", siger Vibeke Grupe Larsen. Samtidig advarer hun om, at mærkatet bæredygtighed kan misbruges. "Bæredygtighed er blevet et modeord. Og på bygningsniveau kniber det ofte med at føre visionerne ud i livet. Begrebet kan misbruges på den måde, at løsninger bare kaldes
bæredygtige som en form for "greenwashing". Jeg tror, det er vigtigt for eksempel at tilstræbe at gøre de sociale parametre mere målbare", siger Vibeke Grupe Larsen. Som eksempler på visionære bæredygtige projekter og byggerier i hovedstaden nævner hun Green Lighthouse og Skuespilhuset. Hun siger: "Jeg ser en mulighed for, at vi kan få listet andre
bæredygtige krav ind ad bagdøren, når der skal opfyldes energimæssige krav i bygninger. Det gode vil være, hvis bæredygtighed kan blive et parameter for arkitektonisk kvalitet. Da jeg gik på Arkitektskolen, sagde Boje Lundgaard, at bæredygtighed ikke bliver sexet, før der er penge i det. Det er forhåbentlig det, der er ved at ske nu".
August 2009
Revy
Imellem møderne på ambassaden i London, omkring 'sustDANEable', har der heldigvis været tid til at opsøge ny arkitektur i London - bl.a. Laban Dance Theater, tegnet af Herzog & de Meuron, med smukke polycarbonatfacader.
2008 har været det hidtil bedste år for VGLCPH og har betydet fire store projekter: sustDANEable i London, A+E workshops for arkitekttegnestuer, Bygninger/Energi/Klima og BOLIG+. Hertil kommer en række andre samarbejder, bl.a. med RealDania, NCC, C.F. Møller, D+W, Teknologirådet, DAC, LOA og Ungdomsbo.
[Maj 2008] Kravspecifikation vedr. digitalt redskab for energioptimering af bygninger i skitseringsfasen er afsluttet. Projektet var et samarbejde mellem VGLCPH (projektleder), SBi, Tværsnit, Esbensen, Akademisk Arkitektforening og de to arkitektskoler.
Helhedsorienteret metode
ARKITEMA
Hos ARKITEMA i Aarhus handlede workshoppens case om energioptimering af nyt hovedsæde for DMG i Viby ved Århus.!
Hos ARKITEMA i Aarhus handlede workshoppens case om energioptimering af nyt hovedsæde for DMG i Viby ved Århus.!
HENNING LARSEN ARCHITECTS
Henning Larsen Architects arbejdede med energioptimering af nyt Viborg Rådhus.
Henning Larsen Architects arbejdede med energioptimering af nyt Viborg Rådhus.
JJW
JJW's case var energioptimering af skole i Sophienborg, Hillerød.
JJW's case var energioptimering af skole i Sophienborg, Hillerød.
CEBRA
Energioptimering af Fremtidens Forstad, Elev ved Århus, var temaet hos CEBRA.
Energioptimering af Fremtidens Forstad, Elev ved Århus, var temaet hos CEBRA.
ARKITEKTGRUPPEN HOLBÆK
Arkitektgruppen Holbæk havde energioptimering af to rådhusudvidelser i Trundholm Kommune på programmet.
Arkitektgruppen Holbæk havde energioptimering af to rådhusudvidelser i Trundholm Kommune på programmet.
GOTTLIEB PALUDAN
Gottlieb Paludan gik ind i energioptimering, værksteds- og kontorfaciliteter for Københavns Energi, København.
Gottlieb Paludan gik ind i energioptimering, værksteds- og kontorfaciliteter for Københavns Energi, København.
SKALA
SKALA energioptimerede en kombineret erhverv- og butiksfacilitet i Horsens.
SKALA energioptimerede en kombineret erhverv- og butiksfacilitet i Horsens.
RUBOW ARKITEKTER
Rubow Arkitekter afprøvede energistrategierne på et bæredygtigt kontorhus i Hillerød
Rubow Arkitekter afprøvede energistrategierne på et bæredygtigt kontorhus i Hillerød
KHR ARKITEKTER
For KHR Arkitekter foregik afprøvningen af energistrategierne på en ny skole på Langeland - et OPP projekt.
For KHR Arkitekter foregik afprøvningen af energistrategierne på en ny skole på Langeland - et OPP projekt.
CREO Arkitekter
CREO eksperimenterede med energioptimering af udvidelse af Glostrup Hospital - patienter i det grønne rum.
CREO eksperimenterede med energioptimering af udvidelse af Glostrup Hospital - patienter i det grønne rum.
PLUS KONTORET
Energioptimering af Såbygårdskolen i Frederikshavn var temaet hos PLUS Kontoret.
Energioptimering af Såbygårdskolen i Frederikshavn var temaet hos PLUS Kontoret.
SITE
Casen hos SITE var energioptimering af grafisk værksted (ombygning)
Casen hos SITE var energioptimering af grafisk værksted (ombygning)
ERIK MØLLER ARKITEKTER
Erik Møller Arkitekter arbejdede med Energioptimering af 'normalhus' på DTU (ombygning)
Erik Møller Arkitekter arbejdede med Energioptimering af 'normalhus' på DTU (ombygning)
3XN
Hos 3XN foregik studiet omkring energioptimering af nyt kontorhus for KPMG (nybygning)
Hos 3XN foregik studiet omkring energioptimering af nyt kontorhus for KPMG (nybygning)
[Dec 2008] Den første A+E workshop blev afholdt hos Arkitema i Aarhus i dec 07. Siden har SBi og VGLCPH holdt workshops for Gottlieb Paludan, Henning Larsen, Cebra, JJW, Arkitektgruppen Holbæk, Skala, KHR, Rubow Arkitekter, Creo, Pluskontoret, 3XN, SITE og EMA - 20 ialt
Strategier for energioptmering
Figuren viser primærenergiforbrug for en typisk bolig med kumulative stramninger efter integrering af forskellige strategier, for så vidt rum/dagslys, materialer (facader/termisk masse), samt hhv. elsbeparende teknologier (Tek 1) og elproduktion (Tek 2).
[Oktober 08] Debatten om bygninger, energi og klima forandrer sig, når samfundets energi- og klimamæssige problemstillinger forandrer sig. Dette påvirker den almene definition af lavenergibegrebet. Læs mere om BYGNINGER ENERGI KLIMA
Mellem Broerne, Aalborg
Grunden er meget attraktivt beliggende ved havnefronten i Nørresundby, i tæt sammenhæng med både midtbyen og store rekreative arealer langs fjorden. Arealet kan bebygges med en samlet bebyggelse på 7.000 etm.
[Marts 2008] Aalborg kommune sætter nu grund til salg hvor der skal opføres BOLIG+ byggeri. Læs mere her.
Effekt
[29-30 okt 2008] BOLIG+ afholder et intenst døgn med førende foredragsholdere inden for diskussionen om klima og byggeri, og ikke mindst: at kunne præsentere den grund, den by og den bygherre, der gør det første BOLIG+ byggeri til virkelighed. Læs mere.
Bæredygtig arkitektur i DK
VGL præsenterer sustDANEable for Kronprinsesse Mary - her drøftes DR Byen med Thomas Scheel, Vilhelm Lauritzen Arkitekter.
sust-DANE-able er kurateret af VGLCPH, disponeret af HemingwayDesign og udført af Wildcard Creative. Den Danske Ambassade i London har været projektleder.
Kuratorens egne favoritprojekter tæller bl.a. Henning Larsen Arkitekters projekt, Massar Children Discovery Center, i Damaskus, Syrien.
Kuratorens egne favoritprojekter tæller bl.a. Force4's projekt, BOASE.
Kuratorens egne favoritprojekter tæller bl.a. Schmidt Hammer Lassen's projekt, Aberdeen University Library, Storbrittanien.
Kuratorens egne favoritprojekter tæller bl.a.Mutopia's projekt, The Cloud
Kuratorens egne favoritprojekter tæller bl.a. Arkitektvirksomheden C.F. Møllers projekt, Nordlyset, i København, Danmark (boliger)
Kuratorens egne favoritprojekter tæller bl.a. Svendborg Arkitekters projekt Frodeparken Boliger, i Upsala, Sverige.
Kuratorens egne favoritprojekter tæller bl.a. Arkitemas projekt til nyt hovedsæde for Egernsund Tegl.
Kuratorens egne favoritprojekter tæller bl.a. 3XN's projekt, Ørestad Gymnasium, Danmark.
Kuratorens egne favoritprojekter tæller bl.a. SITE's projekt, Wind House, Esbjerg, Danmark.
[20.06.-12.07.2008] sustDANEable er det største danske arkitekturfremstød i UK, og vises på den Danske Ambassade i London. 24.06.08 havde udstillingen besøg af kronprinsesse Mary. Tjek sustDANEable.
SUSTAINABILITY in DANISH ARCHITECURE – A Pragmatic and holistic approach to social, economic and environmental sustainability.
Sust-DANE-able is a presentation of projects by 18 leading Danish architectural practices. The aim of ‘sust-DANE-able’ is to present existing as well as planned examples of the Danish approach to “sustainability".
The projects have been chosen in collaboration with the practices, in order to represent the pragmatic-holistic approach which epitomises Danish architecture at its best. The projects vary greatly and span from product designs for waste disposal to masterplan designs for financial districts in order to show the wide range of works created by today’s Danish architects.
Architects in Denmark
Danish architects are veryselfconscious about their artistic approach – being matched with a proactive, pragmatic and democratic methodology. This requires more action and less talking in a professional field influenced by an ongoing and strong professional discussion on architectural quality and demands.
The body of Danish architects is homogeneous. Denmark only has two schools of architecture, and all architects are trained at these two closely connected educational establishments.Most Danish architects move almost effortlessly within a group of high calibre architectural design practices. They are very loyal to each other even if they work for different firms.
As a result there are many common features in Danish architecture, but as the exhibition shows it also generates a great variety of solutions based on highly advanced and creative designs.
Thus, one of the main characteristics of Danish architecture is an insistence on architectural quality. Buildings and cities must above all be lastingly attractive. Longevity is a key to sustainability and is based on an inherent tradition for social responsibility and resources, as well as sense of economy – in other words “a pragmatic and holistic approach to social, economic and environmental sustainability".
These three aspects are integrated on equal terms in the working methodology of the majority of Danish architects as qualities and values in urban planning, master planning, building design and object design. The exhibition is a manifestation of this integration, and the projects on display have been chosen on the basis of these three approaches.
Social sustainability
In Denmark sustainability does not mean that the population is forced into changing its habits. Instead, the Danes strive to develop techniques to make their habits sustainable, adapting design to desirable lifestyles. They aspire to create highly desirable urban living environments and ’comfortable cities’. Social sustainability is integrated on the same terms as other qualities and values – in urban planning, master planning, building design and object design. The political system and social ethics make the Danes aim for democratic and accessible structures for all.
Economic sustainability
There has always been an inherent awareness of the use of resources in Danish building traditions – hence, the architecture tradition is anything but extravagant. The ability to create architecture from, or rather through, restrained means is typical for Danish architects - using the relatively few resources at hand in a reasonable, but also artistically coherent way has always been the premise. Simplicity and a sense of economy rank above opulence, thus making (economic) sustainability a basic parameter in Danish architecture.
Environmental sustainability
Climate conditions in Denmark are challenging. For many years, Danish building codes have given priority to important issues regarding indoor climate and energy, as well as daylight optimization. Since the 1970’s Denmark has had a strong tradition for energy-conscious construction - building one house effectively means building two as the house has an inner and an outer shell. Traditional and durable materials are integrated into new constructions in an innovative way. Moreover, it has always been important to focus upon the contextual setting – issues such as scale, climate, geography, landscape, urban scape.
These terms are key points in interpreting sustainability and describe three keywords for the way dansih architects work – context – community - innovation – In generating form, what do we do with regard to context, extract from culture, geography, climate, politics and history, how do we comply this with community, democracy and human scale, and how can we transform and innovate this into architecture that represent our age and reacts to this age as well as the future without compromising our past?
Sust-DANE-able is organised by the Royal Danish Embassy in London, curated by Vibeke Grupe Larsen VGLCPH, designed by Hemingway Design.
Contributors: 3XN, Arkitema, C.F. Møller Architects, DISSING + WEITLING, EBDNBA, Force4, Friis & Moltke, Henning Larsen Architects, Holgaard Architects, KHR Architects, Mutopia, Rubow Architects, Schmidt Hammer Lassen, Site, Svendborg Architects, Vilhelm Lauritzen Architects, Aarhus Architects and AART.
Sust-DANE-able is a presentation of projects by 18 leading Danish architectural practices. The aim of ‘sust-DANE-able’ is to present existing as well as planned examples of the Danish approach to “sustainability".
The projects have been chosen in collaboration with the practices, in order to represent the pragmatic-holistic approach which epitomises Danish architecture at its best. The projects vary greatly and span from product designs for waste disposal to masterplan designs for financial districts in order to show the wide range of works created by today’s Danish architects.
Architects in Denmark
Danish architects are veryselfconscious about their artistic approach – being matched with a proactive, pragmatic and democratic methodology. This requires more action and less talking in a professional field influenced by an ongoing and strong professional discussion on architectural quality and demands.
The body of Danish architects is homogeneous. Denmark only has two schools of architecture, and all architects are trained at these two closely connected educational establishments.Most Danish architects move almost effortlessly within a group of high calibre architectural design practices. They are very loyal to each other even if they work for different firms.
As a result there are many common features in Danish architecture, but as the exhibition shows it also generates a great variety of solutions based on highly advanced and creative designs.
Thus, one of the main characteristics of Danish architecture is an insistence on architectural quality. Buildings and cities must above all be lastingly attractive. Longevity is a key to sustainability and is based on an inherent tradition for social responsibility and resources, as well as sense of economy – in other words “a pragmatic and holistic approach to social, economic and environmental sustainability".
These three aspects are integrated on equal terms in the working methodology of the majority of Danish architects as qualities and values in urban planning, master planning, building design and object design. The exhibition is a manifestation of this integration, and the projects on display have been chosen on the basis of these three approaches.
Social sustainability
In Denmark sustainability does not mean that the population is forced into changing its habits. Instead, the Danes strive to develop techniques to make their habits sustainable, adapting design to desirable lifestyles. They aspire to create highly desirable urban living environments and ’comfortable cities’. Social sustainability is integrated on the same terms as other qualities and values – in urban planning, master planning, building design and object design. The political system and social ethics make the Danes aim for democratic and accessible structures for all.
Economic sustainability
There has always been an inherent awareness of the use of resources in Danish building traditions – hence, the architecture tradition is anything but extravagant. The ability to create architecture from, or rather through, restrained means is typical for Danish architects - using the relatively few resources at hand in a reasonable, but also artistically coherent way has always been the premise. Simplicity and a sense of economy rank above opulence, thus making (economic) sustainability a basic parameter in Danish architecture.
Environmental sustainability
Climate conditions in Denmark are challenging. For many years, Danish building codes have given priority to important issues regarding indoor climate and energy, as well as daylight optimization. Since the 1970’s Denmark has had a strong tradition for energy-conscious construction - building one house effectively means building two as the house has an inner and an outer shell. Traditional and durable materials are integrated into new constructions in an innovative way. Moreover, it has always been important to focus upon the contextual setting – issues such as scale, climate, geography, landscape, urban scape.
These terms are key points in interpreting sustainability and describe three keywords for the way dansih architects work – context – community - innovation – In generating form, what do we do with regard to context, extract from culture, geography, climate, politics and history, how do we comply this with community, democracy and human scale, and how can we transform and innovate this into architecture that represent our age and reacts to this age as well as the future without compromising our past?
Sust-DANE-able is organised by the Royal Danish Embassy in London, curated by Vibeke Grupe Larsen VGLCPH, designed by Hemingway Design.
Contributors: 3XN, Arkitema, C.F. Møller Architects, DISSING + WEITLING, EBDNBA, Force4, Friis & Moltke, Henning Larsen Architects, Holgaard Architects, KHR Architects, Mutopia, Rubow Architects, Schmidt Hammer Lassen, Site, Svendborg Architects, Vilhelm Lauritzen Architects, Aarhus Architects and AART.
Rapport fra Teknologirådet
Case - I lejlighedskomplekset Wohnanlage i Wolfurt, Østrig ligger nogle af de knapt 3.000 østrigske passivhuse. De tre punkthuse med i alt 10 lejligheder er bygget efter østrigsk passivhusstandard i 1999. Arkitekt: Architekturbüro Zweier.
[18 sept 08] Teknologirådet launcher rapport om 'Klimarigtigt Byggeri - Hvad venter vi på?' med anbefalinger til regeringen om fremme af det energioptimerede byggeri - VGLCPH har været involveret i rapporten. Læs mere og download rapporten
Dissing + Weitling
Sekvens fra tegnestueworkshop hos Dissing + Weitling, med heftig diskussion af hvad bæredygtighed egentlig er - i arkitekturen....
[Dec 2008] I en serie på tre workshops har VGLCPH samarbejdet med QUADRIC om at bistå DISSING + WEITLING i at identificere og styrke bæredygtighed som en del af firmaets forretningsområder.
C.F. Møller
[2006-09] VGLCPH har faciliteret en proces om implementering af miljøstyring i Arkitektfirmaet C.F. Møller, det næststørste arkitektfirma i DK. Systemet blev ISO 14001 certificeret primo 2009.
Ecoweek
VGL holder oplæg på ECOWEEK om Architecture & Energy, Zappeion, Lørdag 12. april 2008
VGL deltager i paneldiskussion efter en filmscreening i forbindelse med ECOWEEK konferencen. Athinais, Torsdag 10.April 2008
VGL afholder en workshop på ECOWEEK konferencen, lørdag d.12.April 2008.
[10-13 april 2008] Inviteret af den Danske Ambassade i Athen holdt VGL oplæg på AIA CE ECOWEEK kongres om “BOLIG+: Energy Neutral Homes" og bæredygtig boligarkitektur - tjek: AIA CE. Tjek billederne fra konferencen og Athen.
Bo Bedre Bæredygtig
På BO BEDRE BÆREDYGTIGHED dagen præsenterede vgl status for BOLIG+ processen, som er på vej ind i en afgørende fase - prækvalifikation og projektkonkurrence står for...
[17 sep 2008] Skru ned for energien og op for bæredygtigheden! Men hvordan? Hvem har ansvaret, og hvad koster det? Den 17. september 2008 satte RealDania Ejerboligforum blus under debatten om boligbyggeriets bidrag til en bæredygtig fremtid.
[12 Juni 2008] Realdania Privat Boligforum inviterede til debatmøde om privat boligudlejning med en bæredygtig bundlinje i det nye, spektakulære Utzon Center på Aalborgs havnefront, og VGL bidrog.
Revy
VGL var på studietur i Canada og så bl.a. Gleneagle Community Centre, tegnet Patkau Architects. Bygningen omfatter et særdeles innovativt og integreret system af strukturelle/mekaniske/elektriske systemer som karakteriserer byggeriets bæredygtighed ved at reducere driftsomkostninger og miljøpåvirkning.
I 2007 blev flere projekter, afledt af 'Arkitektur & Energi', sat i gang, bl.a. 'Kravsspecifikation til PC-program', 'Tegnestue workshops' og 'Konference om Klimaændringer og Arkitektur'. BOLIG+ blev opstartet ultimo 2007, og engagementet på Institut 5, AAA, øgedes betragteligt gennem året.
A+E Publikation
DAGSLYS
Dagslyset spiller en afgørende rolle for vores sundhed og velvære i bygninger. 'ARKITEKTUR OG ENERGI' udforsker, som første præmis for energibesparelser, samspillet mellem dagslys og arkitektur.
Dagslyset spiller en afgørende rolle for vores sundhed og velvære i bygninger. 'ARKITEKTUR OG ENERGI' udforsker, som første præmis for energibesparelser, samspillet mellem dagslys og arkitektur.
SOLVARME
Passiv solvarme har gennem nyere tid spillet en vigtig rolle i lavenergiarkitektur. 'ARKITEKTUR OG ENERGI' udforsker solvarme, som præmis nr 2 for energibesparelser, samspillet mellem solvarme, dagslys og arkitektur.
Passiv solvarme har gennem nyere tid spillet en vigtig rolle i lavenergiarkitektur. 'ARKITEKTUR OG ENERGI' udforsker solvarme, som præmis nr 2 for energibesparelser, samspillet mellem solvarme, dagslys og arkitektur.
RÅHUS
Brug af materialer kan medvirke til at øge eller mindske bygningers energiforbrug. 'ARKITEKTUR OG ENERGI' udforsker råhus, som præmis nr 3 for energibesparelser, samspillet mellem råhus, solvarme, dagslys og arkitektur
Brug af materialer kan medvirke til at øge eller mindske bygningers energiforbrug. 'ARKITEKTUR OG ENERGI' udforsker råhus, som præmis nr 3 for energibesparelser, samspillet mellem råhus, solvarme, dagslys og arkitektur
TEKNIK
Nutidens bygninger anvender mange energikrævende installationer. 'ARKITEKTUR OG ENERGI' udforsker solvarme, som præmis nr 4 for energibesparelser, samspillet mellem teknik, råhus, solvarme, dagslys og arkitektur.
Nutidens bygninger anvender mange energikrævende installationer. 'ARKITEKTUR OG ENERGI' udforsker solvarme, som præmis nr 4 for energibesparelser, samspillet mellem teknik, råhus, solvarme, dagslys og arkitektur.
ELFORSK-PRISEN
"Projektet har med fokus på helheden og sammenhængen mellem god arkitektur og energimæssige krav udviklet et værktøj, som på fornemste vis lever op til regeringens fokus på effektiv energianvendelse i nybyggeri. Med det nuværende høje antal byggerier får det ekstra stor betydning". (Motivering)
"Projektet har med fokus på helheden og sammenhængen mellem god arkitektur og energimæssige krav udviklet et værktøj, som på fornemste vis lever op til regeringens fokus på effektiv energianvendelse i nybyggeri. Med det nuværende høje antal byggerier får det ekstra stor betydning". (Motivering)
[2007] 'ARKITEKTUR + ENERGI' (A+E) har vundet ELFORSK prisen 2007. Partnere: SBi, VGLCPH aps, Akademisk Arkitektforening, Esbensen Rådgivende Ingeniører, Arkitektskolen Aarhus, Kunstakademiets Arkitektskole, Michael Lauring.
Stigende vandstand
[06.08.07] DR kørte i uge 32 en tematisering over klimaforandringer og stigende vandstand, i f.t. fremtidens byggeri - indslagene blev bragt i såvel radio- som tvnyheder - tjek TV-avisen mandag den 6. august.
Miljø
[juni 07] VGL er blevet valgt som ny leder af Akademisk Arkitektforenings miljø taskforce. Tjek AA Miljø
Konference
BOLIG+ mistede Poul Erik Pedersen (Elsparefonden / næstformand BOLIG+) i november 2010. Poul Erik fik et alt for kort liv, og han vil være savnet i det fortsatte arbejde med BOLIG+.
Vibeke Grupe Larsen (BOLIG+ sekretariat / vglcph) folder ud....
Rie Øhlenschlæger (BOLIG+ sekretariatet / aplusb) fortæller....
Kurt Emil Eriksen (IDA-BYG / Formand for BOLIG+) har ordet....
Søren Dyck-Madsen (Det Økologiske Råd) i sit es...
Annette Blegvad (Akademisk Arkitektforening) dirigerer slagets gang...
Kim Wiitchen (Statens Byggeforskningsinstitut) informerer....
Mikael Grimmig (Teknologisk Institut) lytter...
Mikkel Thomassen (Byggeriets Innovation) bidrager...
[28 nov 2007] Der blev afholdt kick off for BOLIG+ process og konference i Fællessalen på Christiansborg 27.11.07. Se BOLIG+.
Thematic Area 3 - Architecture and Society
Katedralen i den katolske verdens 3. vigtigste valfartsby, Santiago de Compostela, er et af Spaniens vigtigste romanske bygningsværker.
Santiago de Compostela ligger smukt placeret i grønt og kuperet terræn, ca. en times kørsel fra Atlanterhavskysten.
En horreo er en konstruktion, der siden 'gamle dage' har været bygget til at tørre majs i - denne er Galiciens længste, 35 meter, som står på champignonformede søjler, for at musene ikke skal kunne komme op i den.
En del af workshoppens deltager ved 'verdens ende', Finisterra, Spaniens vestligste punkt og afslutningen af den berømte pilgrimsrute.
Moderne begravelsesplads ved Finisterra - for nogle i sandhed 'verdens ende', slutpunktet for den sidste færd...
Moderne fiskemarkedsbygning i Finisterra
Centro Galego de Arte Contemporana, CGAC, er tegnet af Alvaro Siza og er et fint studie i lys og rum og tilpasning i et følsomt byområde. Interiør fra museet.
[juni 07] VGL deltog for Akdemisk Arkitektforening i ACE (Architects' Council of Europe) joint meeting, Thematic Area 3 - Architecture and Society, i Santiago de Compostela, Spanien. Tjek ACE.
Institut 5
[2007] VGL underviste på Arkitektskolen Aarhus, på Institut 5, Arkitektonisk Design, Arkitektur & Miljø - særligt fokus for vgl er på kontext og regional arkitektur - klimatiske, kulturelle og geografiske forudsætninger for formgivning af bygninger. Tjek AAA - Institut 5.
By og Bolig
Turning Torso er tegnet af arkitekten og ingeniøren Santiago Calatrava. Turning Torso står som et vartegn for den nye byudvikling i Västra Hamnen i Malmø - som et signal om, at her er en fremtidsorienteret by, som kan og vil selv.
'Hansestaden Jakriborg er en af disse nybyggede europæiske byer, som er planlagt af folk, der er vokset op med modernismen - med store afstande, store forstæder, lange afstande på grund af alle parkeringspladserne, bilerne og carportene. Jakriborg er en reaktion herpå - et europæisk eksempel på "new urbanism"'.
VGLCPH har i 2006 og 2007 for Realdania afholdt debatarrangement med overskriften 'Fremtidens by og boligformer'. vgl bidrog med guiding og synspunkter på bæredygtig byudvikling i Malmø Västra Hamnen og Jakriborg. Tjek Hjem til fortid og fremtid og Alene eller i skøn forening?.
.
Revy
Scaledenmarks kunder tæller bl.a. amerikanske kunsthitorikere med fokus på museer, hollandske arkitekttegnestuer på cykeltur, kinesiske arkitektstuderende på workshop og svenske boligforeninger med fokus på ombyggede siloer - f.eks. GEMINI residence designet af MVRDV (foto: Bengt Bjørnehammer)
I 2006 videreudviklede VGLCPH ISO14001 system for Arkitektvirksomheden C.F. Møller. Desuden arbejdede vglcph med at fremme implementeringen af EU-direktivet om bygningers energimæssige performance, bl.a. via projektet 'Arkitektur & Energi'. I datterselskabet Scaledenmark øgedes opgavemængden betragteligt.
KKPLANNER
[2006] KKplanner er en skræddersyet udgave af ABCplanner, tilpasset Københavns Kommune. VGL var, i regi af RH Arkitekter, den første projektkoordinator på udviklingen af KKplanner.
Via Bygnet kan du anvende KKplanner.
Via Bygnet kan du anvende KKplanner.
Energieffektivitet
Økohus 99 I Skejby og Ikat er tegnet af Vandkunsten. Bebyggelsen er formgivet hensigtsmæssigt m.h.p. energibesparelser - en kompakt bygningskrop med en uopvarmet bufferzone mod syd.
Solrækkehusene er tegnet af Lundgaard & Tranberg og ligger i Vonsild. Boligerne er rækkehuse - nogle er øst/vest orienteret, andre er syd/nord orienteret. Der er problemer med overophedning i de østvestorienterede stænger, men ellers har solrækkehusene et godt energiregnskab.
ØKOHUS 99 er opført i Bramdrupdam ved Kolding og tegnet af 3XN. Bebyggelsen er meget fin og vældig kompakt, og helt lukket med tunge bygningsdele mod nord, mens den er åben og let mod syd. Energiregnskabet er godt, men der er tendens til overophedning om sommeren.
I den økologiske landsby, Hjortshøj, har Arkitema tegnet en meget fin og bæredygtig boligbebyggelse. 26 boliger er opført i træværk, naturligt ventilerede, allergivenlige og med focus på godt dagslys. Boligerne har et minimalt energidforbrug til opvarmning og el.
[05.05.06] Tredie og sidste introseminar til 'energibevidst arkitektur', BR95 tillæg 12 og BE06 er afholdt i Arkitekternes Hus. Det påtænkes at afholde opfølgningsseminarer m.h.p. udveksling af erfaringer og opdatering af lovstof og software.
I 2006 har vgl gennemført guidede ture i regi af Scaledenmark for bl.a. Tony Fretton (Tietgens ærgrelse), Seattle Art Museum, Realdania (Privat Boligforum) og Molenaar en Koeman Architects. Emner har været Havnestad, Ørestad, Malmø Bo01 og Jakriborg.
DR København
[08.05.06] VGL var denne morgen morgengæsten i DR København, om temaet 'bæredygtig arkitektur' - hør interviewet her:
Bæredygtig arkitektur
Bæredygtig arkitektur
Scaledenmark er en del af det europæiske netværk Guiding Architects. Guiding architects holder sine årlige møder hos de forskellige medlemmer, og i 2006 var det i Wien. Tjek Guiding Architects.
[25.05.06] Scaledenmark præsenteres under "Filtrerad" i FORUM DESIGN MAGAZINE 2/2006 - "...."Copenhagen is the new Berlin," claims Scaledenmark, and provides a guide to the new architecture."
Læs mere - FORUM / Filtrerad.
Læs mere - FORUM / Filtrerad.
Revy
I 2005 har VGLCPH deltaget med oplæg om specialområdet i flere seminarer, workshops og kurser, i regi af bl.a. AA, KA, DCUE og ICIS. Endvidere har vglcph arrangeret og gennemført efteruddannelse for bl.a. Byggecentrum, Arkitektvirksomheden C.F. Møller og Henning Larsens Tegnestue.
The Rock
C.F. Møllers projekt til konkurrencen om Nordens mest energieffektive kontorhus, The Rock, er en kompakt bygningskrop, der er optimeret i f.t. vindforhold. Volumenet er beklædt med granit og har grønne tage. Kontorarealer kan konverteres til boliger og omvendt.
Arkitektfirmaet C. F. Møllers forslag 'The Rock' vandt i oktober 2005 et indkøb i en åben international arkitektkonkurrence om at tegne Europas mest energirigtige kontorbyggeri i Bjørvika-området i Oslo. VGL deltog i arbejdet som konsulent.
Westcoast
Herzog og de Meuron tegnede et nyt museum til San Fransisco, som blev åbnet i oktober 2005. Bygningen ligger i Golden Gate Park og er beklædt med udstanset kobber.
I den vestlige del af Washington ligger uendelige landbrugsområder og "høj ørken" side om side i et karakteristisk landskab. Landbrugsbygningerne i dette område er meget markante og kendetgnende for området.
Arkitekturhistorie på den dramatiske kyststrækning i det nordlige Californien - Sea Ranch, tegnet af Charles Moore m.fl., holder stadig i 2005!
Seattle bibliotek er tegnet af Rem Koolhaas. I kælderen ligger et udfordrende højrødt fordelingsrum, der nærmest er som en lunge at bevæge sig i....
Kyststrækningen i Oregon har storslåede naturscenerier, bl.a. de karakteristiske "hay stacks". Der er også et rigt dyreliv langs kysten, bl.a. søløver, søelefanter, havoddere og hvaler udover de mange fisk og skaldyr. Bl.a. østers er kæmpe....
I downtown Los Angeles har Frank O. Gehry tegnet Disney Hall. Disney Hall er beklædt med titanium, som især er flot i skumringstimen...
Columbia river udgør grænsen mellem Washington og Oregon, og opbyder et helt fantastisk natur sceneri. Man skal køre langs den sydlige bred af floden, og særligt strækningen lige øst for afkørselen til Portland er enestående.
Seattle er vestkystens boomtown, parat til at overtage status fra San Fransisco. Seattle led under IT-branchens rutschetur i 90'erne, men rejser sig igen og byder både på rigt kulturliv, naturskønhed, kæmpeblæksprutter, star architecture og god mad.
USA's storhed kommer bl.a. til udtryk i grænselandet mellem Washington og Iowa, hvor det store kontinents særegne geografi spiller med musklerne.
Getty Center i Los Angeles er placeret som et andet Akropolis på toppen af et bjerg Herfra vogter dette gigantiske anlæg over kulturlivet i LA area - en åbenlys demonstration af penge og magt, med en ganske enestående kunstsamling.
Efteråret i USA er utroligt smukt. De nordlige stater i det østlige USA kan opbyde de smukkeste scenerier, men Washington har bestemt også sine steder med glødende ahorn-træer, der brænder igennem i farvespektret.
[11.11.05] VGLCPH har forelæst om bæredygtighed i dansk arkitektur på bl.a. Washington State University Pullman, University of Oregon, Portland og Eugene, samt University of California, Berkeley på en længere studie- og DIS-rejse i USA i efteråret 2005.
VGLCPH stiftede i 2004 Scaledenmark sammen med bokcph – scaledenmark formidler dansk arkitektur for udenlandske og danske lægfolk og fagfolk. bokcph driver fra medio 2007 scaledenmark videre, med VGLCPH som freelancetilknyttet. Tjek Scaledenmark
RH Arkitkter
ABCPlanner er et internetbaseret projekterings redskab til miljørigtig projektering af bygninger.
KKPlanner er et internetbaseret redskab til miljørigtig projektering i Københavns Kommune
VGL fungerede bl.a. som koordinator på udviklingen af internetredskaberne ABCplanner og KKplanner, samt Danske Ark's publikationer nr. 6 og 7, om miljøledelse og miljørigtig projektering i arkitektvirksomheder.
COWI
DR masterplan
VGL arbejdede som miljøleder i bygherreorganisationen af DR Byen i Ørestad (130.000 m2) Særlige arbejdsområder var byøkologi og miljørigtig projektering.
ARKITEKTVIRKSOMHEDER
Boliger, Tuborg
Terminal 3 KLH
CPH Handelshøjskolen
Byfornyelse på Vesterbro
Boliger, Blegdamsvej
VGL arbejdede efter sin afgang hos bl.a. Vilhelm Lauritzen Arkitekter, KHR Arkitekter, Wohlert Arkitekter og Hvidt & Mølgaard A/S Særlige arbejdsområder var boligbyggeri og miljøforhold.
UDDANNELSE
1988: Arkitekt maa, Kunstakademiets Arkitekskole 1986: Bachelor of Architecture, School of Architecture and Enveionmental Design, California Polytechnic State University, USA
SUPPLERENDE POSITIONER
Skribent i bl.a. Arkitekten, Tegl, Arkitekturnet, underviser og forelæser bl.a. på KA, AAA og ICIS, underviser i EFU AA. 1997-2008 Studio lærer i DIS - Danish Institute for Study abroad, 2006-2008 lærer på Arkitektskolen Aarhus.
FACTS
Vibeke Grupe Larsen (vgl) er uddannet som arkitekt fra Kunstakademiets Arkitektskolen i København. VGL har efteruddannet sig på Arkitektskolen Aarhus og specialiseret sig i miljørigtig projektering, byøkologi og bæredygtighed. Fotograf: Sara Skytte
VGLCPH aps er en arkitekt- og konsulentvirksomhed, som ejes af arkitekt maa Vibeke Grupe Larsen - VGLCPH aps blev etableret 1. januar 2005.
Follow @VibekeGrupeLars
Follow @VibekeGrupeLars
MOTTO
TÆNK LOKALT...
VGLCPH tager udgangspunkt i stedet og dets præmisser for at kommunikere og skabe bæredygtig arkitektur - kontekst forstået som kultur, tradition, geografi, klima - tilsat den nødvendige krativitet og innovation for at opnå samtidighed.
VGLCPH tager udgangspunkt i stedet og dets præmisser for at kommunikere og skabe bæredygtig arkitektur - kontekst forstået som kultur, tradition, geografi, klima - tilsat den nødvendige krativitet og innovation for at opnå samtidighed.
HANDL GLOBALT....
Motto: Det er nødvendigt at tage udgangspunkt i sansning af det lokale og nærværende - for at sanse konsekvensen for verden som sådan...
Motto: Det er nødvendigt at tage udgangspunkt i sansning af det lokale og nærværende - for at sanse konsekvensen for verden som sådan...
VGLCPH Aps bygger bro mellem hard core miljøfaglighed og kvalitativ arkitektonisk formgivning. VGLCPH Aps samarbejder i netværk med andre virksomheder, som projektleder og/eller som leverandør.
CV
Vibeke Grupe Larsen har særlige kompetencer indenfor miljøstyring, undervisning, facilitering, formidling, forskning og udvikling, bæredygtig formgivning og projektering af byggeri, samt værktøjsudvikling. Tjek Linked in og/eller download CV.
FORMALIA
Cvr nr: 28287704
Bank: danske bank
Konto nr: 4180 4180185828
Swift: DABADKKK
Iban: DK68 3000 4180185828
Bank: danske bank
Konto nr: 4180 4180185828
Swift: DABADKKK
Iban: DK68 3000 4180185828
BASE
Privat bor Vibeke Grupe Larsen i Humlebæk, sammen med Martin og hans datter, Thea, og den allersødeste kat uden navn...
Metode
[2011-] VGLCPH tilbyder sparring og workshops om bæredygtig konceptualisering og projektering af bygninger. Rådgivningen baseres på DANSKE ARKS anvisning til bæredygtig projektering, som VGLCPH har været pennefører på, for DANSKE ARK.
Læs mere her: BÆREDYGTIG PROJEKTERING.
Læs mere her: BÆREDYGTIG PROJEKTERING.
Certificering
[2011-] VGLCPH tilbyder sparring og workshops om DGNB i forbindelse med:
- præcertificering
- metode
- overblik
- implementering i den daglige proces
- selve certificeringsprocessen
Tjek: ”Godt Nyt for bæredygtigt byggeri" - og download overblik herfra.
- præcertificering
- metode
- overblik
- implementering i den daglige proces
- selve certificeringsprocessen
Tjek: ”Godt Nyt for bæredygtigt byggeri" - og download overblik herfra.
TILGANG
[2009-] VGLCPH tilbyder sparring, workshops og facilitering vedr. 'bæredygtighed' - hvordan udvikles bæredygtighed til et frugtbart forretningsområde for byggebranchens aktører?
Referencer: CFMT, D+W, 3XN m.fl.
Referencer: CFMT, D+W, 3XN m.fl.
BR2010
[2010-] Det danske bygningsreglement blev skærpet væsentligt på energiområdet, fra 1. januar 2006. VGLCPH tilbyder rådgivning vedr. omsætning af disse skærpelser i byggeri og deres betydning for den arkitektoniske kvalitet, bl.a. for erhvervs- og boligbyggeri.
Procesrådgivning
[2005-] VGLCPH tilbyder implementering af miljøledelse for arkitektfirmaer, i h..t. DANSKE ARKs publikation om 'Miljøledelse i arkitektfirmaer'. Sigtet med at udvikle egne miljøledelsessystemer kan være certificering i h.t. DS/EN ISO 14001 2004.
Bygherrerådgivning
VGLCPH tilbyder bygherrerådgivning til programmering af byggeprojekter med fokus på energi og/eller miljøforhold. 'Miljø' defineres som de omgivelser som et bygværk, en virksomhed eller en organisation befinder sig og opererer i.
HVAD ER BOLIG+?
BOLIG+ DOGMERNE
BOLIG+ skal stimulere en kvalificeret, helhedsorienteret udviklingsproces i byggeriet, hvor der optimeres på en række multidisciplinære kvaliteter - kaldet BOLIG+ dogmer. Klik på 'vis' på billedet for at se definitionerne af de fem dogmer.
BOLIG+ skal stimulere en kvalificeret, helhedsorienteret udviklingsproces i byggeriet, hvor der optimeres på en række multidisciplinære kvaliteter - kaldet BOLIG+ dogmer. Klik på 'vis' på billedet for at se definitionerne af de fem dogmer.
DOGME 1
Energineutralitet kan sikres gennem bygningsudformning, konstruktioner og installationer, herunder udnyttelse af solenergi . I kravet til energineutralitet indgår, at den enkelte bygning opfylder energirammen for lavenergibyggeri i klasse 1 (eller bedre), beregnet med beregningsprogrammet Be06, dog uden at medtage eventuel el-produktion i forbindelse med bygningen. En energineutral bygning bruger på årsbasis ikke mere energi udefra, end den leverer tilbage. den tilbageleverede energi skal være af samme eller højere kvalitet som den brugte, og den skal have mindst samme anvendelighed.
Energineutralitet kan sikres gennem bygningsudformning, konstruktioner og installationer, herunder udnyttelse af solenergi . I kravet til energineutralitet indgår, at den enkelte bygning opfylder energirammen for lavenergibyggeri i klasse 1 (eller bedre), beregnet med beregningsprogrammet Be06, dog uden at medtage eventuel el-produktion i forbindelse med bygningen. En energineutral bygning bruger på årsbasis ikke mere energi udefra, end den leverer tilbage. den tilbageleverede energi skal være af samme eller højere kvalitet som den brugte, og den skal have mindst samme anvendelighed.
DOGME 2
En BOLIG+ skal være intelligent og betjeningsvenlig. For at opnå energineutralitet er BOLIG+ boligen forsynet med systemer, der via overvågning, måling og behovsstyring kan bidrage til energineutraliteten, samtidig med at de øger boligens brugsværdi. Hovedparten af det elforbrugende udstyr og belysning behøver kun at være tændt, når der er et behov, og i øvrigt kun når der er mennesker til stede . Optimeret, intelligent styring af varme og el kan give både reduceret energiforbrug og forbedret indeklima.
En BOLIG+ skal være intelligent og betjeningsvenlig. For at opnå energineutralitet er BOLIG+ boligen forsynet med systemer, der via overvågning, måling og behovsstyring kan bidrage til energineutraliteten, samtidig med at de øger boligens brugsværdi. Hovedparten af det elforbrugende udstyr og belysning behøver kun at være tændt, når der er et behov, og i øvrigt kun når der er mennesker til stede . Optimeret, intelligent styring af varme og el kan give både reduceret energiforbrug og forbedret indeklima.
DOGME 3
Fleksibilitet i brug og over tid forstås som dels generel anvendelighed af boligens rum og dermed mulighed for funktionsændring over tid, dels let udskifteige bygnings- og installationskomponenter, dels design af en på årsbasis fleksibel klimaskærm – alle aspekter, der er tæt forbundet med beslutninger i designprocessens indledende faser omkring energiforbrug og boligens anvendelse og drift. Det kan f.eks. være løsninger, der opererer med løsninger til at opnå fleksibilitet i sammenhæng med energineutralitet, f .eks. bufferzoner. mulighed for individuel livsførelse og design, der tilpasses brugernes skiftende behov og andre aspekter af sådan karakter.
Fleksibilitet i brug og over tid forstås som dels generel anvendelighed af boligens rum og dermed mulighed for funktionsændring over tid, dels let udskifteige bygnings- og installationskomponenter, dels design af en på årsbasis fleksibel klimaskærm – alle aspekter, der er tæt forbundet med beslutninger i designprocessens indledende faser omkring energiforbrug og boligens anvendelse og drift. Det kan f.eks. være løsninger, der opererer med løsninger til at opnå fleksibilitet i sammenhæng med energineutralitet, f .eks. bufferzoner. mulighed for individuel livsførelse og design, der tilpasses brugernes skiftende behov og andre aspekter af sådan karakter.
DOGME 4
En BOLIG+ har godt og sundt indeklima, hvilket omfatter optimale temperaturer, optimal luftkvalitet, samt optimal dagslys
og akustik.
En BOLIG+ har godt og sundt indeklima, hvilket omfatter optimale temperaturer, optimal luftkvalitet, samt optimal dagslys
og akustik.
DOGME 5
Arkitektonisk kvalitet og tilpasning til lokal infrastruktur, klima og naturindhold betyder, at BOLIG+ skal udtrykke sammenhæng mellem form og konstruktion og besvare funktionelle og energimæssige krav på overbevisende facon. BOLIG+ skal samtænkes med omgivelserne i et formsprog, der holder over tid og samtidig udtrykker den tid, som byggeriet bliver til i. Infrastrukturelt skal BOLIG+ planlægges med afsæt i de forsynings-, aflednings- og transportforhold, som er relevante i det område, hvor boligerne opføres.
Arkitektonisk kvalitet og tilpasning til lokal infrastruktur, klima og naturindhold betyder, at BOLIG+ skal udtrykke sammenhæng mellem form og konstruktion og besvare funktionelle og energimæssige krav på overbevisende facon. BOLIG+ skal samtænkes med omgivelserne i et formsprog, der holder over tid og samtidig udtrykker den tid, som byggeriet bliver til i. Infrastrukturelt skal BOLIG+ planlægges med afsæt i de forsynings-, aflednings- og transportforhold, som er relevante i det område, hvor boligerne opføres.
BOLIG+ er et ambitiøst initiativ med fokus på realisering af sunde, fleksible og energineutrale boliger af høj arkitektonisk kvalitet. Initiativet har som formål at udvikle koncepter i BOLIG+standard, og at gennemføre en projektkonkurrence med henblik på at opføre konkrete BOLIG+ projekter.
BOLIG+ konceptet er udviklet i BOLIG+ initiativgruppen, der på foranledning af IdA-BYG opstod i kølvandet på Energy camp 2005, som et bredt, tværfagligt samarbejde mellem en lang række af byggeriets aktører. Med i BOLIG+ Initiativgruppen er i dag Ingeniørforeningen i Danmark, Akademisk Arkitektforening, Elsparefonden, Statens Byggeforsningsinstitut, Teknologisk Institut og Det Økologiske Råd.
Det er initiativgruppens oplevelse, at byggebranchen skal opfordres til i højere grad at tænke helhedsorienteret og tværfagligt innovativt for at løse de globale klimaudfordringer. For at sætte turbo på denne udvikling har initiativgruppen udviklet BOLIG+ konceptet, m.h.p. at fremme mulihederne for at afprøve denne proces og sætte den i forhold til den aktuelle indsats på energiområdet i byggeri.
BOLIG+ kan udføres på alle skalatrin. I første omgang har BOLIG+ sat ind på etagehusområdet, hvor der ikke endnu findes udviklingsprojekter i Danmark, som byggebranchen kan lade sig inspirere af. BOLIG+ udviklede og gennemførte derfor i 2008-2009 en rådgiverkonkurrence om 60 etageboliger i Aalborg, som blev vundet af TEAM+, og som skal realiseres i 2010-2011. Udviklingsarbejdet blev støttet af Realdania, Elsparefonden og Energistyrelsen (EUDP-midler).
Initiativgruppen stiller i BOLIG+ konkurrencen meget høje krav til branchen om nytænkning med henblik på at fremme miljøoptimering af byggeriet og hermed højne byggeriets kvalitet og konkurrenceevne nationalt og internationalt. Dette er bl.a. med baggrund i EU-kommissionens forslag til revision af direktivet om bygningers energimæssige egenskaber (13 . november 2008), hvilket tilskynder til at forcere udviklingen af BOLIG+:
"Det er nødvendigt at øge antallet af bygninger, som ikke kun opfylder gældende minimum energikrav, men er mere enerigieffektive. Til dette formål skal medlemslandene udarbejde nationale handlingsplaner for at øge andelen af bygninger, hvor både CO2-udledningerne og primærenergiforbruget er lavt eller neutralt."
"Energiberegning af bygninger skal indbefatte det årlige energiforbrug og skal ud over fokus på termiske karakteristika fokusere på opvarmningssystemet, aircondition, integration af vedvarende energi, passiv opvarmning og køling, afskærmning, luftkvalitet, tilstrækkelige dagslysforhold og bygningens design." (Citater fra direktivets forord)
Vibeke udgør sammen med Rie Øehlenschlæger BOLIG+ Sekretariatet, der faciliterer BOLIG+ udviklingsprocessen.
Læs mere om BOLIG+ her
Det er initiativgruppens oplevelse, at byggebranchen skal opfordres til i højere grad at tænke helhedsorienteret og tværfagligt innovativt for at løse de globale klimaudfordringer. For at sætte turbo på denne udvikling har initiativgruppen udviklet BOLIG+ konceptet, m.h.p. at fremme mulihederne for at afprøve denne proces og sætte den i forhold til den aktuelle indsats på energiområdet i byggeri.
BOLIG+ kan udføres på alle skalatrin. I første omgang har BOLIG+ sat ind på etagehusområdet, hvor der ikke endnu findes udviklingsprojekter i Danmark, som byggebranchen kan lade sig inspirere af. BOLIG+ udviklede og gennemførte derfor i 2008-2009 en rådgiverkonkurrence om 60 etageboliger i Aalborg, som blev vundet af TEAM+, og som skal realiseres i 2010-2011. Udviklingsarbejdet blev støttet af Realdania, Elsparefonden og Energistyrelsen (EUDP-midler).
Initiativgruppen stiller i BOLIG+ konkurrencen meget høje krav til branchen om nytænkning med henblik på at fremme miljøoptimering af byggeriet og hermed højne byggeriets kvalitet og konkurrenceevne nationalt og internationalt. Dette er bl.a. med baggrund i EU-kommissionens forslag til revision af direktivet om bygningers energimæssige egenskaber (13 . november 2008), hvilket tilskynder til at forcere udviklingen af BOLIG+:
"Det er nødvendigt at øge antallet af bygninger, som ikke kun opfylder gældende minimum energikrav, men er mere enerigieffektive. Til dette formål skal medlemslandene udarbejde nationale handlingsplaner for at øge andelen af bygninger, hvor både CO2-udledningerne og primærenergiforbruget er lavt eller neutralt."
"Energiberegning af bygninger skal indbefatte det årlige energiforbrug og skal ud over fokus på termiske karakteristika fokusere på opvarmningssystemet, aircondition, integration af vedvarende energi, passiv opvarmning og køling, afskærmning, luftkvalitet, tilstrækkelige dagslysforhold og bygningens design." (Citater fra direktivets forord)
Vibeke udgør sammen med Rie Øehlenschlæger BOLIG+ Sekretariatet, der faciliterer BOLIG+ udviklingsprocessen.
Læs mere om BOLIG+ her
HVAD ER DET?
VGLCPH tilbyder udvikling af kurser og workshops for bygherrer og rÅdgivervirksomheder, bredt omkring bæredygtighedens temaer og sammenhænge i f.t. arkitektonisk kvalitet.
HVAD ER DET?
VGLCPH tilbyder udvikling af kurser og workshops for bygherrer og rådgivervirksomheder, bredt omkring miljøtemaer og sammenhænge i f.t. arkitektonisk kvalitet.
Efteruddannelse
VGLCPH udvikler og gennemfører kurser og seminarer for Akademisk Arkitektforening, inden for emnekredsene 'miljø', 'bæredygtighed' og 'energi'.
Tjek Akademisk Arkitektforening
Tjek Akademisk Arkitektforening
Nyt bygningsreglement
[2006-] Fra april 2006 skærpes opmærksomheden på energi i bygningsreglementet. VGLCPH bidrager på Byggecentrums kurser i 2006-09 om BE06 om de arkitektoniske konsekvenser af tillæg 12.
Metode
Ombygningen af Albertslund Bibliotek er projekteret af Henning Larsens Tegnestue og Esbensen Rådgivende Ingeniører. Projektet er resultat af en meget vellykket 'integreret design' proces, som gennemgås på seminaret "Rådgiveren og de nye energibestemmelser".
[16.10.06] "Rådgiveren og de nye energibestemmelser" for Byggecentrum, med focus på 'integreret design'. VGLCPH var leder på seminaret, med indlæg fra KHR Arkitekter, Arkitektfirmaet C.F. Møller, Henning Larsens Tegnestue, Birch & Krogboe, samt Esbensen Rådgivende Ingeniører.
Design
VGLCPH tilbyder arkitektydelser på alle niveauer - programmering, skitsering, projektering / store og små projekter. vglcph har særlige kompetencer indenfor boligbyggeri.
Metode
MrP står for Miljørigtig projektering. VGLCPH tilbyder rådgivning i miljørigtig projektering, i h.t. Danske Arks publikation nr 7 og andre værktøjer. Rådgivningen kan bl.a. have form af sparring om arbejdsmetoder og kommentering af MrP dokumenter.
MAROC encore....
Arabisk lampe....
YSL / Marjorelle garden
Koutoubia
Souk'en
Atlas
Djeema El Fna by night...
Arabiske lamper...
Mynthe the
Slik og sager....
Forhandling....
Kvaste....
Fontæne i riad'en
Aktivitet på Djeema el Fna
Berbertæpper...
Ben Yussef
I smedesoukhén
Essaouira
Fiskerbåde, Essaouira
Medinaen
Menara pavillonen
Detalje
Palads
Landsby
Atlas - og dromedarer i nederste højre hjørne....
Detalje, Saadi Tomberne
Roser og Atlas
Sceneri
... markerede udgangen af endnu et spændende år i VGLCPH, som et sindbillede på hvor vores kultur får sin inspiration fra - og et sted, hvor man stadig kan føle sig hensat til magiske miljøer, der tiltrækker, stråler og varmer i vintermørket....
Tag med på rejsen ved at bladre i billederne - og se om ikke også du tænker på hvor dadlerne, appelsinerne, krydderierne kommer fra, som kvikker vores vinter op ...
...af Danmark og Europa - VGL var på aktiv-ferier rundt omkring: storbyferie i Budapest, astanga yoga workshop på Sicilien, kajakworkshop på Sydfyn og Karpathos på langs på motorcykel - efter et forår med DGNB DK ver 1, A+E:3D fase 1, A+E efteruddannelse og BOLIG+ - aktiviteter, som alle fortsætter i efteråret 2011.
Vibeke blev 50...
Send flere blomster!
Og der var jo ikke nogen grund til at være ked af det....! Derfor blev venner, familie og forretningsforbindelser indbudt til:
RECEPTION, 1. April 2011, mellem kl. 15 og 19, i
RUMMET, Vesterbrogade 24, 1. sal, 1620 V
RECEPTION, 1. April 2011, mellem kl. 15 og 19, i
RUMMET, Vesterbrogade 24, 1. sal, 1620 V
Og det var IKKE en aprilsnar....
Opladning af batterierne...
... skete i sommeren 2010 ved havkajaksejlads og sommerstemning i det sydfynske Øhav og smukke Stockholm. Den nye energi vil blive anvendt på metoder til energioptimering og arkitektonisk kvalitet, og VGLCPH arbejder bl.a. med at udvikle digitalt redskab for arkitekter til energioptimering af bygninger (ELFORSK) og A+E efteruddannelse (Akademisk Arkitektforening og Danske Ark). En ny metodebeskrivelse til Bæredygtig projektering vil blive sat i søen (for Danske Ark), BOLIG+ i Aalborg skal realiseres, og nye BOLIG+ projekter skal udvikles.
Trekking i Tramuntana
Modernista i Palma
’Cami de S’Arxidue’, ærkehertugens sti.
Valdemossa
Detalje fra Valdemossa
Udsigt over Déia.
Fra Déia til Sóller, ad Fiskermandsstien.
Fiskere i Port de Sóller.
Torvet i Sóller.
I Sóller, på vej til Biniariax
Udsigt over Sóller, fra kalkstenstrappen Barranc de Biniaraix, der stammer fra det 16. århundrede.
Udsigt over søen Cúber, fra toppen af l'Ofre (1.091 m)
‘Ruta de la pedra en sec’, på vej fra refugiet Tossals Verds, til Lluc.
Udsigt fra Puig de Galileu (1180 m) ned over ’Monestir de Nuestra Senyora de Lluc’ klosteret.
Serra de Tramuntana på vej ud i Middelhavet, nord for Port de Polenca.
Tilbage til Modernista, Palma
La Seu, Palma
[Oktober 2010] Bjergkæden Serra de Tramuntana er Majorcas rygrad, og strækker sig fra sydvest til nordøst, langs Middelhavet. Tramuntana rummer nogle af Majorcas mest pittoresque byer, frodigste landskaber og de smukkeste og mest dramatiske bjerge på øen.
Bjergkæden er meget varieret og består af såvel spidse højderygge, som eroderede kalkstenstårne, taffelbjerge, dybe kløfter og rå klippekyst, der fortsætter ud i Middelhavet.
Hvad naturen har skabt her, har mennesket fuldendt. På Tramuntanas bjergsider ligger tusind år gamle mandel-, appelsin- og olivenplantager spredt ud over alt, og de stejle skråninger er, hvor det er muligt, tæmmet i sirlige terrasseforme. Kilder og vandløb er lagt i kanaler, der risler alle vegne og gør området meget frodigt, og hvor klippekysten tillader det, findes små, maleriske fiskelejer.
Et ældgammelt netværk af stier går på kryds og tværs gennem bjergkæden, forbinder landsbyerne nede i dalene og byder på spektakulære udsigter over bjergene og kysten oppe i højderne.
Her trekkede VGL i oktober 2010, med udgangspunkt i Palma, og besøgte undervejs Valdemossa, Deia, Soller / Port de Soller og Polenca / Port de Pollenca. Vi overnattede på pensioner, refugier og klostre – lise for sjælen og ganen, som kan anbefales!
Se turbeskrivelsen her: Majorca – Bjergtagende udsigter .
Hvad naturen har skabt her, har mennesket fuldendt. På Tramuntanas bjergsider ligger tusind år gamle mandel-, appelsin- og olivenplantager spredt ud over alt, og de stejle skråninger er, hvor det er muligt, tæmmet i sirlige terrasseforme. Kilder og vandløb er lagt i kanaler, der risler alle vegne og gør området meget frodigt, og hvor klippekysten tillader det, findes små, maleriske fiskelejer.
Et ældgammelt netværk af stier går på kryds og tværs gennem bjergkæden, forbinder landsbyerne nede i dalene og byder på spektakulære udsigter over bjergene og kysten oppe i højderne.
Her trekkede VGL i oktober 2010, med udgangspunkt i Palma, og besøgte undervejs Valdemossa, Deia, Soller / Port de Soller og Polenca / Port de Pollenca. Vi overnattede på pensioner, refugier og klostre – lise for sjælen og ganen, som kan anbefales!
Se turbeskrivelsen her: Majorca – Bjergtagende udsigter .
[APRIL 2009] De fascinerende landskaber og bymiljøer i Marokko trak igen i 2009 VGL sydpå, denne gang til de sydlige forbjerge til Høje Atlas, de såkaldte Anti Atlas, på kanten af Sahara, hvor smukke kasbah'er kan opleves i Dades- og Draadalen, og vindblæste højder tager vejret i bjergene.
Ny og gammel arkitektur i Madrid
CAIXA FORUM er et nyt kulturhus, der er tegnet af Herzog & de Meuron. Et tidligere elektricitetsværk er transformeret til 2000 m2 kunst og kultur - den oprindelige bygning har fået en spektakulær ny overbygning af kobber, og på nabobygningen er etableret en grøn facade.
CAIXA FORUM
CAIXA FORUM
REINA SOFIA - Jean Nouvel har udbygget Reina Sofia med en markant rød, blankpoleret sag, der rummer yderligere m2 for udstilling, samt forskerfaciliteter, bibliotek, shop, café og restaurant.
REINA SOFIA
REINA SOFIA
REINA SOFIA
Men den største oplevelse på Reina Sofia er nu stadig Guernica....
THYSSEN BORNEMISZA - En af Spaniens bedste arkitekter, Raphael Moneo, har i et par omgange udbygget den bygning, som den storslåede Thyssen-Bornemisza samling befinder sig i, med meget smukke og velfungerende udstillingsfaciliteter - senest i 2004.
PRADO - Raphael Moneo har også været på spil i den nyeste udvidelse af Prado.
PRADO
ATOCHA - Det var Moneo, der fik den geniale idé at skabe en palmelund med en skildpaddedam (!) i den gamle Atocha-station, som er en imponerende smedejernskontruktion.
ATOCHA MEMORIAL - I den nye Atocha Station kan et lille, smukt og intimt anlæg til minde om ofrene for terrorbombningen i 2004 skabe tanker...
BOTANISK HAVE - En oase i den hyperaktive by...
FINO...
JAMON IBERICO...
OLIVENLAND
PLAZA MAYOR...
TAPAS...
[Nov 2009] "Kun himlen er over Madrid," siges det om den pulserende og inspirerende storby med fantastisk billedkunst, fabelagtige tapas og innovativ arkitektur fra nu og før. VGL besøgte den vitale by i November 2009.
[MAJ 2009] VGL var på studietur til Zürich, Basel og Freiburg sammen med Lokale- og Anlægsfonden, for at se på bæredygtige byrum og sportsanlæg mm, i forbindelsen med udarbejdelsen af publikation om bæredygtige idrætsfaciliteter.
Vietnam
LANTERNER
HO CHI MINH CITY
MEKONG FLODEN
HOY AN MARKED
HUE
HANOI
SAPA
HALONG BUGTEN
VANDDUKKER
LOTUS
INTERIOR
RISTERASSER
TRAFIK
DETALJE
[JULI 08] Sommeren 2008 blev tilbragt i Vietnam - fra syd til nord - Ho Chi Minh City / Mekong deltaet / Hoy An / Hue / Hanoi / Sapa / Halong bugten - Kik flere billeder på FLICKR
Marokko - Høje Atlas
Trekking i Høje Atlas - berberland
Berberlandsbyerne træder frem af landskabet som menneskeskabt organisering af det, som bjergene består af.
Berberlandsbyerne træder frem af landskabet som menneskeskabt organisering af det, som bjergene består af.
Berberlandsbyerne træder frem af landskabet som menneskeskabt organisering af det, som bjergene består af.
Landbrug i Høje Atlas finder sted på avancerede terasseopbygninger, med "kunstvanding", som kan åbnes og lukkes for.
På toppen af Nordafrikas højeste bjerg - Toubkal - 4167 m.
Mettemarie fangede VGL i en meditativ stund med en skitseblok under et valnøddetræ...
Endnu et pas i syne, på vej til Toubkal
Djeema El Fna er livsnerven i Marrakech - dag og nat - slangetæmmere, akrobater, hennamalere, ildslugere, gadekøkkener, historiefortællere, juicesælgere, kortspillere - og ingen "levende statuer"! Unik for Marokko - Ingen globalisering hér!
Termen "Padisets Have' får i sandhed mening, når kontrasten mellem det golde landskab og oasen opleves, som i Marokko - her i en særlig version, kunstneren Marjorelles have i Marrakech, som ejes og vedligeholdes af Yves Saint Laurent.
Koranskolen, Medersa, i Marrakech er efter sigende opført af de samme bygmestre, som stod for Alhambra i Granada, Andalusien.
Detalje
Endnu en detalje...
Soukhen - Inspirerende ting og sager til salg...
Soukh'en - Flere inspirerende ting til salg...
Farverigdom - til salg i soukhen i Marrakech
[JULI 07] Sommeren foregik med trekking i Høje Atlas i Marokko og eksotisk byliv i Marrakech.
Vancouver og Seattle
...Olympic Sculpture Park i Seattle - flere berømte kunstnere og arkitekter er repræsenteret i den nye SAM skulpturpark på havnefronten i Seattle, både ved skulpturer og pavilloner
Studieturen besøgte den verdensberømte glaskunstner, Dale Chihuly's atelier og bolig i Seattle - billedet er af værker, monteret i bunden i Dale's spektakulære indendørs swimming pool...
Her er eksempler på Chihulys farveprøver og -eksperimenter...
VANCOUVER WATERFRONT er berømmet for god planlægning af tæt kontakt mellem byens boliger og institutioner og havnefronten.
Patkau Architects har designet denne smukke villa til en kinesisk forretningsmand i Vancouver.
Vancouvers Museum of Anthropology er en spektakulær bygning, med udsigt over bjerge og hav, tegnet af Arthur Erickson.
VMA's samlinger, udstillinger og shows er anerkendt for at give indsigt i alverdens kulturer for indfødte folk.
Gleneagle Community Centre, tegnet Patkau Architects, omfatter et særdeles innovativt og integreret system af strukturelle/ mekaniske/ elektriske systemer som karakteriserer byggeriets bæredygtighed ved at reducere driftsomkostninger og miljøpåvirkning.
I tilknytning til Granville Island, Vancouver, er der et lille samfund af spektakulære husbåde.
Pilchuck Glass School er vidt berømmet som verdens førende glaskunst skole. Pilchuck blev grundlagt i 1971 af Dave Chihuly, inspireret af den prestigiøse Haystack Mountain School of Crafts. Pilchuck skolen ligger i bjergene nord for Seattle.
Rem Koolhaas og Joshua Ramus fra Office for Metropolitan Architecture (OMA) arbejdede sammen med Seattle arkitekterne LMN Architects som arkitekter for Seattle Public Library.
ALASKAN FREEWAY skærer igennem Seattle og er en voldsom barriere mellem byen og havnefronten.
Olympic Sculpture Park i Seattle - flere berømte kunstnere og arkitekter er repræsenteret i den nye SAM skulpturpark pÃå havnefronten i Seattle, både ved skulpturer og pavilloner
Detalje fra Seattles nye rådhus
Detalje fra Seattles nye rådhus
[Maj 07] VGL deltog i Dansk Byplanlaboratoriums studietur til Vancouver og Seattle, maj 2007 - på alle måder en succesrig studietur med focus på bæredygtig byplanlægning og bygning. Tjek Dansk Byplanlaboratorium.
Studietur til Japan bød på klassisk japansk arkitektur, såvel som Toyo Ito, Kazuo Sejima, Tadao Ando, Kengo Kuma, Kenzo Tange – og blomstrende kirsebærtræer….
Australien
Privat villa i Kangaroo Valley, Australien, tegnet af Peter Stutchbury
Bundannon, Arthur and Yvonne Boyds Uddannelsecenter i Riversdale, Australien, tegnet af Wendy Levin og Glenn Murcutt
Egen skitse fra Bundannon, Riversdale, Australien (Glenn Murcutt)
Udsigt fra spisesalen på Arthur and Yvonne Boyds udannelsessenter over Riversdale, Australien.
Hus og atelier i Blue Mountains, Australien, tegnet af Richard Leplastrier
Åbent badeværelse i villa i Kangaroo Valley, Australien - tegnet af Peter Stutchbury
Hus for kinesisk forretningsmand i Sydney, Australien, tegnet af Peter Stutchbury.
VGL skitserer i Glenn Murcutts eget hus i Mosman, Sydney, Australien.
Richard Leplastrier's eget hus i Lowett Bay, Palm Beach, Australien.
Simpson-Lee House, privat villa i Mt. Wilson, Blue Mountains, Australien, tegnet af Glenn Murcutt.
I 2005 var VGL på studierejse i Australien for at se nye australsk arkitektur. VGL mødte nogle af Australiens bedste arkitekter, f.eks. Glen Murcutt, Richard Leplastrier, Peter Stutchbury, Bates Smart og Terroir.
[09.12.05] Arkitekturlaboratoriet 036, Sølvgade 36 1307 København K, viste "RØD" i december 2005. vglcph bidrog med røde rejseindtryk, bl.a. fra USA. Besøg 036.
